’De der er givet’ til tjenesten for Jehova
„Fremmede skal stå og vogte jeres hjorde.“ — ESAJAS 61:5
1. Hvordan er Jehova en gavmild Gud?
JEHOVA er en gavmild Gud. Apostelen Paulus sagde: „[Jehova] giver selv liv og ånde og alting til alle.“ (Apostelgerninger 17:25) Det vil gavne os alle at tænke på de mange ’gode gaver og fuldkomne foræringer’ som vi modtager fra Gud. — Jakob 1:5, 17; Salme 29:11; Mattæus 7:7; 10:19; 13:12; 21:43.
2, 3. (a) Hvordan bør vi reagere på Guds gaver? (b) I hvilken forstand var levitterne „givet“ til tjenesten for Jehova?
2 Det var med god grund at salmisten grundede over hvordan han kunne gengælde Jehova. (Salme 116:12) Men vor Skaber har jo ikke behov for noget af det mennesker har eller kan give. (Salme 50:10, 12) Jehova lader os imidlertid vide at det behager ham når man viser sin værdsættelse ved at give af sig selv i den sande tilbedelse. (Jævnfør Hebræerbrevet 10:5-7.) Alle mennesker bør give af sig selv ved at indvi sig til deres Skaber — som til gengæld kan give dem yderligere forrettigheder, sådan som det var tilfældet med fortidens levitter. Alle israelitter var indviet til Gud, men han udvalgte Arons levitiske familie til at være præster der skulle bringe ofre ved tabernaklet og templet. Hvad da med de øvrige levitter?
3 Jehova bød Moses: „Før Levis stamme frem . . . Og de skal tage vare på alle mødeteltets redskaber . . . Og du skal overgive levitterne til Aron og hans sønner. Af Israels sønner er det dem der er givet [hebraisk: nethunimʹ] til tjenesten, givet til ham.“ (4 Mosebog 3:6, 8, 9, 41) Levitterne blev „givet“ til Aron for at de skulle udføre tjeneste ved tabernaklet, så Gud kunne sige: „De er givet til tjenesten, givet mig ud af Israels sønners midte.“ (4 Mosebog 8:16, 19; 18:6) Nogle levitter udførte ganske enkle opgaver; andre fik meget store forrettigheder såsom at undervise i Guds love. (4 Mosebog 1:50, 51; 1 Krønikebog 6:48; 23:3, 4, 24-32; 2 Krønikebog 35:3-5) Lad os nu rette opmærksomheden mod nogle andre der er blevet „givet“ til Jehova og se hvilken parallel der findes hertil i nutiden.
Israelitternes hjemvenden fra Babylon
4, 5. (a) Hvilke israelitter vendte hjem fra landflygtigheden i Babylon? (b) Hvilket nutidigt modbillede findes der til israelitternes hjemvenden fra landflygtigheden?
4 Ezra og Nehemias fortæller hvordan en rest af israelitter, anført af statholderen Zerubbabel, vendte tilbage til deres land fra Babylon for at genoprette den sande tilbedelse. Begge beretninger siger at de talte 42.360. Flere tusind af disse var „mænd i Israels folk“. Dernæst opregnes præsterne. Endvidere nævnes omkring 350 levitter, deriblandt levitiske sangere og portvagter. Ezra og Nehemias nævner også flere tusind andre der tilsyneladende var israelitter, måske oven i købet præster, men som ikke kunne føre bevis for deres afstamning. — Ezra 1:1, 2; 2:2-42, 59-64; Nehemias 7:7-45, 61-66.
5 Denne rest af Israel, som blev ført i fangenskab og senere vendte tilbage til Jerusalem og Juda, nærede stor hengivenhed for Gud og havde et stærkt engagement i den sande tilbedelse. Som nævnt ser vi her i nyere tid et passende modbillede til denne skare i resten af det åndelige Israel, som i 1919 kom ud af fangenskabet under Babylon den Store.
6. Hvordan har Gud benyttet de åndelige israelitter i vor tid?
6 Siden deres udfrielse i 1919 har resten af Kristi salvede brødre nidkært ført an i den sande tilbedelse. Jehova har velsignet deres bestræbelser for at indsamle resten af de 144.000, som udgør „Guds Israel“. (Galaterne 6:16; Åbenbaringen 7:3, 4) Som gruppe betragtet udgør den salvede rest den trofaste og kloge trælleskare, der tilvejebringer rigeligt med livgivende åndelig føde. Denne skare har gjort en stor indsats for at udbrede åndelig føde i hele verden. — Mattæus 24:45-47.
7. Hvem har sluttet sig til de salvede i den sande tilbedelse?
7 Som den foregående artikel viste omfatter Jehovas folk nu millioner af „andre får“ som har et gudgivent håb om at komme igennem den umiddelbart forestående store trængsel. De ønsker at tjene Jehova for evigt på jorden, hvor de ikke længere vil sulte eller tørste og hvor der ikke længere vil blive fældet tårer som følge af sorg. (Johannes 10:16; Åbenbaringen 7:9-17; 21:3-5) Er der nogen af dem der vendte hjem fra Babylon som svarer til denne gruppe? Ja, det er der.
Også ikkeisraelitter vender hjem
8. Hvem ledsagede israelitterne da de vendte hjem fra Babylon?
8 Da de som nærede kærlighed til Jehova i Babylon blev opfordret til at vende tilbage til det forjættede land, efterkom tusinder af ikkeisraelitter opfordringen. I de optegnelser Ezra og Nehemias nedskrev, læser vi om „netinim-folkene“ (der betyder „de givne“) og „Salomons tjeneres sønner“, der tilsammen udgjorde 392. Beretningerne omtaler også 7500 andre: ’trælle og trælkvinder’ samt ikkelevitiske „sangere og sangerinder“. (Ezra 2:43-58, 65; Nehemias 7:46-60, 67) Hvad fik så mange ikkeisraelitter til at vende tilbage?
9. Hvilken rolle spillede Guds ånd i forbindelse med hjemvendelsen fra Babylon?
9 Ezra 1:5 taler om „enhver hvis ånd den sande Gud havde vakt, for at drage op og genopbygge Jehovas hus“. Ja, det var Jehova der bevægede alle dem der vendte tilbage. Han påvirkede deres ånd, det vil sige deres mentale drivkraft. Gud kunne gøre dette fra himmelen ved hjælp af sin hellige ånd, sin virksomme kraft. Alle der drog op og ’udførte arbejdet på hærstyrkers Jehovas hus’ blev altså hjulpet ’af Guds ånd’. — Haggaj 1:14; Zakarias 4:1, 6.
En nutidig parallel
10, 11. Hvem skildrer de ikkeisraelitter der vendte tilbage fra Babylon?
10 Hvem skildrer disse ikkeisraelitter der vendte tilbage? Mange kristne vil sikkert svare: ’Netinim-folkene skildrer „de andre får“ i dag.’ Og det er sandt. Men det er ikke blot netinim-folkene der skildrer ’de andre får’. Alle ikkeisraelitter der vendte tilbage skildrer de kristne i dag som ikke er en del af det åndelige Israel.
11 I bogen Du kan overleve Harmagedon og komme ind i Guds nye verdena står der: „Den israelitiske rest på 42.360 medlemmer var ikke de eneste der forlod Babylon sammen med statholderen Zerubbabel . . . Tusinder af ikke-israelitter vendte tilbage sammen med dem. . . . Foruden nethinim var der andre ikke-israelitter, nemlig trællene, de professionelle sangere og sangerinder og efterkommerne af kong Salomons tjenere.“ Bogen forklarer: „Nethinim, trællene, sangerne og sønnerne af Salomons tjenere, alle ikke-israelitter, forlod fangenskabets land og vendte sammen med den israelitiske rest tilbage til Jerusalem . . . Er det nu rigtigt at tro at der i dag er folk af forskellige nationaliteter, ikke åndelige israelitter, som vil slutte sig til resten af det åndelige Israel og i forening med den fremme tilbedelsen af Jehova Gud? Ja, det er.“ Disse er blevet „vor tids modbilledlige nethinim, sangere og sønner af Salomons tjenere“.
12. Hvordan benytter Gud sin ånd på særlig måde i forbindelse med de åndelige israelitter, og hvorfor kan vi være forvissede om at den er til rådighed for alle der tilbeder ham?
12 Gud skænker også sin ånd til dem der håber at komme til at leve for evigt på jorden, ligesom det var tilfældet i forbilledet. De er ganske vist ikke født igen. Hver af de 144.000 erfarer det særlige at blive født igen som en åndelig søn af Gud, salvet med hellig ånd. (Johannes 3:3, 5; Romerne 8:16; Efeserne 1:13, 14) Denne salvelse er en manifestation af Guds ånd der kun erfares af den lille hjord. Men det er også nødvendigt med Guds ånd for at man kan udføre hans vilje. Derfor sagde Jesus: ’Faderen i himmelen giver hellig ånd til dem der beder ham.’ (Lukas 11:13) Uanset om den der beder har det himmelske håb eller hører til de andre får, er det muligt at få tilstrækkeligt af Jehovas ånd til at udføre hans vilje.
13. Hvordan kan ånden virke på alle Guds tjenere?
13 Guds ånd bevægede både israelitter og ikkeisraelitter til at vende tilbage til Jerusalem. På samme måde styrker og hjælper den også alle hans loyale tjenere i dag. Uanset om Gud har givet kristne håb om liv i himmelen eller på jorden, må de forkynde den gode nyhed, og den hellige ånd sætter dem i stand til trofast at gøre dette. Uanset hvilket håb vi har, må vi opdyrke åndens frugt, noget vi alle har behov for i fuldt mål. — Galaterne 5:22-26.
Givet til en særlig tjeneste
14, 15. (a) Hvilke to grupper ikkeisraelitter blev nævnt særskilt blandt dem som vendte tilbage? (b) Hvem var netinim-folkene, og hvilken opgave havde de?
14 Blandt de tusinder af ikkeisraelitter som ånden bevægede til at vende tilbage, var der to små grupper som Guds ord omtaler særskilt — netinim-folkene og Salomons tjeneres sønner. Hvem var de? Hvilke opgaver havde de? Og hvilken betydning kan dette have i dag?
15 Netinim-folkene havde ikkeisraelitiske forfædre og fik den forret at tjene sammen med levitterne. Vi husker kana’anæerne fra Gibeon der blev sat til „at samle brænde og trække vand op til forsamlingen og til Jehovas alter“. (Josua 9:27) Nogle af deres efterkommere var sandsynligvis blandt de netinim-folk der vendte tilbage fra Babylon. Andre var blevet føjet til som netinim-folk under Davids styre og senere. (Ezra 8:20) Hvad var netinim-folkenes opgave? Levitterne blev givet for at hjælpe præsterne, og netinim-folkene blev givet for at hjælpe levitterne. Selv for omskårne udlændinge var dette en forret.
16. Hvordan blev netinim-folkenes opgave med tiden ændret?
16 Da folket vendte tilbage fra Babylon var der kun få levitter i forhold til antallet af præster og netinim-folk og „Salomons tjeneres sønner“. (Ezra 8:15-20) I Dictionary of the Bible af dr. James Hastings hedder det: „Efter nogen tid blev [netinim-folkene] en så veletableret hellig klasse at de fik tildelt forrettigheder.“ Det videnskabelige tidsskrift Vetus Testamentum oplyser: „Der indtraf en ændring. Efter hjemkomsten fra landflygtigheden blev disse [udlændinge] ikke længere betragtet som tempeltrælle, men som tempeltjenere, og nød den samme status som andre grupper der gjorde tjeneste ved templet.“ — Se rammen: „En ændret status.“
17. Hvorfor fik netinim-folkene yderligere opgaver, og hvilke bibelske vidnesbyrd er der herom?
17 Netinim-folkene blev naturligvis ikke ligestillet med præsterne og levitterne. De sidstnævnte var israelitter som Jehova selv havde udvalgt og de kunne ikke erstattes af ikkeisraelitter. Men den bibelske beretning viser at eftersom der kun var et begrænset antal levitter, fik netinim-folkene mere at gøre i tjenesten for Gud. De fik tildelt boliger i nærheden af templet. På Nehemias’ tid samarbejdede de med præsterne om at reparere murene nær templet. (Nehemias 3:22-26) Og kongen af Persien udstedte et dekret om at netinim-folkene, i lighed med levitterne, var fritaget for at betale skatter på grund af deres tempeltjeneste. (Ezra 7:24) Dette viser hvor nært disse „givne“ (levitter og netinim-folk) på daværende tidspunkt var knyttet til åndelige anliggender og hvordan netinim-folkenes opgaver øgedes i takt med behovet, skønt de aldrig blev regnet for at være levitter. Da Ezra senere samlede de landflygtige der ville vende tilbage, var der til at begynde med ingen levitter blandt dem. Han gjorde derfor en ekstra indsats for at få nogle med. Det medførte at 38 levitter og 220 netinim-folk vendte tilbage for at tjene ved Guds hus. — Ezra 8:15-20.
18. Hvilken opgave har Salomons tjeneres sønner måske taget sig af?
18 En anden gruppe ikkeisraelitter som nævnes særskilt er Salomons tjeneres sønner. Bibelen giver os kun få detaljer om dem. Nogle var „Soferets sønner“. Ezra føjer en bestemt artikel til navnet og kalder dem hassofæʹræth, der muligvis betyder „den skriftlærde“. (Ezra 2:55; Nehemias 7:57) De kan have været en stab af skriftlærde eller afskrivere, sandsynligvis tilknyttet templet eller administrationen. Skønt Salomons tjeneres sønner var af udenlandsk herkomst, viste de deres hengivenhed for Jehova ved at forlade Babylon og vende tilbage for at være med til at genoprette tilbedelsen af ham.
De der giver af sig selv i dag
19. Hvilket forhold hersker der i dag mellem de salvede og de andre får?
19 I vor tid har Gud brugt den salvede rest til i stort omfang at føre an i den rene tilbedelse og forkyndelsen af den gode nyhed. (Markus 13:10) De har glædet sig over at se titusinder, hundredtusinder, ja, millioner af andre får slutte sig til dem i tilbedelsen af Gud. Der har været et glædebringende samarbejde mellem resten og de andre får. — Johannes 10:16.
20. Hvilken ny forståelse har vi fået angående hvem netinim-folkene og Salomons tjeneres sønner skildrer? (Ordsprogene 4:18)
20 Alle de ikkeisraelitter der vendte hjem fra landflygtigheden i det gamle Babylon er et billede på de andre får der i dag tjener sammen med resten af det åndelige Israel. Men hvordan skal vi betragte det at Bibelen nævner netinim-folkene og Salomons tjeneres sønner særskilt? I forbilledet fik netinim-folkene og Salomons tjeneres sønner nogle forrettigheder som andre ikkeisraelitiske hjemvendne ikke fik. Dette kunne udmærket skildre at Gud i dag har givet modne og villige „andre får“ øgede forrettigheder og pligter.
21. Hvordan har nogle brødre med det jordiske håb modtaget større opgaver og forrettigheder?
21 Netinim-folkenes øgede privilegier var direkte forbundet med åndelige gøremål. Salomons tjeneres sønner fik tilsyneladende administrative ansvarsopgaver. Jehova har på samme måde i dag velsignet sit folk med „gaver i form af mennesker“ der tager sig af dets behov. (Efeserne 4:8, 11, 12) Deriblandt er der mange hundrede modne, erfarne brødre der er med til at ’vogte hjordene’ ved at tjene som kreds- og områdetilsynsmænd og i afdelingskontorernes udvalg på Vagttårnsselskabets 98 afdelingskontorer. (Esajas 61:5) Ved Selskabets hovedkontor bliver dygtige mænd oplært til at hjælpe med at tilvejebringe den åndelige føde under ledelse af „den trofaste husholder“ og dens Styrende Råd. (Lukas 12:42) Andre der gennem mange år frivilligt har stillet sig til rådighed er blevet oplært til at drive betelhjem og trykkerier og føre tilsyn med opførelsen af nye afdelingskontorer og mødelokaler i hele verden. De har udmærket sig ved at tjene som nære medarbejdere til den salvede rest, der udgør en del af det kongelige præsteskab. — Jævnfør Første Korintherbrev 4:17; 14:40; Første Petersbrev 2:9.
22. Hvorfor er det passende at nogle af de andre får nu modtager større ansvarsopgaver, og hvordan bør vi betragte dette?
22 I fortiden fortsatte præsterne og levitterne med at tjene blandt jøderne. (Johannes 1:19) I dag må resten af åndelige israelitter på jorden nødvendigvis være i stadig tilbagegang. (Se som modsætning Johannes 3:30.) Til sidst, efter at Babylon den Store er blevet tilintetgjort, vil alle de 144.000 ’beseglede’ befinde sig i himmelen så Lammets bryllup kan finde sted. (Åbenbaringen 7:1-3; 19:1-8) De andre får vil derimod være i stadig fremgang. Den kendsgerning at nogle af disse, i lighed med netinim-folkene og Salomons tjeneres sønner, i dag får betroet store ansvarsopgaver under den salvede skares tilsyn, gør dem ikke indbildske og får dem ikke til at tage sig selv højtideligt. (Romerne 12:3) Det forvisser os om at når Guds folk „kommer ud af den store trængsel“ vil der findes erfarne mænd — „fyrster“ — som vil være parate til at føre an blandt de andre får. — Åbenbaringen 7:14; Esajas 32:1; jævnfør Apostelgerninger 6:2-7.
23. Hvorfor må vi alle opdyrke en selvopofrende indstilling til tjenesten for Gud?
23 Alle der vendte hjem fra Babylon var villige til at gøre en ihærdig indsats for at vise at tilbedelsen af Jehova var det der lå dem mest på sinde. Sådan forholder det sig også i dag. Sammen med den salvede rest ’står fremmede og vogter hjordene’. (Esajas 61:5) Så uanset hvilket håb vi har og uanset hvilke forrettigheder ældste udnævnt ved hellig ånd modtager før Jehova hævder sig i Harmagedon, lad os da alle opdyrke en sund, uselvisk, selvopofrende indstilling. Selv om vi aldrig kan gengælde Jehova alle de storslåede gaver han har givet os, kan vi ikke desto mindre helhjertet udfylde den plads vi har inden for hans organisation. (Salme 116:12-14; Kolossenserne 3:23) Derved kan vi alle give af os selv i den sande tilbedelse, idet de andre får tjener nært sammen med de salvede der har fået til opgave at „herske som konger over jorden“. — Åbenbaringen 5:9, 10.
[Fodnote]
a Side 143-48; udgivet af Vagttårnets Selskab.
Hovedpunkter der bør huskes
◻ På hvilken måde var levitterne „de givne“ i fortidens Israel?
◻ Hvilke ikkeisraelitter vendte tilbage fra landflygtigheden, og hvem skildrer de?
◻ Hvilken ændret status fik netinim-folkene tilsyneladende?
◻ Hvad forstår vi nu at netinim-folkene og Salomons tjeneres sønner skildrer?
◻ Hvilken tillid indgyder samarbejdet mellem de salvede og de andre får?
[Ramme på side 14]
EN ÆNDRET STATUS
Mange bibelkommentarer og bibelopslagsværker omtaler den ændrede status som nogle af de ikkeisraelitter der vendte hjem fra landflygtigheden erfarede. For eksempel står der i Encyclopædia Biblica under overskriften „En forandring i deres stilling“: „Som allerede nævnt måtte de nødvendigvis også få en højere social stilling. [Netinim-folkene] omtales ikke længere som trælle i ordets bogstaveligste forstand.“ (Redigeret af Cheyne og Black, bind III, side 3399) I The Cyclopædia of Biblical Literature skriver John Kitto: „Det kunne ikke forventes at mange af dem [netinim-folkene] ville vende tilbage til denne beskedne stilling i Palæstina . . . Den frivillige nidkærhed som de derved lagde for dagen, gav netinim-folkene en betydelig højere stilling.“ (Bind II, side 417) The International Standard Bible Encyclopedia påpeger: „I lyset heraf og som følge af deres baggrund fra tiden under Salomon, kan det antages at Salomons tjenere varetog betragtelige ansvarsopgaver i det andet tempel.“ — Redigeret af G. W. Bromiley, bind 4, side 570.
[Illustration på side 15]
Da israelitterne vendte tilbage for at genopbygge Jerusalem, blev de ledsaget af tusinder af ikkeisraelitter
[Kildeangivelse]
Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.
[Illustration på side 17]
Afdelingskontorets udvalg i Korea. Som i tilfældet med netinim-folkene i fortiden, har brødre der hører til de andre får i dag store ansvarsopgaver i forbindelse med den sande tilbedelse