MUNDSKÆNK
En hofembedsmand der serverede vin og andre drikke for kongen. (1Mo 40:1, 2, 11; Ne 1:11; 2:1) På grund af faren for et giftattentat mod kongens liv, måtte overmundskænken undertiden prøve vinen ved at smage på den før han rakte den til kongen.
Eftersom mundskænken var med til at beskytte kongens liv, var fuld pålidelighed en vigtig forudsætning for at beklæde dette embede. Mundskænken nød stor anseelse ved hoffet. Ved kongelige konferencer og drøftelser var overmundskænken ofte til stede. Da han stod i et nært og som regel fortroligt forhold til kongen, havde han ofte stor indflydelse på ham. Det var Faraos mundskænk der anbefalede ham Josef. (1Mo 41:9-13) Kong Artaxerxes af Persien havde stor agtelse for sin mundskænk, Nehemias. (Ne 2:6-8) Da Nehemias rejste til Jerusalem gav Artaxerxes ham en militæreskorte med. — Ne 2:9.
At der ofte ses mundskænke på gamle afbildninger, understreger betydningen af deres stilling. Dronningen af Saba var dybt imponeret da hun så Salomons mundskænke, hvordan de tjente, og hvordan de var klædt. — 2Kr 9:4.