JEDUTUN
(Jeduʹtun) [muligvis af en rod der betyder „at prise“].
1. En levitisk musiker. Jedutun blev formentlig tidligere kaldt Etan, for før arken blev bragt til Jerusalem, nævnes „Etan“ sammen med Heman og Asaf, to andre musikere, men senere er det „Jedutun“ der nævnes sammen med dem. (1Kr 15:17, 19; 25:1) Etans, men ikke Jedutuns, afstamning beskrives (1Kr 6:44-47), og Jedutuns, men ikke Etans, efterkommere nævnes. (1Kr 9:16) Ændringen af levittens navn fra Etan (der betyder „udholdende, varig, stedserindende“) til Jedutun (muligvis af en rod der betyder „at prise“) stemte med den opgave han fik tildelt. — 1Kr 16:41; se ETAN, 3.
Jedutun og hans sønner, der også var musikere, deltog ved flere højtidelige lejligheder med „takkesang og lovsang til Jehova“ (1Kr 25:3), for eksempel da pagtens ark blev ført til Jerusalem. (1Kr 16:1, 41, 42) Af de 24 skifter som tempelmusikerne ved Davids reorganisering blev inddelt i, faldt det 2., 4., 8., 10., 12. og 14. lod på Jedutuns seks sønner, som alle arbejdede under deres faders ledelse. (1Kr 25:1, 3, 6, 7, 9, 11, 15, 17, 19, 21) At Jedutun, Asaf og Heman delte disse pligter imellem sig, betød at hver af levitternes tre hovedgrene (Merari, Gersjom og Kehat) var repræsenteret blandt tempelmusikerne. (1Kr 6:31-47) Alle tre grupper priste Jehova med sang og musik da Salomon indviede templet. (2Kr 5:12, 13) Nogle af Jedutuns efterkommere på Ezekias’ tid er nævnt, og der nævnes også nogle blandt de hjemvendte landflygtige fra Babylon. — 2Kr 29:1, 12, 14, 15; Ne 11:17.
Navnet Jedutun nævnes i overskrifterne til tre salmer (Sl 39, 62, 77). Der siges: „Til dirigenten; for Jedutun“ (NV) eller, i Salme 62 og 77: „efter Jedutun“ (DA92) eller „på Jedutun“. (AT, JP) De to første af disse salmer er skrevet af David, og den tredje af Asaf; intet tyder altså på at Jedutun har forfattet disse salmer skønt han andetsteds kaldes „kongens seer“ og det siges om ham at han „profeterede med lyre“. (2Kr 35:15; 1Kr 25:1, 3) Følgelig må overskrifterne til disse tre salmer indeholde anvisninger for fremførelsen af dem, måske med henvisning til en musikform eller ligefrem et musikinstrument som havde tilknytning til Jedutun, og som han eller hans sønner havde opfundet, indført, udviklet eller gjort kendt gennem brugen.
2. En levit hvis søn eller efterkommer Obed-Edom var portvagt på det tidspunkt da David lod pagtens ark føre til Jerusalem. — 1Kr 16:1, 37, 38.