Et Jerusalem som svarer til sit navn
„I skal glæde jer og juble evigt over det jeg skaber. For se, jeg skaber Jerusalem til jubel og dets folk til glæde.“ — Esajas 65:18.
1. Hvilke følelser nærede Ezra for den by Gud havde udvalgt?
SOM en ivrig gransker af Guds ord nærede den jødiske præst Ezra stærke følelser for den forbindelse Jerusalem engang havde haft med den rene tilbedelse af Jehova. (5 Mosebog 12:5; Ezra 7:27) Hans kærlighed til Guds by ses tydeligt i den del af Bibelen som han blev inspireret til at skrive — Første og Anden Krønikebog og Ezras Bog. I disse historiske bøger forekommer navnet Jerusalem hen ved en fjerdedel af de over 800 gange det findes i hele Bibelen.
2. Hvilken profetisk betydning kan navnet Jerusalem have?
2 Den form af navnet „Jerusalem“ der bruges på hebraisk i Bibelen, kan opfattes som en form der kaldes dualis, eller total. Denne form bruges som oftest ved ting der forekommer parvis, som for eksempel øjne, ører, hænder og fødder. Brugt i forbindelse med navnet Jerusalem kan dualisformen opfattes profetisk om en fred som Guds folk vil komme til at erfare i dobbelt forstand, nemlig både åndeligt og bogstaveligt. Det fremgår ikke af Bibelen om Ezra havde denne forståelse. Som præst gjorde han imidlertid alt for at hjælpe jøderne til at have fred med Gud. Og han arbejdede også af al magt for at Jerusalem kunne svare til betydningen af sit navn, „Dobbeltfreds Eje [eller: Grundvold]“. — Ezra 7:6.
3. Hvor mange år går der før vi igen får noget at vide om hvad Ezra foretog sig, og under hvilke omstændigheder finder vi ham?
3 Bibelen siger intet om hvor Ezra opholdt sig i de 12 år der gik mellem hans besøg i Jerusalem og Nehemias’ ankomst til byen. Folkets dårlige åndelige tilstand i denne tid tyder på at han ikke var der. Men umiddelbart efter at Jerusalems mur var blevet genopbygget, finder vi ham atter i byen, hvor han er optaget af sin tjeneste som præst.
En vidunderlig stævnedag
4. Hvordan markeredes den første dag i Israels syvende måned?
4 Jerusalems mur blev fuldført netop tidsnok til den store højtid i tisjri måned, den syvende måned i Israels religiøse år. Den første tisjri fejredes en særlig nymånehøjtid der markeredes med trompetblæsning. På den dag blæste præsterne i trompeter mens der blev bragt ofre til Jehova. (4 Mosebog 10:10; 29:1) På denne måde blev israelitterne forberedt til den årlige forsoningsdag den 10. tisjri og den glade indsamlingshøjtid fra den 15. til den 21. i den samme måned.
5. (a) Hvordan udnyttede Ezra og Nehemias „den første dag i den syvende måned“? (b) Hvorfor græd israelitterne?
5 „Den første dag i den syvende måned“ samledes „hele folket“, uden tvivl på Nehemias’ og Ezras opfordring, „både mænd og kvinder og alle der kunne forstå det de hørte“. Der var altså også børn til stede som lyttede opmærksomt mens Ezra stod på en tribune og læste op af lovbogen „fra det blev lyst til midt på dagen“. (Nehemias 8:1-4) Med regelmæssige mellemrum hjalp levitterne folket til at forstå det der blev læst op, og israelitterne græd da de blev klar over hvor langt de og deres forfædre var kommet bort fra Guds lov. — Nehemias 8:5-9.
6, 7. Hvad kan kristne lære af det Nehemias sagde for at få folket til at holde op med at græde?
6 Men nu skulle man ikke sørge og græde. Det var en højtid, og folket havde lige fuldført genopbygningen af Jerusalems mur. Nehemias hjalp derfor de forsamlede til at komme i den rette stemning ved at sige: „Gå hen og spis fede retter og drik søde drikke og send noget af maden til dem der ikke er tilberedt noget til; for denne dag er hellig for vor Herre, og vær ikke kede af det, for Jehovas glæde er jeres fæstning.“ I overensstemmelse med denne opfordring „gik hele folket hen for at spise og drikke og sende noget af maden til andre og holde fest med stor fryd, for de havde forstået de ord der var blevet gjort kendt for dem“. — Nehemias 8:10-12.
7 Guds folk i dag kan lære meget af denne beretning. De der får til opgave at holde indlæg på møder og ved stævner, kan bruge ovennævnte som et eksempel. Det kan undertiden være nødvendigt at give korrigerende vejledning, men det der bør lægges vægt på ved disse lejligheder, er at fortælle om den gavn og velsignelse man har haft af at følge Guds vejledning, og der bør gives anerkendelse for godt arbejde og opmuntring til at holde ud. Deltagerne skal kunne forlade sammenkomsten med et glad hjerte, styrkede af den opbyggende undervisning de har modtaget fra Guds ord. — Hebræerne 10:24, 25.
Endnu en sammenkomst fyldt med glæde
8, 9. Hvilket særligt møde fandt sted den anden dag i den syvende måned, og hvad resulterede det i for Guds folk?
8 På den anden dag i denne særlige måned „samledes overhovederne for alle folkets fædrenehuse, præsterne og levitterne hos Ezra, den skriftlærde, for at få indsigt i lovens ord“. (Nehemias 8:13) Ezra var velegnet til at lede dette møde, for han „havde i sit hjerte taget en fast beslutning om at rådspørge Jehovas lov og handle efter den og undervise i forordninger og lovbud i Israel“. (Ezra 7:10) Uden tvivl var man ved dette møde særlig opmærksom på de områder hvor Guds folk havde brug for nøjere at følge Lovpagtens forskrifter. For eksempel måtte man træffe de nødvendige forberedelser til løvhyttefesten, som var umiddelbart forestående.
9 Denne højtid, der varede en hel uge, blev fejret på rette måde. Folket boede i midlertidige hytter som var lavet af grene og blade fra forskellige træer. Løvhytterne blev rejst på de flade hustage, i de private gårde, i templets forgårde og på torvene i Jerusalem. (Nehemias 8:15, 16) Der var her god mulighed for at samle folket og læse op for det af Guds lov. (Jævnfør Femte Mosebog 31:10-13.) Det gjorde man hver dag under højtiden, „fra den første dag til den sidste dag“, og „der blev meget stor fryd“ blandt folket. — Nehemias 8:17, 18.
Vi må ikke forsømme Guds hus
10. Hvilken særlig dag blev den 24. i den syvende måned gjort til, og hvad skete der den dag?
10 Når alvorlige fejl og mangler skal korrigeres blandt Guds folk, må det gøres på rette tid og sted. Ezra og Nehemias mente åbenbart at øjeblikket hertil var kommet, for de forordnede en fastedag den 24. tisjri. Atter blev Guds lov læst op, og folket bekendte sine synder. Derefter gav levitterne et tilbageblik over folkets historie og påpegede hvordan Gud havde vist folket barmhjertighed. De gav smukt udtryk for deres lovprisning af Jehova og lod derefter folket indgå „en bindende aftale“, der blev skrevet ned og blev beseglet af fyrsterne, levitterne og præsterne. — Nehemias 9:1-38.
11. Hvilken „bindende aftale“ forpligtede jøderne sig til?
11 Folket aflagde ed på at man tilsluttede sig den „bindende aftale“, og at man ville „vandre efter den sande Guds lov“. Endvidere at man ikke ville indgå ægteskab med „landets folkeslag“. (Nehemias 10:28-30) Desuden forpligtede jøderne sig til at overholde sabbatten, at yde et årligt bidrag til støtte af den sande tilbedelse, at forsyne brændofferalteret med brænde, at give de førstefødte af deres småkvæg og hornkvæg til brændofrene og at bringe den første modne afgrøde af deres jord til spiserummene i templet. Det var tydeligt at de var besluttede på ’ikke at forsømme deres Guds hus’. — Nehemias 10:32-39.
12. Hvad indbefatter det i dag ikke at forsømme Guds hus?
12 I dag må Jehovas folk passe på ikke at forsømme ’at yde hellig tjeneste’ i Jehovas store åndelige tempels forgårde. (Åbenbaringen 7:15) En sådan tjeneste indbefatter blandt andet inderlige bønner til fremme af den sande tilbedelse, og at man lever op til bønnerne ved at forberede sig til og deltage i de kristne møder, at man deltager i forkyndelsen af den gode nyhed og hjælper interesserede ved at besøge dem igen og om muligt lede bibelstudier med dem. Mange som ikke ønsker at forsømme Guds hus, giver bidrag til forkyndelsesarbejdet og til vedligeholdelse af de mødesteder hvor den sande tilbedelse foregår. Det vil måske også være muligt at støtte opførelsen af nye, tiltrængte mødesale og at være med til at holde dem rene og i orden. En måde hvorpå man også kan vise sin kærlighed til Guds åndelige hus, er ved at arbejde for sine medtroendes fred og at hjælpe dem der har brug for materiel eller åndelig hjælp. — Mattæus 24:14; 28:19, 20; Hebræerne 13:15, 16.
En indvielse præget af glæde
13. Hvilken presserende sag krævede opmærksomhed før Jerusalems mur kunne blive indviet, og hvordan satte mange et godt eksempel?
13 Den „bindende aftale“ der blev indgået på Nehemias’ tid, forberedte Guds folk til den dag da indvielsen af Jerusalems mur skulle finde sted. Men der var en anden vigtig sag der krævede opmærksomhed. Byen Jerusalem var nu omkranset af en mur med 12 porte, men byens befolkning var ikke ret stor. Der var nogle få som boede i den, men „byen [var] udstrakt og stor, og der var få folk i den“. (Nehemias 7:4) For at løse dette problem kastede man lod „for at bringe én ud af ti ind til at bo i den hellige by Jerusalem“, og desuden „velsignede folket alle de mænd der frivilligt meldte sig til at bo i Jerusalem“. (Nehemias 11:1, 2) Et godt eksempel for sande tilbedere i dag hvis omstændigheder tillader dem at flytte hen hvor der er behov for modne kristnes hjælp.
14. Hvad skete der den dag indvielsen af muren fandt sted?
14 Snart begyndte forberedelserne til den store dag da Jerusalems mur skulle indvies. Der blev hentet musikere og sangere ind fra de omkringliggende byer i Juda. De blev fordelt på to store takke- og lovprisningskor, som hvert blev efterfulgt af en stor procession. (Nehemias 12:27-31, 36, 38) Korene og processionerne udgik fra et punkt på muren der lå længst væk fra templet, sandsynligvis fra Dalporten, og gik i hver sin retning indtil de mødtes ved Guds hus. „På den dag bragte de derpå store ofre og frydede sig, for den sande Gud gav dem grund til stor fryd. Og også kvinderne og børnene frydede sig, så Jerusalems fryd kunne høres langt bort.“ — Nehemias 12:43.
15. Hvorfor blev indvielsen af Jerusalems mur ikke til varig glæde?
15 Bibelen oplyser ikke datoen for denne festprocession. Uden tvivl var den et højdepunkt, måske selve det store højdepunkt, under Jerusalems genopbyggelse. Men der var naturligvis endnu meget der skulle bygges inde i byen. Med tiden mistede Jerusalems indbyggere deres gode åndelige helbredstilstand. Da Nehemias besøgte byen for anden gang, fandt han for eksempel at Guds hus igen var blevet forsømt, og at israelitterne igen havde giftet sig med fremmede kvinder. (Nehemias 13:6-11, 15, 23) Den samme dårlige tilstand findes også beskrevet i profeten Malakias’ Bog. (Malakias 1:6-8; 2:11; 3:8) Indvielsen af Jerusalems mur blev således ikke til varig glæde.
En grund til varig glæde
16. Hvilke storslåede begivenheder ser Guds folk frem til?
16 I dag længes Jehovas folk efter den tid da Gud vil sejre over alle sine fjender. Begyndelsen hertil vil være ødelæggelsen af „Babylon den Store“ — den billedlige by der rummer alle former for falsk religion. (Åbenbaringen 18:2, 8) Denne ødelæggelse vil markere første fase af den store trængsel. (Mattæus 24:21, 22) Foran os ligger også en anden betydningsfuld begivenhed — Herren Jesu Kristi himmelske bryllup med sin brud, de 144.000 borgere i „det ny Jerusalem“. (Åbenbaringen 19:7; 21:2) Det er ikke muligt at sige nøjagtig hvornår denne endelige forening vil finde sted, men det vil være en storslået og glædelig begivenhed. — Se Vagttårnet for 15. august 1990, siderne 30, 31.
17. Hvad ved vi om fuldførelsen af det ny Jerusalem?
17 Vi ved at fuldførelsen af det ny Jerusalem er meget nær. (Mattæus 24:3, 7-14; Åbenbaringen 12:12) Til forskel fra det jordiske Jerusalem vil denne by aldrig blive årsag til skuffelse. Det skyldes at alle dens borgere er salvede, prøvede og lutrede disciple af Jesus Kristus. Hver eneste vil have bevist sin trofasthed til døden og vil for evigt være loyal mod universets Suveræn, Jehova Gud. Det vil være af betydning for den øvrige del af menneskeheden, både de levende og de døde.
18. Hvorfor kan vi ’glæde os og juble evigt’?
18 Hvad vil der ske når det ny Jerusalem retter sin opmærksomhed mod mennesker der har bevist deres tro på Jesu genløsningsoffer? „Se!“ skrev apostelen Johannes, „Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ (Åbenbaringen 21:2-4) Gud vil endvidere bruge denne bylignende organisation til at løfte menneskene op til jordisk fuldkommenhed. (Åbenbaringen 22:1, 2) Der er i sandhed gode grunde til ’at glæde sig og juble evigt over det Jehova er i færd med at skabe’! — Esajas 65:18.
19. Hvad er det åndelige paradis som kristne er blevet samlet i?
19 De der angrer og omvender sig, behøver dog ikke at vente til den tid med at blive hjulpet af Gud. I 1919 begyndte Jehova at samle resten af de 144.000 i et åndeligt paradis, hvor der er rigeligt af Guds ånds frugter — som for eksempel kærlighed, glæde og fred. (Galaterne 5:22, 23) Noget som også kendetegner dette åndelige paradis, er dets salvede indbyggeres tro. Som følge af denne tro har de bragt forkyndelsen af den gode nyhed om Riget ud til hele den beboede jord og opnået storslåede resultater. (Mattæus 21:43; 24:14) Næsten seks millioner „andre får“, der har et jordisk håb, er også blevet indsamlet i det åndelige paradis og er nu med til at udføre produktivt arbejde. (Johannes 10:16) De har opfyldt betingelserne herfor ved at indvi sig til Jehova Gud på grundlag af deres tro på Jesu Kristi genløsningsoffer. At de har sluttet sig til de fremtidige medlemmer af det ny Jerusalem, har vist sig at være en stor velsignelse. Ved det Jehova har gjort for og med de salvede kristne, har han således lagt en fast grundvold for „en ny jord“ — et samfund af gudfrygtige mennesker som vil arve det himmelske riges jordiske domæne. — Esajas 65:17; 2 Peter 3:13.
20. Hvordan vil det ny Jerusalem svare til sit navn?
20 Den fred som Jehovas folk nu kan glæde sig over i deres åndelige paradis, vil snart kunne erfares i et bogstaveligt paradis her på jorden. Det vil ske når det himmelske Jerusalem kommer ned fra himmelen til velsignelse for menneskene. I dobbelt forstand vil Guds folk opleve de fredelige forhold der er givet løfte om i Esajas 65:21-25. Som forenede tilbedere af Jehova i det åndelige paradis erfarer de salvede, som engang skal indtage deres pladser i det himmelske ny Jerusalem, og de som hører til de „andre får“, nu en gudgiven fred. Denne fred vil strække sig ind i det bogstavelige paradis, hvor ’Guds vilje vil ske på hele jorden, sådan som den sker i himmelen’. (Mattæus 6:10) Ja, Guds herlige himmelske by vil vise sig at svare til navnet Jerusalem som den faste ’Grundvold for Dobbeltfred’. Den vil blive stående i al evighed til pris og ære for sin store Skaber, Jehova Gud, og sin brudgom, kongen Jesus Kristus.
Husker du?
◻ Hvad blev resultatet da Nehemias samlede folket i Jerusalem?
◻ Hvad skulle jøderne i fortiden gøre for ikke at forsømme Guds hus, og hvad må vi gøre i dag?
◻ Hvilken betydning har „Jerusalem“ for at der skabes varig glæde og fred?
[Kort på side 23]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
JERUSALEMS PORTE
Tallene angiver nutidige højder i meter
FISKEPORTEN — 740
DEN ANDEN BYDEL
DEN GAMLE BYS PORT
Første nordmur
Borg
FÅREPORTEN
VAGTPORTEN
INSPEKTIONSPORTEN
Tempelområde
HESTEPORTEN — 730
OFEL
Torv
VANDPORTEN
Gihonkilden
Tyropøonsdalen
DAVIDSBYEN — 750, 730, 710, 690, 670
KILDEPORTEN
Kongens Have
Kedrons Regnflodsdal — 620, 640, 660, 680, 700, 720, 740
En-Rogel
ASKEDYNGEPORTEN
Hinnoms Dal — 730, 710, 690, 670
DALPORTEN — 730, 750, 770, 770
HJØRNEPORTEN
EFRAIMSPORTEN
Den Brede Mur
Torv
Jerusalems murs sandsynlige udstrækning da byen blev ødelagt, og da muren blev genopbygget under Nehemias’ ledelse