„Jehova har gjort hvad han havde i sinde“

 1. Hvad sagde Jeremias angående Jehovas profetier efter Jerusalems ødelæggelse?

JERUSALEM lå i ruiner. Røgen steg fortsat op fra de brande som de sejrende babyloniere havde påsat. Jeremias huskede stadig de grufulde skrig fra dem der blev dræbt. Han havde fået fortalt hvad der skulle ske, og begivenhederne fandt sted nøjagtigt som Gud havde forudsagt. „Jehova har gjort hvad han havde i sinde,“ sukkede Jeremias. Hvilken tragedie at Jerusalem var faldet! — Læs Klagesangene 2:17.

 2. Hvilken profeti som blev udtalt mange hundrede år forinden, så Jeremias blive opfyldt?

² Ja, Jeremias så opfyldelsen af mange profetier som Guds folk havde fået overbragt, også gamle profetier. Mange hundrede år forinden havde Moses fortalt israelitterne hvad konsekvenserne af at adlyde eller ikke at adlyde Gud ville være — enten „velsignelsen“ eller „forbandelsen“. Jehova ønskede det bedste for sit folk, velsignelserne. Forbandelserne, som var konsekvensen af ulydighed, ville derimod være grufulde. Moses havde advaret om — og Jeremias gentog — at nogle af dem der ignorerede og modstod Jehova, endda ville „spise deres sønners kød og deres døtres kød“. (5 Mos. 30:19, 20; Jer. 19:9; 3 Mos. 26:29) Nogle har måske spekuleret over om noget så frygteligt virkelig kunne ske. Ja, under den babyloniske belejring, da mad ikke var til at opdrive, skete det virkelig. Jeremias fortæller: „Med egne hænder har blide kvinder kogt deres børn. De tjente dem som trøstens brød under mit folks datters sammenbrud.“ (Klages. 4:10) Hvor tragisk!

 3. Hvorfor sendte Gud profeter til sit folk?

³ Men Jehova sendte naturligvis ikke kun profeter som Jeremias for at de skulle forkynde ødelæggelse. Gud ønskede at hans folk vendte om og tjente ham trofast. Han ønskede at syndere ændrede sind. Det understregede Ezra med ordene: „Jehova, deres forfædres Gud, sendte imidlertid bud til dem ved sine sendebud, idet han sendte dem igen og igen, for han havde medlidenhed med sit folk og med sin bolig.“ — 2 Krøn. 36:15; læs Jeremias 26:3, 12, 13.

 4. Hvad følte Jeremias i forbindelse med det budskab han forkyndte?

⁴ Ligesom Jehova havde Jeremias medlidenhed med sit folk. Det ses af det han sagde inden Jerusalems ødelæggelse. Han var dybt foruroliget over ulykken der nærmede sig. Det var en katastrofe der kunne undgås hvis bare folket ville lytte til Jeremias og adlyde Jehova. Prøv at forestille dig hvordan Jeremias må have følt det da han forkyndte Guds budskab. Han udbrød: „Mine indvolde, mine indvolde! Jeg pines slemt i mit hjertes vægge. Mit hjerte bruser i mig. Jeg kan ikke forblive tavs, for det er hornets lyd min sjæl har hørt, krigsalarmen.“ (Jer. 4:19) Han kunne simpelt hen ikke forholde sig tavs om den kommende ulykke.

 5. Hvorfor var Jeremias sikker på at det han forkyndte, ville ske?

⁵ Hvordan kunne Jeremias være så sikker på at det han profeterede om, ville ske? (Jer. 1:17; 7:30; 9:22) Han var en troens mand der havde studeret Skrifterne og vidste at Jehova er ophav til sande profetier. Historien havde vist at Jehova kan forudsige begivenheder som for mennesker synes umulige, for eksempel israelitternes udfrielse fra trældom i Ægypten. Jeremias kendte til beretningen om udgangen fra Ægypten og til det et øjenvidne havde sagt. Josuas ord til israelitterne havde lydt: „I véd med hele jeres hjerte og hele jeres sjæl at ikke ét af alle de gode ord som Jehova jeres Gud har talt til jer, er slået fejl. De er alle gået i opfyldelse for jer. Ikke ét af dem er slået fejl.“ — Jos. 23:14.

 6, 7. (a) Hvorfor bør vi være interesseret i Jeremias’ profetiske budskaber? (b) Hvad kan styrke din tillid til det budskab du forkynder?

⁶ Hvorfor bør vi blive ved med at give agt på de profetier Jeremias udtalte? For det første fordi Jeremias af gode grunde var overbevist om at man kunne stole på Jehovas ord. For det andet fordi nogle af Guds udtalelser gennem Jeremias bliver opfyldt i dag, og vi vil snart se andre blive opfyldt. For det tredje fordi de mange bekendtgørelser som Jeremias udtalte i Guds navn, såvel som den kraft han udtalte dem med, gjorde ham til en ganske enestående tjener for Gud. En bibelforsker siger: „Jeremias rager op som en kæmpe, selv blandt de andre profeter.“ I Israels historie blev Jeremias betragtet som en så fremtrædende talsmand for Gud at nogle af dem der hørte Jesus tale, troede at han var Jeremias. — Matt. 16:13, 14.

⁷ Som det var tilfældet med Jeremias, lever vi på en tid hvor vigtige bibelprofetier får deres opfyldelse. Og vi må ligesom Jeremias bevare tilliden til at Gud vil indfri sine løfter. (2 Pet. 3:9-14) Hvordan kan vi gøre det? Ved fortsat at styrke vores tro på at Guds profetiske ord er fuldstændig pålideligt. I den forbindelse vil vi i dette kapitel se på flere af Jeremias’ profetier som han selv så blive opfyldt. Andre profetier som vi vil se på, blev opfyldt på et senere tidspunkt. Og atter andre berører os direkte i dag og vil få indflydelse på vores fremtid. Benyt denne gennemgang til at styrke din tillid til Jehovas profetiske ord så du bliver endnu mere overbevist om at ’han vil gøre hvad han har i sinde’. — Klages. 2:17.

 8, 9. Nævn en af de ting der gør Bibelen til en enestående bog.

⁸ Mange prøver at forudsige fremtiden. Tænk for eksempel på astrologer, meteorologer, politikere og økonomer. Du har uden tvivl lagt mærke til hvor vanskeligt det er at forudsige nøjagtigt hvad der vil ske selv inden for en kort tid — et par dage eller uger. Men noget der kendetegner Bibelen, er dens nøjagtige profetier. (Es. 41:26; 42:9) Alle Jeremias’ profetier, hvad enten de drejede sig om den umiddelbare fremtid eller en fjern fremtid, viste sig at være ufejlbarlige. Mange af dem havde at gøre med enkeltpersoner eller hele nationer. Lad os først se på nogle profetier der blev opfyldt i Jeremias’ levetid.

⁹ Hvem kan i dag forudsige hvordan verdenssituationen vil være om et år eller to? Hvilken analytiker af internationale forhold kan for eksempel med nøjagtighed forudsige hvem der vil sidde ved magten til den tid? Under inspiration forudsagde Jeremias imidlertid hvor stor en indflydelse Babylon ville få. Han sagde at Babylon var det „guldbæger“ som Gud ville bruge til at udgyde sin vrede over Juda og mange af de omkringliggende byer og folkeslag, og at disse ville blive undertrykt. (Jer. 51:7) Det var præcis hvad Jeremias og hans samtidige blev vidne til. — Jævnfør Jeremias 25:15-29; 27:3-6; 46:13.

10. Hvad forudsagde Jehova angående fire af Judas konger?

¹⁰ Jehova lod også Jeremias forudsige hvad der ville ske med fire af Judas konger. Med hensyn til Jehoahaz, eller Sjallum, en søn af kong Josias, forudsagde Gud at han ville blive ført i landflygtighed og aldrig ville vende tilbage til Juda igen. (Jer. 22:11, 12) Dette skete virkelig. (2 Kong. 23:31-34) Gud sagde om Jehoahaz’ efterfølger, Jojakim, at han ville blive begravet „som et æsel begraves“. (Jer. 22:18, 19; 36:30) Bibelen fortæller ikke nøjagtigt hvordan han døde, eller hvad der skete med hans lig, men den viser at hans søn Jojakin efterfulgte ham på tronen under belejringen. Jeremias forudsagde at Jojakin (også kaldet Konja eller Jekonja) ville blive ført i landflygtighed til Babylon og dø der. (Jer. 22:24-27; 24:1) Det fandt også sted. Hvad så med den sidste konge, Zedekias? Jeremias forudsagde at Zedekias ville blive overgivet til sine fjender, som ikke ville vise nogen skånsel. (Jer. 21:1-10) Hvad skete der? Disse fjender tog kongen til fange. De myrdede hans unge sønner for øjnene af ham, blindede ham og førte ham til Babylon, hvor han døde. (Jer. 52:8-11) Ja, alle disse profetier gik i opfyldelse.

11. Hvem var Hananja, og hvad forudsagde Jehova om ham?

¹¹ I Jeremias, kapitel 28, læser vi at den falske profet Hananja i Zedekias’ regeringstid modsagde det budskab Jehova havde givet gennem Jeremias angående Babylons herredømme over Jerusalem. Hananja lod hånt om Guds ord og hævdede at trældomsåget som Nebukadnezar havde lagt på Juda og andre nationer, ville blive brudt. Under Jehovas ledelse afslørede Jeremias imidlertid Hananja som en falsk profet og gentog at mange nationer ville komme til at tjene babylonierne; han fortalte desuden den falske profet at han ville dø inden der var gået et år. Og sådan gik det. — Læs Jeremias 28:10-17.

12. Hvordan reagerede de fleste af Jeremias’ samtidige på hans vigtigste profetiske budskab?

¹² Det vigtigste profetiske budskab som Gud gav gennem Jeremias, havde naturligvis at gøre med Jerusalems ødelæggelse. Jeremias advarede gang på gang om at byen ville blive omstyrtet medmindre jøderne vendte om fra deres afgudsdyrkelse, uretfærdighed og vold. (Jer. 4:1; 16:18; 19:3-5, 15) Mange af Jeremias’ samtidige troede ikke at Gud nogen sinde ville lade noget sådant ske. Guds tempel lå jo i Jerusalem. Hvordan kunne han tillade at dette hellige sted blev ødelagt? Det ville aldrig ske, troede de. Men vi ved at Jehova ikke lyver. Han gjorde hvad han havde i sinde. — Jer. 52:12-14.

13. (a) Hvilke lighedspunkter er der mellem vores tid og Jeremias’ tid? (b) Hvorfor bør vi interessere os for de løfter som Gud gav enkeltpersoner på Jeremias’ tid?

¹³ I dag befinder Guds folk sig i en situation der ligner den som Jehovas loyale tjenere på Jeremias’ tid befandt sig i. Vi ved at Jehova snart vil bringe ulykke over alle der nægter at lytte til hans advarsler. Men vi kan, ligesom de jøder der holdt fast ved den sande tilbedelse på Jeremias’ tid, hente fortrøstning i hans profetiske løfter. På grund af rekabitternes trofasthed mod Jehova og mod deres forfaders bud sagde Gud at de ville overleve Jerusalems fald. Og det gjorde de. Et vidnesbyrd om dette er at „Malkija, Rekabs søn“, senere bliver nævnt som en af dem der hjalp med at genopbygge Jerusalem mens Nehemias var landshøvding. (Neh. 3:14; Jer. 35:18, 19) Jehova gav også Ebed-Melek en forsikring om at han ville overleve fordi han stolede på Gud og hjalp Jeremias. (Jer. 38:11-13; 39:15-18) På lignende måde lovede Jehova Jeremias’ medtjener Baruk at han ville få sin „sjæl som bytte“. (Jer. 45:1, 5) Hvilken konklusion når du frem til når du ser hvordan disse profetier blev opfyldt? Hvad tror du at Jehova vil gøre for dig hvis du er trofast? — Læs Andet Petersbrev 2:9.

14. Hvorfor var Guds profeti angående Babylon så bemærkelsesværdig?

¹⁴ Gud forudsagde at Nebukadnezar ikke kun ville erobre Juda, men også Ægypten. (Jer. 25:17-19) Det må have syntes meget usandsynligt, for Ægypten havde stor magt og herskede endda over Juda. (2 Kong. 23:29-35) Efter Jerusalems fald planlagde en rest af jøder at forlade deres eget land for at søge sikkerhed i Ægypten. Og det på trods af at Jehova havde advaret dem mod at gøre det og tværtimod havde sagt at han ville velsigne dem hvis de blev i Juda. Hvis de derimod flygtede til Ægypten, ville det sværd som de var bange for, indhente dem dér. (Jer. 42:10-16; 44:30) Jeremias skriver ikke noget om hvorvidt han så babyloniernes invasion af Ægypten. Det vi ved med sikkerhed, er at opfyldelsen af Jehovas profetier overraskede de israelitiske flygtninge da babylonierne besejrede Ægypten i begyndelsen af det sjette århundrede før vor tidsregning. — Jer. 43:8-13.

15, 16. Hvordan gik Guds ord om udfrielsen af hans folk i opfyldelse?

¹⁵ Jeremias profeterede også om at Ægyptens erobrer, Babylon, selv ville falde. Omkring hundrede år inden det skete, forudsagde Jeremias i detaljer Babylons pludselige fald. Han sagde at de vande der beskyttede byen, ville „tørres bort“, og dens vældige krigere ville ikke kæmpe. (Jer. 50:38; 51:30) Disse profetier fik en nøjagtig opfyldelse da mederne og perserne ledte Eufratflodens vand bort og vadede gennem flodlejet for derpå at gå ind i byen, hvor de overraskede babylonierne. Du vil sikkert også finde det væsentligt at Gud havde erklæret at byen ville blive som en ubeboet ødemark. (Jer. 50:39; 51:26) Frem til i dag vidner den øde tilstand dér hvor det engang så mægtige Babylon lå, om nøjagtigheden af Guds profetier.

¹⁶ Gennem Jeremias sagde Jehova at jøderne ville tjene babylonierne i 70 år. Derefter ville Gud føre dem tilbage til deres land. (Læs Jeremias 25:8-11; 29:10). Daniel troede fuldt og fast på denne profeti, og det var den der hjalp ham til at finde ud af hvornår „Jerusalems øde tilstand“ ville ende. (Dan. 9:2) Ezra sagde: „Jehova [vakte] kong Kyros af Persiens ånd for at fuldbyrde Jehovas ord ved Jeremias’ mund.“ Som forudsagt lod Kyros, der havde besejret Babylon, jøderne vende tilbage til deres land. (Ezra 1:1-4) Derefter kunne de hjemvendte jøder glæde sig over freden i landet og genindføre den sande tilbedelse, som Jeremias havde forudsagt. — Jer. 30:8-10; 31:3, 11, 12; 32:37.

17. Forklar hvordan Jeremias’ ord om at der ville være „gråd“ i Rama, kan henvise til to forskellige situationer.

¹⁷ Jeremias nedskrev også profetier der fik en opfyldelse langt senere. En af dem lød: „Således har Jehova sagt: ’I Rama høres en stemme, klage og bitter gråd; det er Rakel der græder over sine sønner. Hun har nægtet at lade sig trøste over sine sønner, for de er ikke mere.’“ (Jer. 31:15) Det ser ud til at nogle tilfangetagne jøder, efter Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t., blev samlet i byen Rama, omkring otte kilometer nord for Jerusalem. Nogle af disse fanger blev måske henrettet i Rama. Det kan have givet anledning til en første opfyldelse af profetien om Rakel der græd over tabet af sine „sønner“. Over seks hundrede år senere fik kong Herodes imidlertid drengebørnene i Betlehem dræbt. I sit evangelium forklarer Mattæus at den bitre reaktion efter dette blodbad var en opfyldelse af Jeremias’ ord. — Matt. 2:16-18.

18. Hvordan blev Guds profeti om Edom opfyldt?

¹⁸ Endnu en profeti fik sin opfyldelse i det første århundrede efter vor tidsregning. Gennem Jeremias forudsagde Gud at Edom ville være blandt de nationer der kom til at lide på grund af babyloniernes invasion. (Jer. 25:15-17, 21; 27:1-7) Men Guds ord rakte videre end det. Edom ville blive som Sodoma og Gomorra. Vi er klar over hvad det betød — det ville være ubeboet for evigt, ja, ophøre med at eksistere. (Jer. 49:7-10, 17, 18) Det er nøjagtig hvad der skete. Hvor kan man finde navnene Edom og edomitter i dag? På nogle nutidige landkort? Nej. De findes hovedsagelig i bøger om oldtidshistorie og bibelhistorie eller ses på landkort der viser forholdene på den tid. Flavius Josefus fortæller at edomitterne i det andet århundrede før vor tidsregning blev tvunget til at antage jødedommen. Og efter Jerusalems ødelæggelse i år 70 e.v.t. ophørte de som folk betragtet med at eksistere.

19. Hvad viser Jeremias’ Bog angående Guds evne til at opfylde profetier?

¹⁹ Som du kan se, er det ene kapitel efter det andet i Jeremias’ Bog fyldt med profetier om enkeltpersoner og nationer. De fleste af disse profetier er allerede blevet opfyldt. Alene dette understreger værdien af at studere denne bog, for det fortæller os noget om hvor stor Jehova er. Han har gjort hvad han havde i sinde, og det vil han fortsat gøre. (Læs Esajas 46:9-11). Dette kan styrke din tillid til det Bibelen forudsiger. Faktisk får nogle af de profetier som Jeremias nedskrev, en opfyldelse der direkte berører dig og din fremtid. Lad os se lidt nærmere på nogle af disse i den sidste del af dette kapitel.

20-22. Hvorfor kan vi sige at visse bibelprofetier, deriblandt nogle i Jeremias’ Bog, har mere end én opfyldelse? Giv nogle eksempler.

²⁰ En profeti i Bibelen kan have mere end én opfyldelse. Det gælder for eksempel profetien Jesus udtalte som svar på disciplenes spørgsmål angående tegnet på hans „nærværelse og afslutningen på tingenes ordning“. (Matt. 24:3) Hans ord fik en opfyldelse i årene 66 til 70 e.v.t. Men det er tydeligt at visse dele af denne profeti vil få endnu en opfyldelse i den ’store trængsel’ som vil ramme hele denne onde verden. Det vil være „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. (Matt. 24:21) Lignende paralleller ses i Jeremias’ profetier. Nogle af dem fik en første opfyldelse i 607 f.v.t., men en anden opfyldelse ville finde sted langt senere, som det sås i eksemplet med profetien om „Rakel der græder over sine sønner“. (Jer. 31:15) Noget af det Jeremias forudsagde, henviser til den tid vi lever på, og opfyldelsen af det berører os personligt.

²¹ Det fremgår af Åbenbaringens Bog. Under inspiration henviste apostelen Johannes til nogle profetier som Jeremias havde udtalt angående Babylons fald i 539 f.v.t. I Åbenbaringen ses nogle paralleller mellem denne begivenhed og det der senere ville ske i større omfang. En af Jeremias’ profetier som bliver opfyldt i nyere tid, handler om et stort imperiums fald — den falske religions verdensimperium, „Babylon den Store“. (Åb. 14:8; 17:1, 2, 5; Jer. 50:2; 51:8) Guds folk skulle „gå ud fra hende“ for ikke at blive ramt af det der ville overgå hende. (Åb. 18:2, 4; Jer. 51:6) Denne bys vande, et symbol på dens folk, eller tilhængere, ville ’tørre bort’. — Jer. 51:36; Åb. 16:12.

²² Endnu en profeti som vil blive opfyldt i den nærmeste fremtid, er profetien om at Gud vil hævne Babylon den Stores mishandling af hans tjenere. Jehova siger: „Betal hende som hun har betalt.“ (Jer. 50:29; 51:9; Åb. 18:6) Og billedligt talt vil den falske religions domæne blive som en ødemark. — Jer. 50:39, 40.

23. Hvilken genoprettelse af den sande tilbedelse, som Jeremias profeterede om, fandt sted i det 20. århundrede?

²³ Som du sikkert allerede har observeret, er Jeremias’ profetier også præget af optimisme. Han forudsagde at der ville ske en genoprettelse af den sande tilbedelse i nyere tid. Jødernes frigivelse fra fangenskab i det gamle Babylon pegede frem til Guds folks frigivelse fra Babylon den Store efter Rigets oprettelse i himmelen. Jehova hjalp i åndelig forstand sit folk til at genoprette den sande tilbedelse, og det førte til taknemmelighed og stor glæde. Han har velsignet deres bestræbelser for at hjælpe andre til at tilbede ham og få del i den rigelige åndelige føde. (Læs Jeremias 30:18, 19). Du har uden tvivl selv erfaret hvordan Jehova i dag har opfyldt sit løfte om at give sit folk hyrder — åndeligt modne mænd som virkelig har omsorg for fårene og ønsker at beskytte dem. — Jer. 3:15; 23:3, 4.

24. Hvilke dramatiske ord af Jeremias venter stadig på at blive opfyldt?

²⁴ Jeremias’ ord til Guds folk i fortiden indeholdt både et løfte om bedre tider for de trofaste og en advarsel om ødelæggelse for dem der ikke bevarede deres gode forhold til Jehova. Sådan er det også i dag. Det er ikke svært at se hvor alvorlig en advarsel der ligger i disse ord: „Jehovas slagne skal på den dag ligge fra den ene ende af jorden til den anden. Der bliver ikke holdt klage over dem, og de bliver ikke samlet eller begravet. Til gødning på jordens flade bliver de.“ — Jer. 25:33.

25. Hvilket ansvar har Guds tjenere i dag?

²⁵ Ja, som Jeremias lever vi i kritiske tider. Som det var tilfældet på hans tid, kan folks reaktion på budskabet fra Jehova betyde liv eller død for dem. Guds folk i dag er ikke profeter. Gud inspirerer os ikke til at føje noget til hans ufejlbarlige og sande ord i Bibelen. Vi har imidlertid fået til opgave at forkynde den gode nyhed om Riget helt frem til enden på den nuværende tingenes ordning. (Matt. 28:19, 20) Vi ønsker under ingen omstændigheder at ’stjæle Jehovas ord’ ved at undlade at fortælle folk hvad der snart vil ske. (Læs Jeremias 23:30). Vi er besluttede på ikke at stjæle den kraft der ligger i Jehovas ord, og den virkning de kan have. Mange af de profetier som Gud lod Jeremias udtale, er allerede gået i opfyldelse. Det overbeviser os om troværdigheden af de profetier der endnu ikke er blevet opfyldt. Vi må fortælle folk at Gud med sikkerhed vil ’gøre hvad han har i sinde, og fuldbyrde det han gav som påbud fra fortids dage’. — Klages. 2:17.

26. Hvilken profeti vil blive behandlet i det næste kapitel?

²⁶ En gennemgang af Jeremias’ profetier ville imidlertid ikke være fuldstændig uden at vi beskæftigede os med Jehovas storslåede løfter om at indgå „en ny pagt“ med sit folk, en pagt hvis love han ville skrive på deres hjerte. (Jer. 31:31-33) Denne profeti og opfyldelsen af den, som direkte berører dig, vil blive behandlet i det næste kapitel.