Hvad siger Bibelen?
Stemmer videnskaben og Bibelen overens?
I FORBINDELSE med alt lige fra flyvemaskiner og atombomber til genmanipulerede celler og kloning af får har videnskaben spillet en fremtrædende rolle i vort 20. århundrede. Forskere har sendt mennesker til månen, udryddet koppesygdommen, revolutioneret landbruget og fremstillet hurtige kommunikationsmidler til gavn for milliarder af mennesker over hele verden. Det er derfor ikke så mærkeligt at folk lytter når forskerne taler. Hvad har forskere at sige om Bibelen? Og hvad fortæller Bibelen os om videnskab?
Er mirakler uvidenskabelige?
„Folk der interesserer sig for videnskab, tror på loven om årsag og virkning. De mener at der findes en helt naturlig forklaring på alt,“ siger et nutidigt opslagsværk. De der studerer Bibelen, accepterer også fastslåede videnskabelige grundsætninger. De erkender dog at Bibelen ofte omtaler mirakuløse begivenheder som, med den viden vi har i dag, ikke kan forklares videnskabeligt. Solen der stod stille på Josuas tid, og Jesus der gik på vandet, er gode eksempler på dette. (Josua 10:12, 13; Mattæus 14:23-34) Disse mirakler tilskrives Guds kraft som virkede på en overnaturlig måde.
Dette er meget afgørende. Hvis Bibelen hævdede at mennesker kan gå på vandet uden guddommelig indgriben, eller at solens synlige bevægelse over himmelen kan afbrydes uden årsag, ville det stride mod videnskabelige kendsgerninger. Bibelen modsiger imidlertid ikke videnskaben når den forbinder sådanne begivenheder med Guds kraft. Den beretter blot om noget som videnskaben endnu ikke forstår.
Er Bibelen i modstrid med videnskaben?
Hvad så når Bibelen omtaler hverdagsbegivenheder eller beskriver planter, dyr og naturfænomener? Interessant nok er der ingen beviser for at Bibelen i sådanne tilfælde modsiger videnskabelige kendsgerninger når blot man tager sammenhængen i betragtning.
Bibelen bruger for eksempel ofte et poetisk sprog som afspejler de opfattelser folk havde for tusinder af år siden. Når der i Jobs Bog siges at Jehova udhamrer himmelen „så den bliver hård som et støbt metalspejl“, er det en passende beskrivelse af hvordan himmelen tilbagekaster lyset på en måde der minder om et metalspejl. (Job 37:18) Der er ingen grund til at opfatte dette billede bogstaveligt, ligesom man heller ikke opfatter billedet af at jordkloden har „fodstykker“ eller en „hjørnesten“, bogstaveligt. — Job 38:4-7.
Dette er et væsentligt punkt som ikke må overses, eftersom talrige kommentatorer har taget sådanne symbolske udtryk for pålydende. (Se Anden Samuelsbog 22:8; Salme 78:23, 24.) Et eksempel på hvad de mener Bibelen lærer, ses af følgende citat fra The Anchor Bible Dictionary:
„Jorden som menneskene bor på, opfattes som en rund, massiv genstand, muligvis en skive, der flyder oven på en vandflade af uendelige dimensioner. Oven over og parallelt med denne er der et andet lag vand der også fortaber sig i det uendelige. Gennem huller og kanaler i dette himmelske reservoir falder der regn. Månen, solen og andre himmellegemer er fæstnede på en buet struktur der hvælver sig over jorden. Denne struktur er det velkendte ’firmament’ (rāqîa‛) som præsterne har omtalt.“
Denne beskrivelse stemmer bestemt ikke med den moderne videnskab. Men er det en korrekt fremstilling af hvad Bibelen lærer angående himmelrummet? Nej, langtfra. Ifølge The International Standard Bible Encyclopaedia bygger sådanne forestillinger om de gamle hebræeres verdensbillede „i realiteten mere på de antagelser der var fremherskende i middelalderens Europa, end på faktiske udtalelser i Det Gamle Testamente“. Hvor stammede disse middelalderlige idéer fra? David C. Lindberg siger i bogen The Beginnings of Western Science at de hovedsagelig var baseret på de kosmologiske antagelser der var blevet fremsat af den græske filosof Aristoteles, hvis værker dannede grundlag for meget af den lærdom man havde i middelalderen.
Det ville have virket både meningsløst og forvirrende hvis Gud havde ladet Bibelen affatte i et sprog der appellerede til videnskabsmænd i det 20. århundrede. Bibelen indeholder ikke videnskabelige formler, men levende illustrationer taget fra den hverdag som de der nedskrev dem, kendte — eviggyldige lignelser som kan bruges den dag i dag. — Job 38:8-38; Esajas 40:12-23.
Kundskab fra en højere kilde
Det er imidlertid interessant at nogle passager i Bibelen afspejler en kundskab om videnskabelige emner som ikke var tilgængelig for mennesker der levede dengang. Job skriver for eksempel at Gud „udspænder norden over det tomme, hænger jorden på intet“. (Job 26:7) Tanken om at jorden var ophængt „på intet“, adskilte sig meget fra de forestillinger folk i almindelighed havde på den tid, nemlig at jorden blev båret af elefanter eller havskildpadder. Moseloven indeholder hygiejneforskrifter der var langt forud for den tids medicinske viden. Karantænebestemmelser i forbindelse med spedalskhed og forbudet mod at røre ved lig har uden tvivl reddet mange israelitter fra døden. (3 Mosebog 13; 4 Mosebog 19:11-16) Som en skarp kontrast hertil er assyrernes behandling af sygdomme blevet beskrevet som „en blanding af religion, spådomskunst og dæmonologi“. Den indbefattede brugen af hundeekskrementer og menneskeurin.
Som man måtte forvente af en bog der er inspireret af Skaberen, indeholder Bibelen nøjagtige videnskabelige oplysninger der er langt forud for dens tid. Samtidig er den fri for indviklede videnskabelige forklaringer som ville have virket meningsløse eller forvirrende på folk der levede i oldtiden. Der findes intet i Bibelen der modsiger alment accepterede videnskabelige kendsgerninger. På den anden side er der meget i Bibelen der er i modstrid med teorier der ikke er bevist, som for eksempel udviklingslæren.
[Tekstcitat på side 27]
Jobs udtalelse om at ’jorden hænger på intet’, vidner om en indsigt som hans samtidige ikke havde
[Kildeangivelse på side 26]
NASA