Lad „Guds fred“ beskytte dit hjerte
„Måtte Jehova løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.“ — 4 MOSEBOG 6:26.
1. Hvad skrev Paulus til Timoteus kort før sin død, og hvad fremgår af hans ord?
DET var år 65. Apostelen Paulus var fange i Rom, og inden længe skulle han dø for en romersk bøddels hånd. I sandhed dystre udsigter. Alligevel var der fred i hans sind, hvilket fremgår af det han skrev til sin yngre ven Timoteus: „Jeg har kæmpet den gode kamp, jeg har fuldendt løbet, jeg har bevaret troen. Henlagt til mig herefter er retfærdighedens krone, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig som belønning på den dag.“ — 2 Timoteus 4:7, 8.
2. Hvad havde beskyttet Paulus’ hjerte gennem hele hans begivenhedsrige tilværelse, lige til hans død?
2 Hvordan kunne Paulus imødese døden med en sådan ro? Det skyldtes at „Guds fred, som overgår al forstand“, beskyttede hans hjerte. (Filipperne 4:7) Den samme fred havde værnet ham i alle de begivenhedsrige år der var gået siden hans omvendelse til kristendommen. Den havde holdt ham oppe under pøbeloverfald, fængsling, piskning og stening. Den havde styrket ham i hans kamp mod frafald og judaistisk påvirkning. Den havde hjulpet ham til at kæmpe med usynlige, dæmoniske magter. Og åbenbart styrkede den ham lige til det sidste. — 2 Korinther 10:4, 5; 11:21-27; Efeserne 6:11, 12.
3. Hvilke spørgsmål opstår vedrørende Guds fred?
3 Paulus erfarede at denne fred var en stærk kraft! Kan vi i dag erfare en sådan fred? Vil den hjælpe os til at beskytte vore hjerter og styrke os mens vi ’kæmper troens gode kamp’ i disse problemfyldte „kritiske tider som er vanskelige at klare“? — 1 Timoteus 6:12; 2 Timoteus 3:1.
Hvordan freden med Gud gik tabt
4. Nævn nogle betydninger af ordet „fred“ i Bibelen.
4 I Bibelen har ordet „fred“ mange betydninger. The New International Dictionary of New Testament Theology opregner nogle af dem: „Overalt i Det Gamle Testamente hentyder [sjalōmʹ] (fred) til velbefindende i ordets brede betydning (Dom. 19:20); velstand (Sl. 73:3), også når der tales om de gudløse; legemlig sundhed (Es. 57:18[, 19]; Sl. 38:3); tilfredshed . . . (1 Mos. 15:15 etc.); et godt forhold mellem nationer og mennesker (. . . Dom. 4:17; 1 Krøn. 12:17, 18); frelse (. . . Jer. 29:11; jf. Jer. 14:13).“ Vigtigst er dog et fredfyldt forhold til Jehova; uden dette er al anden fred i bedste fald midlertidig og begrænset. — 2 Korinther 13:11.
5. Hvordan blev freden i Guds skaberværk oprindelig brudt?
5 Oprindelig nød alle skabninger fuldendt fred med Jehova. Med god grund erklærede Gud at hele hans skaberværk var virkelig godt. Ja, englene i himmelen brød ud i hyldestråb ved synet af det. (1 Mosebog 1:31; Job 38:4-7) Desværre varede den universelle fred ikke ved. Den blev brudt da den åndeskabning der nu er kendt som Satan forførte Eva, den yngste af Guds fornuftbegavede skabninger, til at være ulydig mod Gud. Hendes mand, Adam, fulgte hende, og med tre oprørere på fri fod opstod der ufred i universet. — 1 Mosebog 3:1-6.
6. Hvad medførte det for menneskeheden at den mistede freden med Gud?
6 Det fik sørgelige følger for Adam og Eva at de satte freden med Gud over styr, for nu begyndte en langsom nedbrydningsproces der endte med deres død. I stedet for at glæde sig over freden i Paradiset måtte Adam slide i det for at fravriste den uopdyrkede jord uden for Eden føden til ham selv og hans voksende familie. Og Eva blev ikke den lykkelige stammoder til en fuldkommen menneskeslægt, men satte med smerte ufuldkomne børn i verden. Da freden med Gud gik tabt, vandt skinsyge og vold indpas blandt mennesker. Kain slog sin broder Abel ihjel, og på Vandflodens tid var hele jorden blevet fyldt med vold. (1 Mosebog 3:7–4:16; 5:5; 6:11, 12) Vore første forældre døde afgjort ikke „i fred“ som Abraham gjorde mange hundrede år senere. — 1 Mosebog 15:15.
7. (a) Hvilken profeti fremsatte Gud for at vise at fuldstændig fred ville blive genoprettet? (b) Hvor stor indflydelse fik Guds modstander Satan?
7 Det var først efter at Adam og Eva havde mistet deres fred, at Bibelen taler om fjendskab. Det var da Gud sagde til Satan: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ (1 Mosebog 3:15) Med tiden fik Satans indflydelse et sådant omfang at apostelen Johannes kunne sige: „Hele verden ligger i den ondes magt.“ (1 Johannes 5:19) En verden behersket af Satan kan afgjort ikke have fred med Gud. Disciplen Jakob advarede derfor meget betimeligt de kristne: „Ved I ikke at venskabet med verden er fjendskab med Gud?“ — Jakob 4:4.
Fred i en fjendtlig verden
8, 9. Hvordan kunne mennesker opnå fred med Gud efter at Adam havde syndet?
8 Da Gud i Edens have for første gang udtalte ordet „fjendskab“, forudsagde han også hvordan der ville blive genindført fuldstændig fred i skaberværket: Guds kvindes lovede afkom skulle knuse hovedet på den oprindelige fredsforstyrrer. De som efter syndefaldet troede på dette løfte, kunne glæde sig over et fredfyldt forhold til Gud. Abraham blev endog Guds ven. — 2 Krønikebog 20:7; Jakob 2:23.
9 På Moses’ tid dannede Gud en nation af Israels, Abrahams sønnesøns, børn. Han tilbød nationen sin fred, som det fremgår af den velsignelse ypperstepræsten Aron udtalte over den: „Måtte Jehova velsigne dig og bevare dig. Måtte Jehova lade sit ansigt lyse mod dig og vise dig sin gunst. Måtte Jehova løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.“ (4 Mosebog 6:24-26) Jehovas fred ville medføre store goder, men der var betingelser knyttet til den.
10, 11. Hvoraf afhang Israels fred med Gud, og hvad ville freden medføre?
10 Jehova sagde til nationen: „Hvis I vandrer efter mine forskrifter og holder mine bud og følger dem, så vil jeg give jer regnskyl i rette tid, og landet skal give sin afgrøde, og markens træer vil give deres frugt. Og jeg vil give fred i landet, og I skal lægge jer til hvile uden at nogen får jer til at skælve; og jeg vil udrydde de farlige vilddyr af landet, og sværdet skal ikke gå igennem jeres land. Og jeg vil vandre midt iblandt jer og være jeres Gud, og I skal være mit folk.“ (3 Mosebog 26:3, 4, 6, 12) Israelitternes fred indebar at de var sikret mod deres fjender og havde materiel overflod samt et nært forhold til Jehova. Men deres fred beroede på om de holdt Jehovas lov. — Salme 119:165.
11 Alle israelitter der trofast bestræbte sig for at efterleve Jehovas anordninger, opnåede fred med ham, og ofte fulgte der talrige andre velsignelser med. I begyndelsen af kong Salomons regeringstid medførte freden med Gud både velstand og fred for krig med nabofolkene. Bibelen giver følgende beskrivelse af den periode: „Juda og Israel boede trygt, hver mand under sin vinstok og sit figentræ, fra Dan til Beer-Sjeba, alle Salomons dage.“ (1 Kongebog 4:25) Selv når der udbrød stridigheder med de omboende folkeslag, bevarede trofaste israelitter den fred der virkelig betyder noget, nemlig freden med Gud. Kong David, en berømt kriger, skrev således: „I fred vil jeg både lægge mig og falde i søvn, for du, Jehova, du alene, lader mig bo trygt.“ — Salme 4:8.
Et bedre grundlag for fred
12. Hvordan forkastede Israel til sidst freden med Gud?
12 Da Jesus fremstod viste han sig at være det afkom der skulle genoprette freden fuldstændig. Ved hans fødsel sang englene: „Ære til Gud i det højeste, og på jorden fred blandt mennesker der har Guds velvilje.“ (Lukas 2:14) Jesus fremstod i Israel, men til trods for at denne nation stod i et pagtsforhold til Gud, forkastede den som et hele Jesus og overgav ham til romerne for at få ham dræbt. Kort før sin død græd Jesus over Jerusalem og sagde: „Hvis du, ja du, på denne dag havde været klar over hvad der fører til fred — men nu er det skjult for dine øjne.“ (Lukas 19:42; Johannes 1:11) Ved at forkaste Jesus mistede Israel sin fred med Gud.
13. På hvilken ny måde gav Jehova nu mennesker mulighed for at opnå fred med ham?
13 Men Guds hensigt blev ikke forpurret. Jesus blev oprejst fra de døde og frembar værdien af sit fuldkomne liv for Jehova som en løsesum for retsindige mennesker. (Hebræerne 9:11-14) Jesu offer gjorde det muligt at mennesker, både kødelige israelitter og hedninger, på en ny og bedre måde kunne opnå fred med Gud. Paulus siger i sit brev til de kristne i Rom: „Da vi var fjender, blev [vi] forligt med Gud gennem hans søns død.“ (Romerne 5:10) I det første århundrede blev de der på denne måde stiftede fred, salvet med hellig ånd til at blive antaget som Guds sønner og medlemmer af en ny åndelig nation — „Guds Israel“. — Galaterne 6:16; Johannes 1:12, 13; 2 Korinther 1:21, 22; 1 Peter 2:9.
14, 15. Beskriv „Guds fred“ og forklar hvordan den beskytter de kristne, selv når de bliver udsat for Satans fjendtlighed.
14 Disse nye åndelige israelitter ville komme til at mærke fjendtlighed fra Satan og hans verden. (Johannes 17:14) De ville imidlertid få „fred fra Gud, Faderen, og Kristus Jesus, vor Herre“. (2 Timoteus 1:2) Jesus sagde til dem: „Jeg har sagt jer disse ting for at I kan have fred ved hjælp af mig. I verden har I trængsel, men fat mod! Jeg har besejret verden.“ — Johannes 16:33.
15 Dette er den fred der hjalp Paulus og hans medkristne til at udholde alle de prøvelser de kom ud for. Denne fred afspejler et afklaret, harmonisk forhold til Gud, på grundlag af Jesu offer. Den der ejer Guds fred har en dyb ro i sindet, i bevidstheden om Jehovas omsorg. Følelsen er den samme som hos et barn der finder sikkerhed i sin kærlige faders arme, trygt forvisset om at være beskyttet af en der nærer omsorg for det. Paulus gav filipperne denne tilskyndelse: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ — Filipperne 4:6, 7.
16. Hvordan påvirkede Guds fred de kristnes indbyrdes forhold i det første århundrede?
16 Da mennesket mistede freden med Gud, affødte det blandt andet had og stridigheder. De kristne i det første århundrede oplevede det stik modsatte når de fik fred med Gud: Indbyrdes fred og enhed, det som Paulus kaldte „fredens forenende bånd“. (Efeserne 4:3) De ’var enige og holdt fred, og kærlighedens og fredens Gud var med dem’. Desuden forkyndte de „den gode nyhed om fred“, som i det væsentlige var den gode nyhed om frelse for ’fredens venner’, dem der tager imod den gode nyhed. — 2 Korinther 13:11; Apostelgerninger 10:36; Lukas 10:5, 6.
En fredspagt
17. Hvad har Jehova indgået med sit folk i dag?
17 Kan man finde en sådan fred i dag? Ja, det kan man. Efter oprettelsen af Guds rige under den herliggjorte Jesus Kristus i 1914 har Jehova indsamlet resten af Guds Israel og sluttet en fredspagt med dem. Derved har han holdt det løfte han fremsatte gennem profeten Ezekiel: „Jeg vil slutte en fredspagt med dem; en varig pagt med dem vil det være. Og jeg vil anbringe dem og gøre dem talrige og anbringe min helligdom i deres midte for stedse.“ (Ezekiel 37:26) Jehova har indgået denne pagt med salvede kristne der i lighed med deres brødre i det første århundrede tror på Jesu offer. Renset for al åndelig urenhed har de indviet sig til deres himmelske Fader og bestræber sig for at holde hans bud, i særdeleshed ved at gå foran i den verdensomspændende forkyndelse af den gode nyhed om Guds oprettede rige. — Mattæus 24:14.
18. Hvordan har nogle fra nationerne reageret når de har indset at Guds navn er nævnet over Guds Israel?
18 Profetien fortsætter: „Og min teltbolig skal være over dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Og nationerne skal vide at jeg, Jehova, helliger Israel.“ (Ezekiel 37:27, 28) I harmoni med dette har hundredtusinder, ja millioner, fra „nationerne“ erkendt at Jehovas navn er nævnet over Guds Israel. (Zakarias 8:23) Fra alle nationer er de kommet strømmende for at tjene Jehova sammen med denne åndelige nation, og de udgør ’den store skare’ der er forudskildret i Åbenbaringen. „De har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod,“ og de vil overleve den store trængsel og komme ind i en fredfyldt ny verden. — Åbenbaringen 7:9, 14.
19. Hvilken fred nyder Guds folk i dag?
19 Sammen nyder Guds Israel og den store skare en åndelig fred der kan sammenlignes med den fred Israel nød under kong Salomon. Mika profeterede om dem: „De skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig. Og de skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve.“ (Mika 4:3, 4; Esajas 2:2-4) I harmoni hermed har de vendt sig fra krig og stridigheder, idet de symbolsk har smedet deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. De glæder sig således over den broderkærlighed og fred der råder overalt i deres internationale samfund, uanset deres nationalitet, sprog, race eller samfundslag. Og de fryder sig i forvisningen om at Jehova beskytter og våger over dem. „Ingen får dem til at skælve.“ Ja, ’Jehova har givet styrke til sit folk. Jehova har velsignet sit folk med fred.’ — Salme 29:11.
20, 21. (a) Hvorfor må vi arbejde på at bevare vor fred med Gud? (b) Hvordan er det gået med Satans forsøg på at forstyrre Guds folks fred?
20 Men ligesom i det første århundrede har Guds tjeneres fred tirret Satan til fjendtlighed. Han blev kastet ud af himmelen efter at Guds rige var blevet oprettet i 1914, og har siden da ført krig „mod de øvrige af [kvindens] afkom“. (Åbenbaringen 12:17) Paulus advarede sine samtidige med følgende ord: „For os er kampen . . . ikke imod blod og kød, men imod . . . ondskabens åndemagter i det himmelske.“ (Efeserne 6:12) Denne advarsel er højaktuel nu hvor Satans virke er begrænset til jordens nærhed.
21 Satan har benyttet ethvert tænkeligt kneb i forsøget på at ødelægge Guds folks fred, men det er mislykkedes. I 1919 var der ikke engang 10.000 der bestræbte sig for at tjene Gud trofast. I dag er der over fire millioner der besejrer verden ved deres tro. (1 Johannes 5:4) For dem er fred med Gud og fred med hinanden en realitet, selv nu hvor de må udholde Satans og hans afkoms fjendtlighed. Men denne fjendtlighed samt det forhold at vi er ufuldkomne og lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“, viser os at vi må arbejde ihærdigt på at bevare vor fred. (2 Timoteus 3:1) Hvad det vil sige, vil vi beskæftige os med i næste artikel.
Kan du svare på dette?
◻ Hvorfor mistede mennesket sin fred med Gud?
◻ Hvoraf afhang Israels fred med Gud?
◻ Hvad er grundlaget for fred med Gud i dag?
◻ Hvori består „Guds fred“ som beskytter vore hjerter?
◻ Hvilke andre velsignelser nyder vi hvis vi har fred med Gud?