Bibelens 33. bog — Mikas Bog

Skribent: Mika

Skrevet i: Juda

Fuldført: Før 717 f.v.t.

Spænder over: ca. 777-717 f.v.t.

 1. Hvordan var Mika?

FORESTIL dig en moden mand, en mand der havde tjent Jehova trofast i mange år. Forestil dig en frimodig mand, en mand der turde sige til herskerne i sit land: „I som hader det gode og elsker det onde, . . . og som fortærer kødet af mit folk og flår huden af dem.“ Forestil dig en ydmyg mand, en mand der gav al æren for sine magtfulde udtalelser til Jehova, ved hvis ånd han talte. Ville du ikke synes om at lære en sådan mand at kende? Hvilken rigdom af viden og gode råd kunne man ikke få af ham! Profeten Mika var en sådan mand, og vi har stadig adgang til hans ord i den bog der bærer hans navn. — Mika 3:2, 3, 8.

 2. Hvad ved man om Mika og om den periode han profeterede i?

² Som tilfældet er med mange af de andre profeter, taler Mika kun meget lidt om sig selv i sin bog. Det var budskabet der havde betydning. Navnet Mika er en forkortelse af Mikael (der betyder „hvem er som Gud?“) eller Mikaja (der betyder „hvem er som Jehova?“). Mika tjente som profet under kongerne Jotam, Akaz og Ezekias (777-717 f.v.t.) og levede derfor samtidig med profeterne Esajas og Hoseas. (Es. 1:1; Hos. 1:1) Man ved ikke nøjagtig hvor længe han profeterede, men det var højst 60 år. Han må have udtalt sine profetier om Samarias ødelæggelse før byens fald i 740 f.v.t., og bogen må have været fuldført ved slutningen af Ezekias’ regering i 717 f.v.t. (Mika 1:1) Mika kom fra landsbyen Moresjet i det frugtbare Sjefela, sydvest for Jerusalem. Hans kendskab til livet på landet ses af de illustrationer han brugte i sin forkyndelse. — 2:12; 4:12, 13; 6:15; 7:1, 4, 14.

 3. Hvilke betydningsfulde begivenheder indtraf mens Mika virkede, og hvorfor gav Jehova ham hvervet som profet?

³ Mika levede i farefulde og betydningsfulde tider. Begivenhederne udviklede sig hastigt og varslede undergang over Israel og Juda. Det moralske fordærv og afgudsdyrkelsen havde taget overhånd i Israel, og dette førte til at landet blev ødelagt af assyrerne, øjensynlig i Mikas levetid. Judæerne gjorde det rette under Jotams regering, efterlignede israelitternes ugudelighed under den oprørske Akaz’ regering, og vendte sig atter til Jehova under Ezekias’ regering. Jehova oprejste Mika for i stærke vendinger at advare dem om hvad han ville lade overgå dem. Mikas profetier var en bekræftelse af Esajas’ og Hoseas’ profetier. — 2 Kong. 15:32–20:21; 2 Krøn., kap. 27-32; Es. 7:17; Hos. 8:8; 2 Kor. 13:1.

 4. Hvad viser at Mikas Bog er ægte?

⁴ Der er mange vidnesbyrd om at Mikas Bog er ægte. Den har altid været anerkendt af jøderne som en del af den hebraiske kanon. Jeremias 26:18, 19 henviser direkte til Mikas ord: „Zion vil blive pløjet som en mark, og Jerusalem vil blive til ruindynger.“ (Mika 3:12) Denne profeti blev opfyldt til punkt og prikke i 607 f.v.t. da kongen af Babylon jævnede Jerusalem med jorden. (2 Krøn. 36:19) En lignende profeti om at Samaria skulle gøres til „en dynge ruiner på marken“ gik også i opfyldelse. (Mika 1:6, 7) Samaria blev lagt øde af assyrerne i 740 f.v.t. da de førte nordriget Israels indbyggere i fangenskab. (2 Kong. 17:5, 6) Senere blev byen erobret af Alexander den Store i det fjerde århundrede f.v.t. og ødelagt af jøderne under Johannes Hyrkan I i det andet århundrede f.v.t. Om sidstnævnte ødelæggelse af Samaria siges der i The New Westminster Dictionary of the Bible, 1970, side 822: „Sejrherren ødelagde den [byen Samaria] og forsøgte at fjerne ethvert spor af at der havde ligget en befæstet by på bjerget.“

 5. Hvordan bekræfter arkæologien opfyldelsen af Mikas profetier?

⁵ Opfyldelsen af Mikas profeti bekræftes også af arkæologiske fund. Assyrernes ødelæggelse af Samaria omtales i assyriske optegnelser. For eksempel sagde den assyriske kong Sargon pralende: „Jeg belejrede og erobrede Samaria (Sa-me-ri-na).“a Det kan imidlertid have været Sargons forgænger, Salmanassar V, der fuldførte erobringen. Om Salmanassar siges der i en babylonisk krønike: „Han hærgede Samaria.“b Invasionen i Juda i Ezekias’ regeringstid, som Mika havde forudsagt, blev udførligt beskrevet af Sankerib. (Mika 1:6, 9; 2 Kong. 18:13) På væggen i sit palads i Nineve lod han lave nogle vældige relieffer som fremstiller erobringen af Lakisj. På sit prisme erklærer han: „Jeg indesluttede 46 af hans stærke, befæstede byer . . . 200.150 mennesker . . . førte jeg bort derfra . . . Jeg spærrede ham selv inde i hans kongestad Jerusalem som en fugl i bur.“ Han omtaler også den tribut Ezekias betalte ham, skønt han overdriver beløbets størrelse. Han nævner intet om den ulykke der ramte hans hær.c — 2 Kong. 18:14-16; 19:35.

 6. Hvad viser at Mikas Bog må være inspireret?

⁶ Den bemærkelsesværdige profeti i Mika 5:2, der forudsiger hvor Messias skal fødes, fjerner enhver tvivl om bogens inspiration. (Matt. 2:4-6) Der er også steder i De Kristne Græske Skrifter som har stor lighed med steder i Mikas Bog. — Mika 7:6, 20; Matt. 10:35, 36; Luk. 1:72, 73.

 7. Hvordan var Mikas evne til at udtrykke sig?

⁷ Mika var måske nok fra landet, men han forstod at udtrykke sig. Nogle af de mest rammende udtalelser i Guds ord findes i hans bog. Kapitel 6 er skrevet som en dialog. Bratte overgange fastholder læserens opmærksomhed: snart udtales en forbandelse, snart en velsignelse. (Mika 2:10, 12; 3:1, 12; 4:1) Der er en rigdom af levende billedlige udtryk: Når Jehova går ud, „[skal] bjergene . . . smelte under ham og lavningerne kløves, som voks for ilden, som vand der styrter ned ad en bjergskrænt“. — 1:4; se også 7:17.

 8. Hvad indeholder hver af bogens tre dele?

⁸ Bogen kan inddeles i tre dele som hver især begynder med et „Hør“ og indeholder irettesættelser, advarsler om straf og løfter om velsignelse.

BOGENS INDHOLD

 9. Hvilke straffe skal ramme Samaria og Juda?

⁹ Første del (1:1–2:13). Jehova kommer fra sit tempel for at straffe Samaria for dets afgudsdyrkelse. Han vil gøre det til „en dynge ruiner“, „styrte dets sten ned i dalen“ og slå dets billedstøtter i stykker. Samaria er uhelbredeligt. Også Juda er skyldigt og vil blive invaderet. Ulykken vil nå „til Jerusalems port“. De der udtænker ondskab fordømmes, og de vil komme til at jamre: „Vi er virkelig blevet hærget.“ — 1:6, 12; 2:4.

10. Hvordan fokuseres der på Jehovas barmhjertighed?

¹⁰ Pludselig fokuseres der på Jehovas barmhjertighed da profeten i Jehovas navn erklærer: „Jeg vil visselig samle dig, Jakob . . . Jeg fører dem sammen som en hjord i folden, som en flok midt på sin græsgang; der vil være en vældig larm af mennesker.“ — 2:12.

11. (a) Hvilken fordømmelse rettes nu mod Jakobs og Israels herskere? (b) Med hvilke ord viser Mika hvor han har sit mod fra?

¹¹ Anden del (3:1–5:15). Mika fortsætter: „Hør dog, I Jakobs overhoveder og Israels hus’ førere.“ En svidende fordømmelse rettes imod disse mænd „som hader det gode og elsker det onde“ og som undertrykker folk. De „sønderbryder deres knogler“. (3:1-3) Af samme slags er de falske profeter der ikke giver sand vejledning men fører Guds folk vild. Der kræves mere end menneskeligt mod for at forkynde dette budskab! Men Mika erklærer tillidsfuldt: „Jeg er fyldt med kraft, med Jehovas ånd, og med ret og med styrke, til at fortælle Jakob om hans oprør og Israel om hans synd.“ (3:8) Hans fordømmelse af de blodskyldige herskere når sit højdepunkt: „Dets overhoveder dømmer for bestikkelse og dets præster lærer for betaling og dets profeter spår for sølv.“ (3:11) Derfor vil Zion blive pløjet som en mark og Jerusalem vil blive til ruindynger.

12. Hvilken profeti fremsættes om „de sidste dage“?

¹² Som en stærk kontrast hertil beskæftiger profetien sig nu pludselig med „de sidste dage“ og giver en storslået og gribende beskrivelse af det der sker når tilbedelsen af Jehova på hans bjerg genoprettes. (4:1) Mange nationer vil gå derop for at lære hans veje at kende, for hans lov og ord vil udgå fra Zion og Jerusalem. De skal ikke mere lære at føre krig, men enhver skal sidde under sin vinstok og sit figentræ. Ingen vil skræmme dem. Lad folkeslagene følge hver sin gud, men den sande Guds tjenere vil vandre i Jehova deres Guds navn, og han skal herske over dem som konge for evigt. Imidlertid skal Zion først føres i landflygtighed til Babylon. Men ved Zions genoprettelse vil Jehova knuse dets fjender til støv.

13. Hvad får vi at vide om den hersker der udgår fra Betlehem, og hvad sammenlignes „Jakobs rest“ med?

¹³ Mika forudsiger nu at Israels hersker, hvis „udspring er fra de tidligste tider“, skal komme fra Betlehem Efrata. Han skal „vogte sin hjord ved Jehovas styrke“, og hans storhed vil ikke blot udstrække sig til Israel men nå „til jordens ender“. (5:2, 4) Den angribende assyrers krigslykke vil kun vare en stakket stund, for han vil blive slået tilbage og hans eget land blive lagt øde. „Jakobs rest“ skal blive som „duggen fra Jehova“ blandt folkene og som en løve blandt nationerne. (5:7) Jehova vil udrydde afgudsdyrkelsen og fuldbyrde hævn over de ulydige nationer.

14. (a) Hvilken illustration anvendes ved indledningen til tredje del? (b) Hvilke af Jehovas krav har Israel ikke opfyldt?

¹⁴ Tredje del (6:1–7:20). Nu kommer der en usædvanlig dialog. Jehova har „en retssag“ med Israel, og han påkalder højene og bjergene som vidner. (6:1, 2) Han udfordrer Israel til at vidne imod ham og minder dem om de retfærdsgerninger han har gjort til gavn for dem. Hvad kræver Jehova af mennesket? Ikke at det frembærer en mængde dyreofre, men at det „øver ret og elsker loyal hengivenhed og vandrer beskedent med [sin] Gud“. (6:8) Det er netop hvad der mangler i Israel. I stedet for retfærdighed og loyal hengivenhed er der „ugudeligheds vægtskåle“, vold, løgn og svigefuldhed. (6:11) I stedet for beskedent at vandre med Gud vandrer de efter Samarias regenter Omris og Akabs onde råd og afgudsdyrkelse.

15. (a) Hvad begræder profeten? (b) Hvordan slutter Mikas Bog?

¹⁵ Profeten begræder det moralske fordærv der griber om sig blandt folket. Ja, „den mest retskafne er værre end en tjørnehæk“. (7:4) Der er forræderi blandt nære venner og inden for den enkelte husstand. Mika taber dog ikke modet. „Jeg vil spejde efter Jehova. Jeg vil vente på min frelses Gud. Min Gud vil høre mig.“ (7:7) Han advarer andre om ikke at fryde sig over at Jehova straffer sit folk, for der skal komme en befrielse. Jehova vil vogte Israel og give det føde samt ’lade det se undere’ som vil gøre nationerne rædselsslagne. (7:15) Ved afslutningen af sin bog hentyder Mika til betydningen af sit navn, idet han priser Jehova for hans loyale hengivenhed og barmhjertighed. Ja, ’hvem er en Gud som Jehova’? — 7:18.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

16. (a) Hvordan viste Mikas profeti sig at være gavnlig på Ezekias’ tid? (b) Hvilke magtfulde formaninger til vor tid indeholder den?

¹⁶ For næsten 2700 år siden viste Mikas profetiske ord sig yderst ’gavnlige til retledning’, for kong Ezekias af Juda gav agt på hans budskab, med det resultat at folket angrede og omvendte sig. (Mika 3:9-12; Jer. 26:18, 19; jævnfør Anden Kongebog 18:1-4.) I dag er denne inspirerede profeti endnu mere gavnlig. Alle I der hævder at tilbede Gud, hør Mikas utvetydige advarsler imod falsk religion, afgudsdyrkelse, løgn og vold! (Mika 1:2; 3:1; 6:1) Paulus fremsætter lignende advarsler i Første Korintherbrev 6:9-11, hvor han siger at sande kristne er blevet vasket rene og at ingen der hengiver sig til det urette skal arve Guds rige. Enkelt og klart siger Mika 6:8 at Jehovas krav til mennesket er at det skal vandre med ham i retfærdighed, loyal hengivenhed og beskedenhed.

17. Hvilken opmuntring giver Mikas Bog dem der tjener Gud under forfølgelse og vanskeligheder?

¹⁷ Mika forkyndte sit budskab blandt et folk der var så splittet at ’en mands husfolk var hans fjender’. Sande kristne forkynder ofte under lignende omstændigheder, og nogle bliver endda svigtet eller forfulgt af deres egen familie. Det er altid nødvendigt for dem at vente tålmodigt på Jehova, ’deres frelses Gud’. (Mika 7:6, 7; Matt. 10:21, 35-39) Under forfølgelse eller stillet over for en vanskelig opgave vil den der er modig og stoler på Jehova ligesom Mika, blive „fyldt med kraft, med Jehovas ånd,“ til at forkynde hans budskab. Mika profeterede at et sådant mod ville være særlig åbenbart hos „Jakobs rest“, der ville være som ’en løve blandt nationerne, midt blandt mange folkeslag’, men samtidig som forfriskende dug og regnskyl fra Jehova. Dette viste sig i høj grad at være tilfældet med den rest af Israel (Jakob) der kom ind i den kristne menighed i det første århundrede. — Mika 3:8; 5:7, 8; Rom. 9:27; 11:5, 26.

18. Hvilken profeti i Mikas Bog har tilknytning til Guds rige ved Kristus Jesus?

¹⁸ Jesu fødsel i Betlehem, der var en opfyldelse af Mikas profeti, bekræfter ikke blot at bogen er inspireret af Gud, men den kaster også lys over de omkringstående vers, som peger frem til det kommende Guds rige under Kristus Jesus. Han er den der udgår fra Betlehem („brødhus“) med livgivende velsignelser til alle der tror på hans offer. Det er ham der skal „vogte sin hjord ved Jehovas styrke“ og som bliver stor og skaber fred til jordens ender for Guds forenede hjord. — Mika 5:2, 4; 2:12; Joh. 6:33-40.

19. (a) På hvilken måde kan Mikas Bog styrke troen hos dem der lever i „de sidste dage“? (b) Hvordan betoner Mika Jehovas suverænitet?

¹⁹ Man kan hente stor opmuntring i Mikas profeti om „de sidste dage“, hvor „mange nationer“ søger belæring fra Jehova. „Og de skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig. Og de skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve, for hærstyrkers Jehovas mund har talt.“ Idet de forlader al falsk religion tilslutter de sig Mikas ord og siger: „Vi vil vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ Mikas Bog er meget trosstyrkende fordi den har forudsagt disse betydningsfulde begivenheder. Bogen udmærker sig også ved at ophøje Jehova som den evige Suveræn og Konge: „Jehova skal herske som konge over dem på Zions bjerg, fra nu af og til fjerne tider.“ — Mika 4:1-7; 1 Tim. 1:17.

[Fodnoter]