DØR

Indgangen (hebr.: pæʹthach; 1Mo 19:11) til et værelse, et hus eller en anden bygning. Den består af: (1) Overliggeren (hebr.: masjqōfʹ; 2Mo 12:7), en vandretliggende bjælke af træ eller sten som spænder over døråbningen foroven og understøtter bygningen oven over døren; (2) de to opretstående dørstolper (hebr.: mezuzothʹ; 2Mo 12:7, fdn.), én på hver side af døråbningen, hvorpå overliggeren hviler; (3) selve døren (hebr.: dæʹlæth; gr.: thyʹra); (4) dørtrinnet eller dørtærskelen (hebr.: saf [Dom 19:27]) som ligger under døren.

Overliggeren og dørstolperne i de israelitiske huse i Ægypten blev i lydighed mod Guds befaling smurt med blodet af påskelammet for at Guds engel kunne gå forbi disse huse og ikke dræbe de førstefødte dér. (2Mo 12:7, 22, 23) Hvis en træl (eller trælkvinde) under Moseloven ønskede at tjene sin herre for bestandig, skulle herren stille trællen op ad døren eller dørstolpen og gennembore hans øre med en syl. (2Mo 21:5, 6; 5Mo 15:16, 17) Det hebraiske ord for dørstolpe (mezuzahʹ) bruges nu også om en lille aflang kapsel (mesusa) indeholdende en pergamentstrimmel med den hebraiske ordlyd til 5 Mosebog 6:4-9 og 11:13-21. Denne kapsel fæster ortodokse jøder til den højre dørstolpe ved indgangen til deres hjem. — Se MESUSA.

Døren var som regel lavet af træ og drejede sig ofte på tapper der passede til lejer i overliggeren og dørtærskelen. (Ord 26:14) Disse tapper var som oftest af træ. I ægyptiske huse var dørene undertiden ophængt ved hjælp af metalhængsler ved den øverste og den nederste kant, med tapper der passede i tilsvarende lejer. Lejerne til dørene i Salomons tempel var af guld. — 1Kg 7:48, 50.

I almindelige huse var dørene små, uden særlig udsmykning. Men indgangen til Salomons tempel havde to tofløjede døre af enebærtræ, og ind til Det Allerhelligste var der to døre af olietræ, alle med udskårne relieffer med keruber, palmer og blomsterkranse og beklædt med guld. (1Kg 6:31-35) Store døre eller porte med flere fløje blev også brugt andre steder. Jehova sørgede således for at Babylons „tofløjede“ kobberdøre blev åbnet for kong Kyros. — Es 45:1, 2.

Til tærskelen brugte man almindeligvis træ eller sten, men i „Jehovas hus“ som Salomon byggede, blev tærsklerne dækket med guld. — 2Kr 3:1, 7.

Dørene til et hus eller i en port kunne være lukket med slåer eller tværbjælker af træ eller jern (Es 45:2; 5Mo 3:5; 2Kr 8:5; 14:7) der som regel var anbragt på en sådan måde at de kunne glide ind i en fordybning i port- eller dørstolperne. Byporte havde undertiden både slåer og låsebolte. (Ne 3:3; 7:3) Låsebolten kan have været en stav eller stang der kunne sættes ned i et hul i tærskelen inden for porten. Nogle byporte havde låse (5Mo 33:25), ligesom det var tilfældet med husdørene. — 2Sa 13:17, 18; Lu 11:7; se LÅS; PORT.

Dørhamre af metal kendtes i oldtiden, men Bibelen nævner ikke specielt at de blev anvendt af hebræerne. Man bankede på døren til et hus eller til portrummet for at påkalde sig beboernes opmærksomhed. — Høj 5:2; Apg 12:13.

Brugt billedligt. Jesus Kristus tilskyndede til vedholdenhed med ordene: „Bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer.“ (Mt 7:7) I Åbenbaringen 3:20 siger Kristus at han „står ved døren og banker“, og den der lukker op og tager imod ham, vil få et opbyggende åndeligt fællesskab med ham.

Hvis sjulamitpigen havde været svingende i sin dyd og kærlighed, som en dør der drejer frem og tilbage på sine tapper, ville hendes brødre have ’spærret hende med en cederplanke’, så „døren“ blev stænget og ikke kunne åbnes for en slet person. — Høj 8:8, 9.

Livjatans to kæber omtales som „dens ansigts døre“. (Job 41:1, 13, 14) Prædikeren bemærkede at hos gamle mennesker er „dørene mod gaden . . . lukket“, og ville måske dermed vise at mundens to døre ikke længere åbnes ret meget, eller måske slet ikke, for at give udtryk for hvad der bor indenfor. — Præ 12:1, 4.

Jesus Kristus anbefalede at man gjorde en energisk indsats for at opnå frelse eller „komme ind gennem den snævre dør“. (Lu 13:23, 24; Flp 3:13, 14; jf. Mt 7:13, 14.) Ved en anden lejlighed sammenlignede Jesus sig selv med døren til en symbolsk fårefold, idet han som den rigtige hyrde fører sin „lille hjord“ ind i et forhold til Jehova på grundlag af den nye pagt, der er blevet beseglet med hans eget blod. (Lu 12:32; Joh 10:7-11) Dette harmonerer med at det er gennem Jesus, på grundlag af hans genløsningsoffer, at de mennesker der sammenlignes med får, kan nærme sig Gud, blive frelst og opnå livet. — Joh 14:6.

Jehova åbnede „troens dør“ for folk fra nationerne. (Apg 14:27) Paulus blev nogen tid i Efesus fordi der i forkyndelsen af den gode nyhed var blevet åbnet „en stor dør ind til virksomhed“ for ham dér. — 1Kor 16:8, 9; Apg 19:1-20; jf. 2Kor 2:12, 13; Kol 4:3, 4.

Johannes så i et syn „en åben dør i himmelen“, som gjorde det muligt for ham at se fremtidige forhold og begivenheder og, så at sige, træde ind i Jehovas nærhed. — Åb 4:1-3.