ME’UNIM

(Meʹunim), me’unitter.

På grund af navnet menes me’unitterne at være et arabisk folk der boede i og omkring Ma‛an, en by som lå ca. 32 km østsydøst for Petra.

Kong Uzzija af Juda (829-778 f.v.t.) overvandt med Jehovas hjælp me’unitterne i krig. (2Kr 26:1, 7) Muligvis på den tid blev nogle af de tilfangetagne me’unitter gjort til tempeltrælle, og „Me’unims sønner“ eller deres efterkommere blev derfor senere nævnt blandt de netinim-folk der vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon. — Ezr 2:1, 2, 43, 50; Ne 7:52; jf. Sl 68:18.

I Ezekias’ regeringstid (745-717 f.v.t.) angreb en gruppe simeonitter nogle me’unitter der boede i telte i nærheden af Gedor. — 1Kr 4:24, 39-41; se AMMONIM.