POTTESKÅR

Et skår af en ituslået lertøjsgenstand. Det hebraiske ord chæʹræs, der undertiden bruges om et lerkar eller en lertøjsflaske i hel tilstand (4Mo 5:17; Jer 19:1), er muligvis beslægtet med et arabisk ord der betyder „at skrabe“ eller „at kradse“, og kan derfor betegne noget der er ru, som et potteskår. Da Satan slog Job med „ondartede bylder“ fra fodsål til isse, tog Job „et potteskår til at skrabe sig med“. (Job 2:7, 8) Og om Livjatan står der: „Dens underside er som spidse potteskår.“ — Job 41:1, 30.

Det græske ord oʹstrakon (der forekommer i Job 2:8, LXX) anvendtes af grækerne om potteskår som de afgav deres stemme på ved afstemninger.

Arkæologiske fund. De fleste af de fund man gør under arkæologiske udgravninger, består af potteskår. I oldtiden brugte man potteskår til at rage aske fra et ildsted med eller til at øse vand med. (Es 30:14) Men i Ægypten, Mesopotamien og andre steder i Mellemøsten blev de især anvendt som et billigt skrivemateriale. De kendte Lakisjbreve, der flere gange nævner Guds navn, Jehova, i form af tetragrammet (JHWH), blev skrevet på potteskår. I Ægypten har arkæologer fundet talrige potteskår og skår af kalksten med tegninger og indskrifter skrevet med blæk (som regel i kursiv hieroglyfskrift), hvoraf mange siges at stamme fra omkring det 16. til det 11. århundrede f.v.t., hvilket betyder at nogle måske stammer helt fra Moses’ tid og fra tiden da Israel var i trældom i Ægypten. Nogle af indskrifterne på disse potteskår og andre skår er historier, digte, hymner og lignende, hvoraf nogle sandsynligvis er skrevet som skolearbejde. Potteskår blev åbenbart brugt som skrivemateriale af folk i almindelighed, ligesom papir og notesbøger i dag, til regninger, købekontrakter, ægteskabskontrakter, søgsmål og meget andet.

I ruinerne af kongepaladset i Samaria har man fundet mere end 60 ostraka beskrevet med palæohebraisk skrift. De synes at være optegnelser over udbyttet fra vinmarkerne, og mange af dem stammer måske fra Jeroboam II’s tid. De indeholder person- og stednavne, deriblandt nogle sammensatte former hvori navnene Ba’al, El og Jehova forekommer.

I Ægypten har man fundet græske ostraka som omfatter forskellige typer af dokumenter, fortrinsvis skattekvitteringer. De giver en vis indsigt i det græske sprog som det blev talt i Ægypten i ptolemaisk, romersk og byzantinsk tid, og er derfor nyttige ved studiet af koinégræsk, som de kristne bibelskribenter benyttede. I Øvreægypten har man fundet 20 græske ostraka med dele af de fire evangelier, sandsynligvis fra det 7. århundrede e.v.t.

Brugt billedligt. Potteskår bruges også billedligt i Bibelen. I en salme som profetisk omhandler Messias’ lidelser, sagde David, der var ulykkelig og omgivet af fjender: „Som et potteskår er min kraft tørret ud.“ (Sl 22:11-15) Ved brændingen blev genstande af ler meget tørre og skrøbelige så de let blev slået i stykker.

På kong Salomons tid var det åbenbart almindeligt at man glaserede lertøjet, for i Ordsprogene 26:23 står der: „Som sølvglasur lagt på lertøj er glødende læber og et ondt hjerte.“ Ligesom „sølvglasur“ kunne skjule den genstand af ler den dækkede, kunne „glødende læber“ skjule „et ondt hjerte“ der blot foregav at være venligt stemt.

Jehova advarede Oholiba (Jerusalem) om at hun ville blive fyldt med beruselse og sorg, idet hun skulle drikke det samme bæger som hendes søster, Ohola (Samaria), havde drukket. Juda skulle tømme hele dette symbolske bæger, idet Guds domme ville blive eksekveret helt og fuldt over det. Gennem Ezekiel sagde Gud derfor: „Du skal drikke det og tømme det og gnave på skårene af det.“ — Ez 23:4, 32-34.

Hvor tåbeligt det er at et menneske klager over Gud og finder fejl ved hans handlemåde, fremgår af ordene: „Ve ham der kives med den som dannede ham, som et potteskår med jordens andre potteskår. Skulle leret sige til den der tildanner det: ’Hvad laver du?’ Og dit værk sige: ’Han har ingen hænder’?“ — Es 45:9, 13.