Megiddo — gammel slagmark med profetisk betydning

„MÅTTE alle dine fjender, Jehova, gå til grunde på denne måde.“ Med disse ord slutter en sejrssang som blev komponeret for over 3200 år siden i anledning af en militær sejr i nærheden af den gamle by Megiddo.

Bibelen fortæller at Barak, dommeren over Israel, af Gud fik befaling til at opstille 10.000 væbnede mænd på Tabors bjerg. Det lyder måske af mange; men de 10.000 frivillige var sørgeligt mangelfuldt udrustet. „Ikke et skjold var at se, eller en lanse.“ (Dommerne 5:8) Helt anderledes forholdt det sig hos modstanderne. Den kana’anæiske hær under hærføreren Sisera var udrustet med militærteknologiens nyeste frembringelser, nemlig „ni hundrede stridsvogne med jernleer“. (Dommerne 4:3) Det betød at kana’anæerne ikke blot var overlegne med hensyn til hastighed og manøvredygtighed; det gav dem tillige en gigantisk psykologisk fordel.

Sejren skulle imidlertid vise sig ikke at bero på overlegent militærudstyr. Siseras langt overlegne styrker blev narret ned i regnfloden Kisjons midlertidigt tørlagte leje, hvorefter Jehova gav Barak tegn til at rykke derned. Forestil dig 10.000 mand strømme ned ad bjerget og ud på dalsletten! Jehova forårsagede nu et uventet tordenvejr, så blæst og regn slog ind i fjendens ansigt. Regnflodsdalen blev forvandlet til en brusende strøm, så Siseras stridsvogne kørte fast i mudder. Hans styrker flygtede i forvirring og rædsel, blot for at blive forfulgt og hugget ned. „Ikke én blev tilbage.“ — Dommerne, kapitlerne 4 og 5.

Man forstår let hvordan denne knusende sejr inspirerede til ordene: „Måtte alle dine fjender, Jehova, gå til grunde på denne måde, og måtte de der elsker dig være som solen når den står op i sin vælde.“ (Dommerne 5:31) Vendingen „på denne måde“ antyder at slaget havde profetisk betydning og pegede frem til en større krig hvori ’alle Guds fjender’ ville gå til grunde.

Men de fjendtlige folkeslag der omgav Israel glemte hurtigt dette katastrofale sammenstød. Blot 47 år senere sluttede nogle nationer forbund under Midjans førerskab og ’samlede sig hver og én og slog lejr på Jizre’elsletten’, en slette der lå i forlængelse af Megiddos slette. (Dommerne 6:33) Fjenderne var „så talrige som græshopper“. Denne gang bestod den israelitiske hær imidlertid kun af 300 modige mænd som under Gideons førerskab havde taget opstilling „hele vejen rundt om lejren“. På et givet signal blæste de i horn, knuste tomme vandkrukker under stort spektakel, svingede med fakler og opløftede et frygtindgydende krigsråb: „Jehovas og Gideons sværd!“ Midjanitterne blev grebet af panik! „Jehova rettede den enes sværd mod den anden,“ og Gideons beskedne trop tilføjede dem et fuldstændigt nederlag! — Dommerne, kapitel 7.

Vi bryder os ikke om at gentage midjanitternes fejltagelse, og vi kan heller ikke affærdige Megiddos betydning. I Bibelen omtales denne fortidige slagmark 12 steder, og de bibelske profetier lader os forstå at det der fandt sted ved Megiddo også er af alvorlig betydning for os. Lad os derfor se hvad Bibelen og arkæologien har at fortælle om dette historiske sted.

En korsvej i oldtiden

Sammen med byerne Hazor og Gezer beherskede Megiddo engang en betydningsfuld hær- og handelsvej der forbandt Asien med Afrika. Megiddo lå mellem de to andre byer og havde således den strategisk vigtigste beliggenhed. Fra alle sider mødtes naturlige adgangsveje gennem bjergpas med andre veje på dalsletten ved byen. Bogen The Geography of the Bible fortæller: „Megiddo lå ved en korsvej, faktisk ved en af de vigtigste korsveje i fortidens verden.“

Megiddo lå ved en dalslette der strakte sig 32 kilometer langs den nordøstlige side af Karmel-bjergkæden. I den regnfulde vinter løb vandet ned fra de omliggende bjerge og fik vandstanden i Kisjonfloden til at stige. Området kaldes derfor også „Kisjons regnflodsdal“. (Dommerne 4:13) Bogen Geography of Israel siger: „Med vinterregnen“ er jorden i dalen „tilbøjelig til at forvandles til et tykt lag mudder. . . . Kisjon falder kun svagt, og afløbet . . . blokeres let; der opstår således sumpe her.“ Hvor mudret sletten kan blive, fandt Sisera og hans hær ud af! Men i den tørre sommer var denne åbne slette et ideelt øvelsesterræn for stridsvogne. (Jævnfør Højsangen 6:11, 12.) Den egnede sig også godt til opmarchområde for tropper.

Man forstår derfor at kong Salomon tog skridt til at befæste Megiddo: „Og sådan forholdt det sig med de tvangsarbejdere som kong Salomon udskrev til at bygge . . . Jerusalems mur og Hazor og Megiddo og Gezer.“ (1 Kongebog 9:15) En høj der hæver sig 21 meter over det omliggende terræn og giver udsigt over en udstrakt, åben dal, markerer nu stedet hvor Megiddo engang lå. I oldtiden byggede man ofte nye bygninger oven på ruinerne af de gamle. Hvert ruinlag kan derfor markere en bestemt tid i historien. Arkæologen kan da begynde ovenfra og så at sige grave sig ned gennem historien lag efter lag. Der er afdækket mindst 20 sådanne lag ved Megiddo, hvilket tyder på at byen er blevet genopbygget mange gange. Hvordan har Bibelen været til nytte for disse tålmodige udgravere?

Det ser man når man tænker på at Salomons projekt med at befæste Megiddo, Hazor og Gezer utvivlsomt har indbefattet bygningen af byporte. For nogle år siden afdækkede man et sådant portsystem i Megiddo, og kort efter fandt man en port af lignende udformning i Hazor. Ledt på sporet af Bibelen begyndte arkæologerne også at søge i Gezer. Ikke overraskende fandt man et lignende system af porte dér. Hvad betyder det for bibellæsere? En velkendt arkæolog, professor Yohanan Aharoni, udtaler:

„Under de udgravninger der udførtes de tre steder, afdækkedes porte med samme grundplan i lag fra det tiende århundrede f.v.t. . . . Porte som disse, med tre vagtstuer og fire støttemure på hver side af gennemgangen, er indtil nu kun blevet afdækket to andre steder. . . . Der er derfor praktisk talt fuld enighed blandt de lærde om at portene i Hazor, Megiddo og Gezer med deres tredobbelte rum skal henføres til Salomons regeringstid.“

Og professor Yigael Yadin konkluderer: „Afdækningen af Salomons fæstningsværker i Hazor, Megiddo og Gezer er et lærerigt eksempel på hvor betydningsfuld og praktisk en fører Bibelen er for arkæologerne.“

Skueplads for afgørende slag

I betragtning af Megiddos strategiske beliggenhed er det let at forstå hvordan stedet allerede tidligt i historien gav associationer i retning af en slagmark. Faktisk menes det gamle hebraiske ord for „Megiddo“ at betyde „stedet hvor tropperne samles eller mødes“. Professor Aharoni skriver:

„Megiddo var en fæstningsby af stor betydning trods den omstændighed at byen ikke nævnes i historiske kilder før det femtende århundrede f. Kr. På det tidspunkt forekommer den i Thotmes III’s inskriptioner. I denne faraos annaler står der at Megiddo anførte et forbund af oprørske kana’anæerbyer. . . . Den ægyptiske hær og de kana’anæiske stridsvogne udkæmpede det afgørende slag i dette oprør . . . i nærheden af Megiddo. Dette er det tidligste militære sammenstød der er bevaret detaljer om. Efter at have tilføjet den kana’anæiske styrke et fuldstændigt nederlag i felten erobrede Farao et rigt bytte, deriblandt 924 stridsvogne!“

Zev Vilnay, forfatter til The New Israel Atlas, beskriver desuden dalen som „skuepladsen for berømte slag fra den tidligste historie indtil Første verdenskrig“.

Megiddo — stedet for den endelige krig?

Bibelens sidste bog, Åbenbaringen, indeholder et syn af „kongerne på hele den beboede jord“ som samles „til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved „Har-Magedon“ [„Megiddos bjerg“]. (Åbenbaringen 16:14, 16) På grund af navneligheden har nogle draget den slutning at denne krig vil blive udkæmpet ved det bogstavelige Megiddo. Men Megiddo-højen kan næppe kaldes et „bjerg“. Tænk også på følgende: Har Megiddos dal plads til alle jordens herskere sammen med deres store hære og enorme opbud af militærudrustning? „Dette er apokalyptisk sprog,“ siger International Standard Bible Encyclopedia, „og det er muligt at Harmagedon ikke står som navn på en bestemt lokalitet men som en symbolsk benævnelse for den afsluttende, afgørende konflikt.“

Hvad er „Har-Magedon“ da? Udtrykket skal tydeligvis forstås billedligt. Åbenbaringens bog benytter Megiddos rolle som skueplads for afgørende slag til at skildre den forestående situation da „alle nationernes had“ til Guds folk vil kulminere. (Mattæus 24:9, 14) Fordi de sande kristne loyalt fortsætter med at give deres støtte til Guds rige, vil jordens herskere forene sig og så at sige ’samles’ for at udslette dem. Jehovas vidner vil imidlertid ikke gøre gengæld. (Esajas 2:1-4) Gud har udpeget deres konge, Herren Jesus Kristus, til at kæmpe for dem. I det kritiske øjeblik vil denne himmelske konge sammen med „hærene . . . i himmelen“ gribe ind og kæmpe mod „jordens konger og deres hære“. Dette jordomspændende slag vil være afgørende, i lighed med de slag der blev udkæmpet ved Megiddo. Alle jordiske fjender vil „gå til grunde“, sådan som Deboras og Baraks sejrssang profetisk omtalte! — Åbenbaringen 19:11-21; Dommerne 5:31.

Vil du være at finde blandt dem der elsker Jehova — eller blandt hans fjender? Bibelen gør det klart at de der ikke tager standpunkt på Jehova Guds og hans folks side, er i fare for at miste livet. (Zefanias 2:3; 2 Thessaloniker 1:7-9) Der er følgelig ingen tid at spilde! „Se! jeg kommer som en tyv,“ advarer den herliggjorte Jesus Kristus med direkte henvisning til ’den store trængsels’ kulmination i Harmagedon. — Åbenbaringen 16:15; Mattæus 24:21.

„Krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ vil få et herligt udfald. Den vil bane vej for at Guds rige kan forvandle jorden til et paradis. (Mattæus 6:9, 10; Åbenbaringen 21:3-5) Men vigtigst af alt vil Harmagedon hævde det største navn i universet i en storslået opfyldelse af denne profetiske bøn fra fortiden:

„Gør med dem som med Midjan, som med Sisera, som med Jabin ved Kisjons regnflod. . . . [Forfølg] dem med din storm, og med din uvejrsvind skulle du forfærde dem. Fyld deres ansigter med vanære, så man giver sig til at søge dit navn, Jehova. Måtte de blive til skamme og forfærdes for evigt, og måtte de beskæmmes og gå til grunde, så man kan vide at du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ — Salme 83:9, 15-18.

[Kort på side 22]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Megiddo beherskede en af de betydningsfulde hær- og handelsveje som forbandt verdensdelene Asien og Afrika

Handelsveje

Hazor

Meggido

Gezer

Jerusalem

[Kort]

ASIEN

AFRIKA

[Illustration på side 23]

Den jordomspændende Harmagedonkrig vil være afgørende, i lighed med de slag der blev udkæmpet ved Megiddo. Alle Guds jordiske fjender vil gå til grunde