SJUPPIM
(Sjupʹpim).
1. En efterkommer af Benjamin, måske gennem Bela og Ir(i). (1Kr 7:6, 7, 12) I 1 Krønikebog 7:15 nævnes Sjuppim i Manasses slægtsregister, hvilket kan tyde på en usædvanlig forbindelse stammerne imellem. I 1 Mosebog 46:21 kaldes Sjuppim Muppim, måske på grund af ligheden mellem de bogstaver i det oldhebraiske alfabet som på dansk er gengivet med sj og m. Navnet staves også Sjefufam og Sjefufan, og det viser at den pågældende var stamfader til sjufamitternes slægt i Benjamins stamme. — 4Mo 26:39; 1Kr 8:5.
2. En portvagt der fik tildelt tjeneste vest for templet. (1Kr 26:16) Eftersom de tre sidste bogstaver i hans navn på hebraisk (Sjuppīmʹ) er identiske med de tre sidste bogstaver i det foregående udtryk (bēth ha’asuppīmʹ, „huset med forrådsrummene“, v. 15), mener forskerne at der kan være tale om en dittografi (en utilsigtet dobbeltskrivning af bogstaver) og ikke et personnavn i dette vers. — Jf. 1Kr 26:10, 11.