(rab-saʹris) [overhofmester].

Titlen på den øverste hofembedsmand i den assyriske og den babyloniske statsforvaltning. Rabsaris nævnes som en af de tre rangspersoner som Assyriens konge sendte til Jerusalem på kong Ezekias’ tid for at kræve at byen overgav sig. — 2Kg 18:17.

En af de babyloniske embedsmænd som på Nebukadnezars vegne overtog kontrollen med Jerusalem da byen faldt i 607 f.v.t., var rab-saris, og der nævnes en rab-saris ved navn Nebusjazban i forbindelse med at Jeremias fik at vide at han kunne bo hos Gedalja. (Jer 39:3, 13, 14; 40:1-5) Ved udgravninger er der afdækket inskriptioner hvori denne titel findes. — Bulletin of the Israel Exploration Society, Jerusalem 1967, bd. XXXI, s. 77; Le palais royal d’Ugarit, III, Paris 1955, nr. 16:162, s. 126.

(Rabsjaʹke) [fra akkadisk; betyder sandsynligvis „overmundskænk“].

En højtstående assyrisk embedsmands titel. (2Kg 18:17) I en bygningsinskription af assyrerkongen Tiglat-Pileser III står der: „Jeg sendte en af mine embedsmænd, rabsaq’en, til Tyrus.“ Og på en tavle der opbevares på British Museum, findes følgende inskription af kong Assurbanipal: „Jeg befalede at officeren der var rabsaq, skulle føjes til mine tidligere (kamp)styrker (i Ægypten).“ — Ancient Near Eastern Texts ved J. B. Pritchard, 1974, s. 282, 296.

Mens assyrerkongen Sankerib belejrede den judæiske fæstningsby Lakisj, sendte han en stor kampstyrke til Jerusalem under Tartan, den øverstkommanderende, sammen med to andre højtstående embedsmænd, Rabsaris og Rabsjake. (2Kg 18:17; hele beretningen findes også hos Esajas, kap. 36 og 37.) Af disse tre højtstående assyriske embedsmænd var det Rabsjake der førte ordet i forsøget på at få kong Ezekias til at overgive sig. (2Kg 18:19-25) De tre mænd stod ved den øvre dams vandledning.