„Det store skjold“ (hebr.: tsinnahʹ) blev båret af det svært bevæbnede fodfolk (2Kr 14:8) og undertiden af skjolddragere. (1Sa 17:7, 41) Det var enten ovalt eller rektangulært som en dør. Det er sikkert et lignende skjold der hentydes til med det græske ord thyreosʹ (af thyʹra, der betyder „dør“) i Efeserne 6:16. Det store skjold, tsinnahʹ, var stort nok til at dække hele kroppen. (Sl 5:12) Undertiden brugte man det til at danne en sluttet front med fremskudte lanser. Det store skjold nævnes somme tider sammen med lanse eller spyd som en betegnelse for våben i almindelighed. — 1Kr 12:8, 34; 2Kr 11:12.

Det lille skjold (hebr.: maghenʹ) blev fortrinsvis båret af bueskytter og forbindes sædvanligvis med lette våben som buen. Det blev for eksempel båret af de benjaminitiske bueskytter i kong Asa af Judas hær. (2Kr 14:8) Dette skjold var som regel rundt og mere almindeligt brugt end det store, og sandsynligvis blev det især anvendt i nærkamp. At det store skjold (tsinnahʹ) og det lille skjold (maghenʹ) var meget forskellige i størrelsen, fremgår af beskrivelsen af de guldskjolde Salomon lavede, for det store skjold måtte overtrækkes med fire gange så meget guld som det lille skjold. (1Kg 10:16, 17; 2Kr 9:15, 16) Det lader til at maghenʹ ligesom tsinnahʹ indgik i en fast betegnelse for krigsvåben i almindelighed. — 2Kr 14:8; 17:17; 32:5.