Hvorfor skal man holde hvad man lover?

„STEM på den mand der lover mindst; han vil give de færreste skuffelser.“ Sådan sagde den nu afdøde præsidentrådgiver Bernard Baruch engang. I vore dages verden ser det ud som om løfter er til for at blive brudt. Det gælder ægteskabsløfter, forretningsaftaler og løfter om at bruge mere tid sammen med børnene. Det lader til at færre og færre mener at „et ord er et ord“.

Der findes selvfølgelig nogle der aldrig har haft til hensigt at holde hvad de lover. Andre lover noget de ikke er i stand til at holde, eller svigter deres ord fordi det simpelt hen viser sig at være det nemmeste.

Det skal indrømmes at det kan være vanskeligt at holde et løfte hvis der opstår uforudsete omstændigheder. Men gør det så meget at man ikke holder hvad man lover? Skal man tage det man lover, alvorligt? Hvis vi kort betragter Jehova Guds eksempel, vil det hjælpe os til at se hvorfor vi ikke bør tage let på det vi lover andre.

Jehova holder sine løfter

Vi tilbeder en Gud hvis navn er nært knyttet til opfyldelsen af hans løfter. På Bibelens tid afspejlede en persons navn ofte vedkommendes egenskaber. Det gælder også navnet Jehova, der betyder „han lader (eller: får til at) blive“. Guds navn indeholder tanken om at han vil indfri sine løfter og gennemføre sine hensigter.

Jehova levede op til sit navn ved at holde alle de løfter han gav nationen Israel i fortiden. I forbindelse med disse løfter sagde kong Salomon: „Velsignet være Jehova, som har givet sit folk Israel et hvilested, ganske som han har lovet. Ikke ét af alle de gode løfter som han har givet ved sin tjener Moses, er slået fejl.“ — 1 Kongebog 8:56.

Jehovas pålidelighed er af en sådan karakter at apostelen Paulus kunne sige følgende: „Da Gud gav sit løfte til Abraham, svor han ved sig selv, da han ikke kunne sværge ved nogen større.“ (Hebræerne 6:13) Ja, selve Jehovas navn er en garanti for at han ikke vil svigte sine løfter, heller ikke selv om det kan koste ham dyrt at holde dem. (Romerne 8:32) At Jehova holder hvad han lover, giver os et håb der er som et anker for sjælen, eller livet. — Hebræerne 6:19.

Jehovas løfter og vor fremtid

Vort håb, vor tro, ja, hele vort liv, afhænger af opfyldelsen af Jehovas løfter. Hvad er det vi håber på? „Efter [Guds] løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (2 Peter 3:13) Bibelen giver os også grundlag for at tro at „der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige“. (Apostelgerninger 24:15) Og vi kan være forvissede om at det nuværende liv ikke er alt. Det der ifølge apostelen Johannes „er lovet os“, er „det evige liv“. (1 Johannes 2:25) Men de løfter Jehova giver os i sit ord, er ikke begrænset til at gælde fremtiden. De giver livet mening allerede nu.

Salmisten sang: „Jehova er nær hos alle der kalder på ham, . . . og han hører deres råb om hjælp.“ (Salme 145:18, 19) Gud forsikrer os også om at „han giver den trætte kraft; og den som er uden styrke, giver han øgede kræfter“. (Esajas 40:29) Og det er en stor trøst at vide at ’Gud ikke lader os blive fristet ud over hvad vi kan tåle, men sammen med fristelsen også skaber en udvej’. (1 Korinther 10:13) Hvis vi personligt har erfaret opfyldelsen af et eller flere af disse løfter, ved vi at vi kan stole fuldt ud på Jehova. I betragtning af de velsignelser der er forbundet med de mange løfter Gud giver og holder, hvordan bør vi da se på det vi lover ham?

Vi må holde vore løfter til Gud

Vor indvielse til Gud er det vigtigste løfte vi overhovedet kan aflægge. Ved at tage dette skridt viser vi at vi ønsker at tjene Jehova for evigt. Guds løfter er ikke byrdefulde, men det er ikke givet at det altid er nemt at gøre hans vilje mens vi lever i denne onde tingenes ordning. (2 Timoteus 3:12; 1 Johannes 5:3) Når vi én gang har ’lagt hånden på ploven’ og er blevet indviede tjenere for Jehova og disciple af hans søn, Jesus Kristus, bør vi aldrig se tilbage på det der findes i den verden vi har lagt bag os. — Lukas 9:62.

I bøn lover vi måske Jehova at vi vil kæmpe for at overvinde en svaghed, opdyrke en specifik kristen egenskab eller gøre mere ved en bestemt gren af den kristne tjeneste. Hvad vil hjælpe os til at holde disse løfter? — Jævnfør Prædikeren 5:2-5.

Oprigtige løfter har rod i hjertet såvel som i sindet. Når vi lover Jehova noget, bør vi derfor samtidig åbne vore hjerter for ham i bøn og ærligt fortælle ham om vore bekymringer, vore ønsker og vore svagheder. Og at love Jehova noget i bøn vil styrke vores beslutning om at holde det vi har lovet. Vi kunne betragte vore løfter til Gud som en gæld. Hvis man har en stor gæld, må tilbagebetalingen foregå i rater. Mange af de løfter vi giver Jehova, tager det også tid at indfri. Men ved regelmæssigt at give ham hvad vi kan, viser vi at vi mener det vi siger, og han vil velsigne os derefter.

Vi kan også bevise at vi tager vore løfter alvorligt ved ofte at nævne dem i bøn, måske hver dag. Det vil vise vor himmelske Fader at det ligger os meget på sinde, og samtidig minder det os regelmæssigt om det vi har lovet. David var et godt eksempel i den forbindelse. I en sang bønfaldt han Jehova: „Hør, Gud, mit bedende råb. Giv agt på min bøn. . . . Jeg [vil] synge og spille til pris for dit navn for evigt, for at indfri mine løfter dag efter dag.“ — Salme 61:1, 8.

Når vi holder ord, vinder vi andres tillid

Vi skal ikke tage let på de løfter vi giver Gud, og heller ikke på dem vi giver vore medkristne. Vi bør ikke behandle Jehova på én måde og vore brødre på en anden måde. (Jævnfør Første Johannesbrev 4:20.) I sin bjergprædiken sagde Jesus: „Lad blot jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej.“ (Mattæus 5:37) Vi kan blandt andet ’gøre det der er godt mod alle der er beslægtede med os i troen’, ved altid at sikre os at andre kan stole på det vi siger. (Galaterne 6:10) Andre vil få stadig større tillid til os hver eneste gang vi holder hvad vi lover.

Den skade det medfører at bryde et løfte, bliver ofte endnu større når der er penge med i det. Hvad enten det gælder tilbagebetaling af et lån, udførelse af en tjenesteydelse eller opfyldelse af en forretningsaftale, bør en kristen holde ord. Det har Guds behag og styrker den gensidige tillid der er så vigtig hvis brødre skal ’bo sammen i enhed’. — Salme 133:1.

Hvis man undlader at stå ved sine løfter, kan det skade såvel menigheden som de personer der er direkte involveret. En rejsende tilsynsmand bemærker: „Stridigheder om forretningsanliggender — der altid skyldes at mindst en af parterne mener at en aftale er brudt — bliver ofte almindeligt kendt. Som følge heraf er der brødre som tager parti, og atmosfæren i rigssalen kan blive anspændt.“ Hvor er det vigtigt at vi omhyggeligt overvejer enhver aftale vi indgår, og skriver tingene ned.a

Man bør også udvise forsigtighed hvis man forhandler dyre produkter eller anbefaler investeringer, især hvis man selv får fortjeneste af handelen. Der er ligeledes grund til at være forsigtig og ikke overdrive fordelene ved bestemte varer eller helseprodukter eller at love urealistiske afkast. Kærlighed bør få kristne til at gøre rede for alle de risici der er forbundet med et forehavende. (Romerne 12:10) Eftersom de fleste brødre har begrænset erfaring i at gøre forretninger, nærer de måske tillid til os ene og alene af den grund at vi er beslægtede med dem i troen. Hvor ville det være sørgeligt hvis vi misbrugte deres tillid!

Som kristne kan vi ikke vælge at bruge uærlige forretningsmetoder eller at drive forretning på en måde der tilsidesætter hensynet til andre. (Efeserne 2:2, 3; Hebræerne 13:18) For at have Jehovas gunst som ’gæster i hans telt’ må vi være pålidelige. Selv hvis vi har ’svoret til egen skade, ændrer vi intet’. — Salme 15:1, 4.

Dommeren Jefta i Israel svor at hvis Gud gav ham sejr over ammonitterne, ville han bringe den første der mødte ham når han kom tilbage, som et brændoffer. Det var Jeftas eneste barn der kom ud for at møde ham, men han trak ikke sit løfte tilbage. Med sin datters helhjertede samtykke ofrede han hende til varig tjeneste i Guds helligdom — et offer der utvivlsomt var smertefuldt og på forskellig vis forbundet med store omkostninger. — Dommerne 11:30-40.

Tilsynsmænd i menigheden har et særligt ansvar for at holde deres aftaler. Ifølge Første Timoteusbrev 3:2 skal en tilsynsmand være „ulastelig“. Ordet „ulastelig“ er en oversættelse af et græsk ord der betyder „som man ikke kan gribe fat i, uangribelig, hævet over al kritik“. Det „indebærer ikke kun at manden har et godt omdømme, men også at han har gjort sig fortjent til det“. (A Linguistic Key to the Greek New Testament) Eftersom en tilsynsmand skal være ulastelig, må man altid kunne stole på det han lover.

Andre løfter der skal holdes

Hvordan bør vi se på løfter som vi aflægger til nogle der ikke er vore medkristne? Jesus sagde: „[Lad] jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader som er i himlene.“ (Mattæus 5:16) Når vi viser at vi holder ord, kan vi få andre til at lytte til det kristne budskab. Til trods for at normerne for ærlighed daler i hele verden, sætter de fleste mennesker pris på hæderlighed. Vi kan vise vor kærlighed til Gud og næsten ved at holde hvad vi lover, hvilket vil virke tiltalende på dem der elsker retfærdighed. — Mattæus 22:36-39; Romerne 15:2.

I tjenesteåret 1998 brugte Jehovas vidner over en milliard timer på offentligt at forkynde den gode nyhed om Guds rige. (Mattæus 24:14) Nogle af dem vi har forkyndt for, har måske vendt det døve øre til fordi nogle kristne ikke har holdt ord i forretningsanliggender eller andre forhold. Vi tjener sandhedens Gud, og folk forventer derfor med rette at vi optræder ærligt. Ved at være pålidelige og ordholdende er vi „en pryd for vor Frelsers, Guds, lære, i alle forhold“. — Titus 2:10.

I forkyndelsen har vi lejlighed til at holde vort ord når vi vender tilbage for at besøge dem der har vist interesse for budskabet. Hvis vi lover at besøge dem igen, bør vi også huske at gøre det. Når vi kommer tilbage som vi har lovet, ’forholder vi ikke nogen en godhed som tilkommer dem’. (Ordsprogene 3:27) En søster sagde det på denne måde: „Jeg har adskillige gange mødt interesserede der sagde at en forkynder havde lovet at komme tilbage, men ikke var kommet. Jeg ved selvfølgelig godt at den interesserede måske ikke har været hjemme, eller at der kan have været omstændigheder som har gjort det umuligt for forkynderen at vende tilbage. Men jeg ville nødig have at nogen sagde sådan om mig, så jeg gør mit yderste for at træffe personen hjemme igen. Hvis jeg svigter nogen, tror jeg at det vil kaste et dårligt lys over Jehova og mine brødre som et hele.“

I nogle tilfælde har vi måske ikke lyst til at komme tilbage fordi vi konkluderer at personen egentlig ikke er interesseret. Den samme søster siger: „Jeg prøver ikke at bedømme hvor meget interesse der er. Min erfaring har vist mig at det første indtryk ofte er forkert. Jeg prøver derfor at være positiv og betragte hver enkelt person som en potentiel broder eller søster.“

Såvel i vor kristne tjeneste som på mange andre områder må vi vise at vi er til at stole på. Det er sandt at noget er nemmere sagt end gjort. Vismanden sagde: „Mange mennesker udråber deres egen loyale hengivenhed, men hvem finder en pålidelig mand?“ (Ordsprogene 20:6) Med en beslutsom indsats kan vi være pålidelige og holde ord.

Rige velsignelser fra Gud

Det er uærligt med fuldt overlæg at aflægge et tomt løfte, og det kan sammenlignes med at udskrive en dækningsløs check. Men det medfører en stor belønning og mange velsignelser at holde sine løfter. En af de velsignelser man får ved at være pålidelig, er en god samvittighed. (Jævnfør Apostelgerninger 24:16.) I stedet for samvittighedsnag vil vi have en indre fred og ro. Ved at holde ord kan vi desuden bidrage til menighedens enhed, som er afhængig af at vi kan stole på hinanden. Vor ’sandfærdige tale’ anbefaler os desuden som tjenere for sandhedens Gud. — 2 Korinther 6:3, 4, 7.

Jehova holder sit ord, og han hader „løgnetunge“. (Ordsprogene 6:16, 17) Ved at efterligne vor himmelske Fader knyttes vi nærmere til ham. Vi har derfor mange gode grunde til at holde hvad vi lover.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 10]

Jefta holdt sit løfte selv om det var smerteligt for ham at gøre det

[Illustrationer på side 11]

Hvis du har lovet at komme på genbesøg, bør du forberede dig grundigt inden