7A Brilleslanger reagerer på lyd

Sl 58:4b, 5a — „Døve som brilleslangen der stopper sit øre til, der ikke vil høre slangetæmmernes stemme.“

Under overskriften „Lader slanger sig ’besværge’ af musik?“ skrev New York Times for 10. januar 1954 (sekt. 4, s. 9) med henvisning til Sl 58:4, 5: „Dr. David I. Macht, forskningsfarmakolog ved Mount Sinai Hospital i Baltimore, er en af verdens førende autoriteter i spørgsmålet om kobraslangens gift. (Kobragift er et anerkendt lægemiddel, for eksempel ved visse blodsygdomme.) Dr. Macht oplyste at han under sit arbejde med kobraslanger og kobragift blev bekendt med mange veluddannede hinduiske læger fra forskellige steder i Indien. Alle var enige om at kobraer reagerer over for visse toner fra piber og fløjter. Nogle former for musik virker stærkere på dyrene end andre former, sagde lægerne. Indiske børn der leger i mørket ude på landet, bliver tilmed advaret mod at synge, for at lyden ikke skal lokke kobraerne frem, sagde han. Dr. Macht kommenterede at Shakespeare, der gentagne gange omtaler slanger som døve dyr . . ., blot gentog en udbredt misforståelse. På den anden side, sagde dr. Macht, havde salmisten ret da han antydede det modsatte i Salme 58, vers 5, at slanger kan høre. . . . Stik imod hvad visse naturforskere siger, mener dr. Macht at slanger lader sig ’besværge’ af lyde, ikke af slangebesværgerens bevægelser.“

Et lignende vidnesbyrd er fremkommet i en artikel i det tyske zoologiske tidsskrift Grzimeks Tier, Sielmanns Tierwelt, juli 1981, s. 34, 35, hvor forfatteren fortæller om en kobraslange der boede i en termithøj på hans grund i Sri Lanka. Han bad en slangetæmmer om at fange den vilde slange og få den til at danse. Han beretter: „Efter at jeg havde forsikret min gæst om at der virkelig fandtes en kobraslange dér, satte han sig ned foran termithøjen og begyndte at spille på sin fløjte. Efter lang tid — jeg troede næsten ikke længere at der ville ske noget — løftede kobraslangen sit hoved flere centimeter op af et hul. Før slangen nåede at åbne munden skyndte slangetæmmeren sig hen og holdt dens hoved fast mellem tommelfingeren og to fingre.“ Derpå fik inderen også slangen til at danse.

Der er således vidnesbyrd om at brilleslanger godt kan „høre slangetæmmernes stemme“.