13, 14. Hvem sætter Jehovas vidner deres håb til, og hvad gør de derfor?

¹³ Jesus har naturligvis ikke erstattet Jehova som menneskehedens håb. Ordene i Salme 37:34 gælder stadig: „Sæt dit håb til Jehova og hold dig til hans vej, så ophøjer han dig til at tage jorden i besiddelse. Når de ugudelige udryddes, ser du det.“ Det er stadig nødvendigt at sætte sit håb til Jehova og at fraråde alle at sætte deres håb til menneskeskabte organisationer.

16. Hvordan ved vi at Jesus Kristus havde samme indstilling som David?

¹⁶ Kong David var indsat af Jehova som åndelig hyrde for Israels stammer i fortiden, og han banede vejen for at Jerusalem kunne blive landets hovedstad, hvor hans søn Salomon regerede i 40 år. Jesus Kristus er med god grund blevet kaldt „Davids søn“. (Lukas 1:32; 18:39; 20:41) Hvis David satte sit håb til Jehova Gud, kunne man forvente at hans jordiske efterkommer Jesus Kristus ville gøre det samme. Og det gjorde han.

17. Hvad viser at Jesus satte sit håb til Jehova?

¹⁷ Davids bedst kendte efterkommer på jorden, Jesus Kristus, fulgte vejledningen i Salme 37:34. Da han hang på marterpælen viste han det umiddelbart før han udåndede ved at sige: „Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.“ (Lukas 23:46) Derved citerede og opfyldte han Davids ord til Gud i Salme 31:5: „I din hånd betror jeg min ånd.“ Hverken kong Davids eller Jesu håb blev beskæmmet. Kristus blev oprejst fra de døde på den tredje dag. Fyrre dage senere vendte han tilbage til sin Fader i himmelen. Og da hedningetiderne udløb i 1914, ophøjede Jehova ham til hersker over jorden.

En grund til håb nu

18. Hvorfor er der grund til håb i dag?

¹⁸ Hvilket håb kan menneskeslægten nære nu da vi går ind i år 6013 efter skabelsen? Dette spørgsmål er på sin plads, for det er nu næsten 1900 år siden Bibelen blev fuldført. Det er længe siden David skrev Salme 37:34.