RØR, RØRKÆP

[hebr.: qanæhʹ; gr.: kaʹlamos].

Det hebraiske og det græske ord betegner øjensynlig et stort antal sivlignende planter der vokser i vådområder. (Job 40:21; Sl 68:30; Es 19:6; 35:7; se KALMUS.) Nogle forskere mener at der i mange tilfælde sigtes til kæmperør, Arundo donax. Denne plante er almindelig i Ægypten, Palæstina og Syrien. Dens stængel, der ender i en stor dusk af hvide blomster, er 5 til 8 cm tyk ved jorden og når en højde af 2,5 til 5,5 m. Bladene bliver 30-90 cm lange. Tagrør, Phragmites australis, vokser også i sumpe og på flodbredder i Israel. Det er en bladrig græsart der bliver 1,5 til 5 m høj, og hvis glatte, ranke strå ender i en fjerlignende dusk.

For at spotte Jesus gav de romerske soldater ham en rørkæp, der skulle forestille et scepter, i højre hånd, og bagefter slog de ham i hovedet med den. Man brugte også en rørkæp til at føre en svamp med sur vin op til den pælfæstede Jesus, så han kunne drikke af den. — Mt 27:29, 30, 48; Joh 19:29; se ISOP.

Rørkæppen blev desuden brugt som målestok. Af Ezekiels Bog (40:5) fremgår det at en målestok var 6 alen lang. En rørkæp på 6 almindelige alen var således 2,67 m lang, og en på 6 lange alen var 3,11 m lang. — Åb 11:1; 21:15, 16; se MÅL OG VÆGT.

Brugt billedligt. „Rør“ og „rørkæp“ bruges i Bibelen til at betegne skrøbelighed og ustabilitet. (1Kg 14:15; Ez 29:6, 7) Ægypten blev sammenlignet med en knækket rørkæp, hvis skarpe og spidse kanter ville gennembore håndfladen på enhver som støttede sig til den. (2Kg 18:21; Es 36:6) Om Johannes Døber sagde Jesus: „Hvad gik I ud i ørkenen for at betragte? Et rør, et siv, der bevæges hid og did af vinden?“ (Mt 11:7) Med disse ord ville han måske vise at Johannes Døber ikke var usikker og vaklende, men sikker, stabil og karakterfast. I Mattæus 12:20 (Es 42:3) synes det knækkede siv at symbolisere undertrykte mennesker, som for eksempel manden med den visne hånd som Jesus helbredte på en sabbat. — Mt 12:10-14; se Mt 23:4; Mr 6:34.