Jehova bragte sine tjenere i sikkerhed på Bibelens tid
„Gud, gør hurtigt noget for mig. Du er min hjælp og den der bringer mig i sikkerhed.“ — SL. 70:5.
1, 2. (a) Hvornår beder Guds tjenere ham om hjælp? (b) Hvilket spørgsmål opstår, og hvor kan vi finde svaret?
UNDER en ferie får forældrene til en 23-årig gift kvinde at vide at deres datter er forsvundet på mystisk vis. Der opstår mistanke om en forbrydelse. De pakker øjeblikkelig deres ting og skynder sig hjemad mens de uden ophør bønfalder Jehova om at hjælpe dem. Et Jehovas vidne på 20 år får konstateret en sygdom der med tiden vil gøre ham fuldstændig lam. Han vender sig straks til Jehova i bøn. En enlig mor der kæmper for at finde et arbejde, har ikke penge til at købe mad til sig selv og sin 12-årige datter. Hun udøser sit hjerte for Jehova. Ja, det falder Guds tjenere helt naturligt at bede Gud om hjælp når de kommer ud for svære prøvelser eller problemer. Har du nogen sinde råbt til Jehova i en situation hvor du havde hårdt brug for hjælp?
2 Dette rejser et vigtigt spørgsmål: Kan vi virkelig forvente at Jehova vil besvare vore bønner om hjælp? Det trosstyrkende svar findes i Salme 70. Denne bevægende salme er skrevet af David, en loyal tilbeder af Jehova der kom ud for mange vanskelige prøvelser og udfordringer. Den inspirerede salmist følte sig tilskyndet til at sige om Jehova: „Gud, . . . du er min hjælp og den der bringer mig i sikkerhed.“ (Sl. 70:5) En gennemgang af Salme 70 kan hjælpe os til at se hvorfor også vi kan vende os til Jehova når vi har brug for hjælp, og nære fuld tillid til at han vil være ’den der bringer os i sikkerhed’.
„Du er . . . den der bringer mig i sikkerhed“
3. (a) Hvilken indtrængende bøn om hjælp finder vi i Salme 70? (b) Hvilken tillid giver David udtryk for i Salme 70?
3 Salme 70 begynder og slutter med en indtrængende bøn om Guds hjælp. (Læs Salme 70:1-5). David anråber Jehova om at ’komme ham hurtigt til hjælp’ og ’hurtigt gøre noget’ for at udfri ham. I de mellemliggende vers fremsætter David fem anmodninger der indledes med ordet „lad“ eller „måtte“ og udtrykker et ønske. De tre første drejer sig om dem der forsøger at slå ham ihjel. David bønfalder Jehova om at nedkæmpe disse fjender og gøre dem til skamme på grund af deres ondskab. De to næste anmodninger, i vers 4, har at gøre med Guds folk. David beder om at de der søger Jehova, må finde glæde i ham og prise ham. David slutter sin salme med at sige til Jehova: „Du er min hjælp og den der bringer mig i sikkerhed.“ Læg mærke til at David ikke siger „Måtte du være . . .“, som om han fremsatte endnu en anmodning. I stedet siger han „Du er“ og udtrykker derved sin tillid. David er ikke i tvivl om at han vil få hjælp fra Gud.
4, 5. Hvad kan Salme 70 lære os om David, og hvilken tillid kan vi nære?
4 Hvad viser Salme 70 om David? Når han stod over for bitre fjender der var ude på at dræbe ham, valgte han ikke at tage sagen i egen hånd. I stedet stolede han på at Jehova ville gøre op med modstanderne når Hans tid var inde og på den måde Han ønskede. (1 Sam. 26:10) David var fuldstændig overbevist om at Jehova hjælper og udfrier dem der søger ham. (Hebr. 11:6) Han troede på at Guds sande tjenere har al mulig grund til at glæde sig og til at prise Jehova ved at fortælle andre om ham. — Sl. 5:11; 35:27.
5 Ligesom David kan vi nære fuld tillid til at Jehova er vores hjælper og ’den der bringer os i sikkerhed’. Når vi kommer ud for svære prøvelser eller føler et desperat behov for hjælp, kan vi med rette bede Jehova om at komme os hurtigt til hjælp. (Sl. 71:12) Men hvordan vil Jehova besvare sådanne bønner? Før vi kommer ind på hvordan han kan hjælpe os, vil vi se på tre måder hvorpå han bragte David i sikkerhed og hjalp ham i vanskelige situationer.
Udfriet fra modstandere
6. Hvordan kunne David vide at Jehova bringer de retfærdige i sikkerhed?
6 Fra de dele af den inspirerede bibelske beretning der fandtes dengang, vidste David at de retfærdige kan stole på at Jehova vil hjælpe dem. Da Jehova lod Vandfloden komme over en ugudelig verden, bevarede han Noa og hans gudfrygtige familie i live. (1 Mos. 7:23) Da Jehova lod ild og svovl regne ned over Sodomas og Gomorras onde indbyggere, hjalp han den retfærdige Lot og hans to døtre til at slippe bort med livet i behold. (1 Mos. 19:12-26) Da Jehova udslettede den stolte Farao og hans hærstyrker i Det Røde Hav, beskyttede han sit folk mod at blive udslettet. (2 Mos. 14:19-28) Det kan derfor ikke undre at David i en anden salme priste Jehova som „en Gud der gør frelsesgerninger“! — Sl. 68:20.
7-9. (a) Hvorfor havde David grund til at stole på Guds magt til at frelse? (b) Hvem var det David gav æren for at han var blevet udfriet?
7 David havde også en meget personlig grund til at nære urokkelig tillid til Jehovas magt til at frelse. Han havde selv oplevet at Jehovas „evigvarende arme“ kan udfri dem der tjener ham. (5 Mos. 33:27) Jehova havde mere end én gang frelst David fra hans „vrede fjender“. (Sl. 18:17-19, 48) Lad os se på et eksempel.
8 Da Israels kvinder begyndte at lovsynge David for hans militære evner, blev kong Saul så indædt misundelig at han to gange kastede sit spyd efter David. (1 Sam. 18:6-9) Begge gange undgik David at blive ramt af spyddets skarpe spids. Var det udelukkende fordi David var en adræt og erfaren kriger? Nej. Den bibelske beretning forklarer at „Jehova var med ham“. (Læs Første Samuelsbog 18:11-14). Senere, da Sauls plan om at få filistrene til at dræbe David, slog fejl, „så og erkendte [Saul] at Jehova var med David“. — 1 Sam. 18:17-28.
9 Hvem var det David gav æren for at han var blevet udfriet? I overskriften til Salme 18 står der at David „talte til Jehova med denne sangs ord den dag Jehova havde udfriet ham . . . af Sauls hånd“. David gav udtryk for sine følelser i sang med ordene: „Jehova er mit klippebjerg og min borg og den der bringer mig i sikkerhed. Min Gud er min klippe. Jeg vil søge tilflugt hos ham.“ (Sl. 18:2) Er det ikke trosstyrkende at vide at Jehova er i stand til at udfri sit folk? — Sl. 35:10.
Styrket på sygelejet
10, 11. Hvad hjælper os til at finde ud af hvornår David kan være blevet ramt af den sygdom der er omtalt i Salme 41?
10 Kong David blev på et tidspunkt alvorligt syg; det fremgår af Salme 41. Han lå i en periode i sengen og var så syg at nogle af hans fjender troede at han ’ikke rejste sig igen’. (Vers 7, 8) Hvornår blev David ramt af en så alvorlig sygdom? De omstændigheder der omtales i salmen, kan stemme med den belastende periode i Davids liv da hans søn Absalom forsøgte at bemægtige sig tronen. — 2 Sam. 15:6, 13, 14.
11 David omtaler for eksempel at han blev forrådt af en ven han stolede på, en han plejede at spise sammen med. (Vers 9) Det minder os om en tildragelse i Davids liv. Under Absaloms oprør blev David forrådt af sin betroede rådgiver Akitofel, som sluttede sig til Absalom i oprøret mod kongen. (2 Sam. 15:31; 16:15) Kan du forestille dig den svækkede konge der ligger på sygelejet, for svag til at stå op, og tænker på at han er omgivet af sammensvorne der ønsker ham død så de kan gennemføre deres ondsindede planer? — Vers 5.
12, 13. (a) Hvilken tillid gav David udtryk for? (b) Hvordan kan Gud have styrket David?
12 David bevarede en urokkelig tillid til ’den der bragte ham i sikkerhed’. Om en gudfrygtig tjener for Jehova der er syg, sagde David: „På ulykkens dag bringer Jehova ham i sikkerhed. Jehova vil styrke ham på sygelejet; hele hans seng vil du forvandle under hans sygdom.“ (Sl. 41:1, 3) Læg også her mærke til Davids tillid, der kommer til udtryk i ordene „Jehova vil“. David var sikker på at Jehova ville bringe ham i sikkerhed. Hvordan?
13 David forventede ikke at Jehova ville gøre et mirakel og fjerne sygdommen. Han var derimod overbevist om at Jehova ville „styrke ham“ — det vil sige støtte og hjælpe ham mens han lå på sygelejet. David havde så afgjort brug for denne hjælp. Han var ikke bare svækket af sygdom, men også omgivet af fjender der talte ondt om ham. (Vers 5, 6) Jehova kan have styrket David ved at hjælpe ham til at huske nogle trøstende tanker. Læg mærke til at David sagde: „Mig har du holdt oppe — på grund af min uangribelighed.“ (Vers 12) David kan også have fundet styrke ved at tænke på at Jehova, trods Davids svækkede tilstand og de onde ting hans fjender sagde om ham, betragtede ham som uangribelig. Til sidst blev David rask igen. Er det ikke dejligt at vide at Jehova kan styrke dem der er syge? — 2 Kor. 1:3.
Materiel hjælp
14, 15. Hvornår kom David og hans mænd i nød, og hvordan fik de hjælp?
14 Da David blev konge af Israel, kunne han nyde det bedste inden for mad og drikke og endda indbyde mange andre til at spise ved sit bord. (2 Sam. 9:10) Men David vidste også hvordan det var at mangle selv det mest nødvendige. Da hans søn Absalom stiftede et oprør og forsøgte at bemægtige sig tronen, forlod David Jerusalem sammen med nogle få loyale mænd. De flygtede til Gileads land, øst for Jordanfloden. (2 Sam. 17:22, 24) Nu da David og hans mænd var tvunget til at leve som flygtninge, fik de snart et stærkt behov for både mad, drikke og hvile. Men hvor kunne de få hjælp i dette forholdsvis øde område?
15 David og hans mænd kom til sidst til byen Mahanajim. Her traf de tre modige mænd — Sjobi, Makir og Barzillaj. De var villige til at sætte livet på spil for at hjælpe den konge Gud havde udvalgt, for hvis Absalom erobrede kongemagten, ville han uden tvivl hensynsløst straffe enhver der havde støttet David. Da disse tre loyale undersåtter forstod at David og hans mænd var i nød, bragte de dem nogle stærkt tiltrængte fornødenheder, blandt andet senge, hvede, byg, ristet korn, hestebønner, linser, honning, smør og småkvæg. (Læs Anden Samuelsbog 17:27-29). Den usædvanlige loyalitet og gæstfrihed som disse tre mænd viste, må have rørt Davids hjerte. Hvordan kunne David nogen sinde glemme det de havde gjort for ham?
16. Hvem var det i virkeligheden der sørgede for at David og hans mænd fik det nødvendige?
16 Men hvem var det i virkeligheden der sørgede for at David og hans mænd fik det de havde behov for? David var overbevist om at Jehova tager sig af sit folk. Der er ingen tvivl om at Jehova så at sige kan give sine tjenere et kærligt lille skub så de hjælper en trosfælle der er i nød. Når David tænkte på det der var sket i Gileads land, betragtede han ganske givet de tre mænds venlighed som et udtryk for Jehovas kærlige omsorg. Da han nærmede sig sit livs slutning, skrev han: „En ung mand har jeg været; og nu er jeg blevet gammel. Men aldrig har jeg set en retfærdig [deriblandt ham selv] forladt eller hans afkom lede efter brød.“ (Sl. 37:25) Er det ikke en stor trøst at vide at Jehovas hånd aldrig er for kort? — Ordsp. 10:3.
’Jehova forstår at udfri gudhengivne mennesker’
17. Hvad har Jehova gang på gang bevist?
17 David var blot en af de mange som Jehova bragte i sikkerhed på Bibelens tid. Siden da har Gud gang på gang bevist at apostelen Peters ord er sande: „Jehova [forstår] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse.“ (2 Pet. 2:9) Lad os se på yderligere to eksempler.
18. Hvordan udfriede Jehova sine tjenere på Ezekias’ tid?
18 Da den vældige assyriske hær invaderede Juda og truede Jerusalem i det ottende århundrede før vor tidsregning, bad kong Ezekias: „Jehova vor Gud, frels os . . . , så alle jordens riger kan vide at du, Jehova, alene er Gud.“ (Es. 37:20) Det Ezekias først og fremmest var bekymret for, var Guds navn og omdømme. Jehova besvarede denne inderlige bøn. På blot én nat slog en enkelt engel 185.000 assyrere ihjel og udfriede Jehovas trofaste tjenere. — Es. 37:32, 36.
19. Hvilken advarsel lyttede de kristne til i det første århundrede, og hvad betød det for dem?
19 Nogle få dage før sin død udtalte Jesus en profetisk advarsel til gavn for sine disciple i Judæa. (Læs Lukas 21:20-22). Derefter gik der flere årtier, men i år 66 førte en jødisk opstand til at de romerske styrker drog imod Jerusalem. Under ledelse af Cestius Gallus lykkedes det de romerske soldater at underminere en del af tempelmuren, men så trak de sig pludselig tilbage. De trofaste kristne forstod at dette gav dem mulighed for at undslippe den ødelæggelse Jesus havde forudsagt, og flygtede til bjergene. De romerske hære vendte tilbage i år 70. Denne gang trak de sig ikke tilbage, og Jerusalem blev jævnet med jorden. De kristne der havde handlet i overensstemmelse med Jesu advarsel, undslap denne forfærdelige katastrofe. — Luk. 19:41-44.
20. Hvorfor kan vi stole på at Jehova er ’den der bringer os i sikkerhed’?
20 Det er trosstyrkende at tænke over vidnesbyrdene om at Jehova hjælper sit folk. Det han har gjort i fortiden, giver os grund til at nære tillid til ham. Uanset hvilke problemer vi kommer ud for nu eller vil komme ud for i fremtiden, kan vi stole på at Jehova er ’den der bringer os i sikkerhed’. Men hvordan kan Jehova bringe os i sikkerhed? Og hvordan gik det dem der nævnes i indledningen til artiklen? Det vil vi få at vide i den næste artikel.
Husker du dette?
• Hvilken tillid giver Salme 70 os grund til at nære?
• Hvordan blev David holdt oppe under sin sygdom?
• Hvilke eksempler viser at Jehova kan udfri sit folk fra modstandere?
[Illustration på side 6]
Jehova besvarede Ezekias’ bøn