TARTAN

(Tarʹtan).

Assyriske skrifter viser at „tartan“ var en titel der blev brugt om en embedsmand af høj rang, måske en der stod umiddelbart under kongen. Om den orden hvori titlerne forekommer i assyriske eponymlister, siger James B. Pritchard, redaktør af Ancient Near Eastern Texts (1974, s. 274): „Senere blev den enkelte embedsmands stilling inden for hierarkiet afgørende for rækkefølgen, idet den højeste embedsmand (tartanu) fulgte umiddelbart efter kongen, mens betydningsfulde paladsembedsmænd . . . og statholderne for de vigtigste provinser nævnes i deres faste rækkefølge.“ (Se KRONOLOGI [Eponymlister (limmulister)].) I en inskription som er forfattet af den assyriske konge Assurbanipal, og som nu findes på British Museum, står der blandt andet: „Jeg blev meget vred på grund af disse begivenheder, min sjæl brændte. Jeg tilkaldte embedsmanden der var turtan, statholderne og deres assistenter og udstedte straks ordren.“ — Ancient Near Eastern Texts, s. 296.

Kong Sankerib sendte en Tartan (opfattet som egennavn) sammen med andre embedsmænd, deriblandt Rabsjake, kongens overmundskænk der virkede som talsmand, for at stille krav om Jerusalems overgivelse. Tartan nævnes først, sandsynligvis fordi han var den øverstbefalende. (2Kg 18:17, 28-35) På profeten Esajas’ tid sendte den assyriske konge Sargon II en Tartan for at belejre byen Asdod. — Es 20:1.