TÅRN

En bygning (eller bygningsdel) der er af forholdsvis stor højde i forhold til grundfladen og omgivelserne. Tårnbyggeriets historie går tilbage til tiden kort efter Vandfloden da beboere på Sinears sletter sagde: „Kom! Lad os bygge os en by og også et tårn med dets top i himmelen.“ (1Mo 11:2-4) Man mener at dette tårn blev bygget i pyramidestil, i lighed med de religiøse trappetårne eller ziggurater man har udgravet i den del af verden. — Se ARKÆOLOGI (Babylonien); BABEL.

I vingårde byggede man simple tårne hvorfra man kunne holde opsyn og vogte vinstokkene mod tyve og dyr. — Es 5:1, 2; Mt 21:33; Mr 12:1.

Som et led i det militære forsvar indbyggede man tårne i bymurene, som regel med mere fremtrædende tårne i hjørnerne og ved portene. (2Kr 26:9; 32:5; Ez 26:4, 9; Zef 1:16; 3:6) Nogle steder rejste man tårne som en forpostkæde langs en grænse eller som tilflugtssteder for hyrder og andre i isolerede områder. — 2Kr 26:10; 27:4; se FÆSTNINGSVÆRKER; VAGTTÅRN.

I byerne lå der ofte et tårn der tjente som et citadel. Det gjaldt for eksempel i Sikem, Tebez og Penuel. (Dom 8:9, 17; 9:46-54) Der er også fundet ruiner af tårne i Jeriko, Bet-Sjan, Lakisj, Megiddo, Mizpa og Samaria.

Det hebraiske ord mighdalʹ, der betyder „tårn“ (Ez 29:10; 30:6), indgår i visse stednavne, som for eksempel Migdal-Gad („Heldets Tårn“) og Migdal-El („Guds Tårn“). — Jos 15:37; 19:38.

Når fjendtlige hære angreb befæstede byer, rejste de undertiden „belejringstårne“ hvorfra de kunne sende pile og kasteskyts ind over byen. Nogle angrebstårne var forsynet med stormbukke og ydede samtidig beskyttelse for de soldater der betjente stormbukkene. — Es 23:13.

Jerusalems tårne. På den nordvestlige side af Jerusalem, nær ved eller op ad Hjørneporten, lå Bageovnstårnet. (Ne 3:11; 12:38) Hvorfor det kaldtes sådan, vides ikke med sikkerhed, men det er ret sandsynligt at nogle erhvervsbagere havde deres ovne stående i nærheden. Det kan have været et af de tårne der blev bygget af Uzzija, der regerede i Jerusalem fra 829 til 778 f.v.t. (2Kr 26:9) I byens nordmur fandtes to andre vigtige tårne. Det vestligste af dem var Hananels Tårn, der blev restaureret og helliget på Nehemias’ tid. (Ne 3:1; 12:39; Jer 31:38; Zak 14:10) Tæt ved dette, mod øst i nærheden af Fåreporten, lå Meatårnet. Hvorfor det blev kaldt Meatårnet, der betyder „De Hundredes Tårn“, vides ikke. — Ne 3:1; 12:39.

Ved østmuren syd for tempelområdet lå det der kaldtes „det fremspringende tårn“, og længere mod syd, ikke langt fra Davids palads, lå et tårn der forbindes med Kongens Hus nær ved vagtforgården. (Ne 3:25-27) Nogle mener at sidstnævnte tårn er det der i Højsangen omtales som Davidstårnet, og om hvilket det siges at det var „bygget i skifter af sten, som tusind skjolde er ophængt på, alle de vældige krigeres rundskjolde“. (Høj 4:4) Det må ikke forveksles med det nyere såkaldte Davidstårn, hvori Fasaels Tårn, der blev delvis ødelagt af Titus i år 70, er indbygget. Fasaels Tårn var et af de tre tårne Herodes den Store byggede for at beskytte sit nye palads, som han opførte i den vestlige del af byen, tæt ved det sted hvor den gamle Hjørneport lå.

Tårnet i Siloam lå sandsynligvis i nærheden af dammen af samme navn i den sydøstlige del af byen. Jesus henviste til at dette tårn var styrtet sammen og havde dræbt 18 mennesker. Det må have været en begivenhed der var i frisk erindring hos hans tilhørere. — Lu 13:4; se også ANTONIA.

Brugt billedligt. Hvis man i tro og lydighed ser hen til Jehova, nyder man stor sikkerhed. David sang: „Du [Jehova] har altid været et tilflugtssted for mig, et stærkt tårn over for fjenden.“ (Sl 61:3) Hvis man anerkender hvad hans navn står for, har tillid til det og trofast repræsenterer det, har man intet at frygte. „Jehovas navn er et stærkt tårn; den retfærdige løber derind og beskyttes.“ — Ord 18:10; jf. 1Sa 17:45-47.