ONO
(Oʹno).
En by der øjensynlig blev bygget af benjaminitten Elpa’als ’søn’ Sjemed. (1Kr 8:1, 12) Efter landflygtigheden i Babylon blev Ono igen beboet af benjaminitter. (Ezr 2:1, 33; Ne 7:6, 37; 11:31, 35) Fortidens Ono identificeres i dag med Kafr ‛Ana (Ono), der ligger ca. 11 km østsydøst for Joppe, kun få kilometer fra de steder hvor fortidens Lod og Hadid menes at have ligget. „Onos Slette“ (Ne 6:2) kan således være den brede dal som Kafr ‛Ana ligger i. Denne slette er også blevet sat i forbindelse med „Håndværkernes Dal [gē hacharasjīmʹ]“. (Ne 11:35) Nogle forskere mener dog at det hebraiske gē hacharasjīmʹ betegner en anden lokalitet, og translittererer det som et egennavn, „Ge-Harashim“. — DA92; jf. 1Kr 4:14.