„Hvem lagde sin visdom i skylagene?“

„NÅR I ser en sky stige op i vest, siger I straks: ’Der er regnvejr på vej,’ og det holder stik. Og når I ser at det blæser fra syd, siger I: ’Der kommer en hedebølge,’ og den kommer.“ Disse ord af Jesus, som evangelieskribenten Lukas har nedskrevet, er et eksempel på hvordan man lavede vejrudsigter i det gamle Palæstina. (Lukas 12:54, 55) I nogle tilfælde kunne folk i oldtiden ved observation af vejrfænomener udarbejde præcise korttidsprognoser.

I dag bruger meteorologer højtudviklede instrumenter som for eksempel satellitter der kredser om jorden, dopplerradar og kraftige computere til at registrere vejrmønstre over længere perioder. Men ofte slår deres forudsigelser fejl. Hvorfor?

Der er mange faktorer som gør det svært at lave præcise vejrprognoser. For eksempel kan uventede ændringer af temperatur, luftfugtighed og lufttryk samt forandringer af vindhastighed og -retning gøre det mere kompliceret. Dertil kommer det indviklede samspil mellem solen, skyerne og verdenshavene som forskerne endnu ikke forstår fuldt ud. Forudsigelse af vejret vil derfor stadig være en unøjagtig videnskab.

Menneskets begrænsede viden om vejret leder tankerne hen på de spørgsmål Job engang blev stillet: „Hvem har født dugdråberne? Fra hvis moderliv er isen kommet frem? . . . Kan du hæve din stemme til skyerne, så vandmasserne dækker dig? . . . Hvem lagde sin visdom i skylagene, og hvem brugte sin forstand til fænomenet på himmelen? Hvem kan i sin visdom tælle skyerne, og hvem kan vælte himmelens vandkrukker?“ — Job 38:28-37.

Svaret på alle disse spørgsmål er: Ikke noget menneske, men Jehova Gud. Ja, hvor vise mennesker end synes at være, så er den visdom Skaberen besidder, langt større. Han har kærligt gjort sin visdom tilgængelig for os i Bibelen så vi kan opnå en lykkelig tilværelse. — Ordsprogene 5:1, 2.