„Hvem er som Jehova vor Gud?“
„Hvem er som Jehova vor Gud, der bor i det høje?“ — SALME 113:5.
1, 2. (a) Hvordan betragter Jehovas vidner Gud og Bibelen? (b) Hvilke spørgsmål fortjener at blive overvejet?
DE DER lovpriser Jehova får mange velsignelser. Det er en stor forret at tilhøre denne lykkelige skare. Som hans vidner anerkender vi læren, lovene, vejledningen, løfterne og profetierne i Guds ord, Bibelen. Vi er glade for at blive undervist ud fra Skrifterne og være „oplært af Jehova“. — Johannes 6:45.
2 På grund af deres dybe ærbødighed for Gud kan Jehovas vidner spørge: „Hvem er som Jehova vor Gud?“ (Salme 113:5) Disse ord af salmisten er trosstyrkende. Men hvorfor har vi denne tro på Gud? Og hvilke grunde er der til at prise Jehova?
Tro og lovprisning på sin plads
3. Hvad er hallelsalmerne, og hvorfor hedder de sådan?
3 Det er på sin plads at tro på Jehova, for han er den eneste Gud. Det understreges i Salme 113, 114 og 115, som hører til de seks hallelsalmer. Ifølge Hillels rabbinerskole blev Salme 113 og 114 sunget under det jødiske påskemåltid efter at det andet bæger vin var blevet skænket og højtidens betydning forklaret. Salme 115 til 118 blev sunget over det fjerde bæger vin. (Jævnfør Mattæus 26:30.) De bliver kaldt „hallelsalmer“ fordi de gentagne gange indeholder udtrykket „halleluja!“ — „lovsyng Jah!“
4. Hvad betyder „halleluja“, og hvor mange gange forekommer udtrykket i Bibelen?
4 „Halleluja!“ er en translitterering af et hebraisk udtryk der forekommer 24 gange i Salmerne. Fire andre steder i Bibelen forekommer det i en græsk form i forbindelse med glæden over at Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, tilintetgøres og Gud overtager kongemagten. (Åbenbaringen 19:1-6) Når vi nu undersøger tre af hallelsalmerne, kan vi prøve at forestille os at vi skulle synge disse sange til Jehovas pris.
Pris Jah!
5. Hvilket spørgsmål besvares i Salme 113, og hvem er befalingen i Salme 113:1, 2 især henvendt til?
5 Salme 113 beskriver hvorfor vi skal prise Jehova. Den indleder med befalingen: „I skal lovsynge Jah! Lovsyng, I Jehovas tjenere, lovsyng Jehovas navn! Måtte Jehovas navn være velsignet fra nu og til fjerne tider.“ (Salme 113:1, 2) „Halleluja!“ Ja, „lovsyng Jah!“ Denne befaling lyder især til Guds folk her i „endens tid“. (Daniel 12:4) Fra nu af og i al evighed skal Jehovas navn ophøjes overalt på jorden. Hans vidner erklærer nu at Jehova er Gud, at Kristus er konge og at Riget er blevet oprettet i himmelen. Satan Djævelen og hans organisation kan ikke forhindre at Jehova lovprises.
6. Hvordan bliver Jehova lovsunget ’fra solopgang til solnedgang’?
6 Lovsangen vil fortsætte indtil Jehova lader den lyde på hele jorden. „Fra solens opgang til dens nedgang skal Jehovas navn lovsynges.“ (Salme 113:3) Der er ikke blot tænkt på at jordiske skabninger dagligt tilbeder Jehova. Solen står op i øst og går ned i vest, og skinner på hele jorden. Overalt hvor solen skinner, vil Jehovas navn snart blive lovsunget af alle dem der er blevet udfriet fra trældom under falsk religion og under Satans organisation. Denne sang, som aldrig vil ophøre, bliver nu sunget af Jehovas salvede vidner og dem der bliver jordiske børn af hans konge, Jesus Kristus. Det er en stor forret for dem at synge Jehovas pris!
Jehova er uden lige
7. Hvilke to aspekter af Jehovas suverænitet omtales i Salme 113:4?
7 Salmisten tilføjer: „Jehova er ophøjet over alle nationerne, hans herlighed over himmelen.“ (Salme 113:4) Dette henleder opmærksomheden på to aspekter ved Guds suverænitet: (1) for den suveræne Jehova der er „ophøjet over alle nationerne“, er de som dråber fra en spand eller som fint støv på vægtskåle; (Esajas 40:15; Daniel 7:18) (2) hans herlighed er langt større end de fysiske himles, for englene gør hans suveræne vilje. — Salme 19:1, 2; 103:20, 21.
8. Hvorfor og hvornår nedlader Jehova sig for at betragte hvad der sker i himmelen og på jorden?
8 Betaget af Guds storhed sagde salmisten: „Hvem er som Jehova vor Gud, der bor i det høje? Han nedlader sig for at se på himmel og på jord.“ (Salme 113:5, 6) Gud er så ophøjet at han må nedlade sig for at betragte det der sker i himmelen og på jorden. Skønt Jehova ikke står under nogen, er det et udtryk for ydmyghed at han viser barmhjertighed og medfølelse med ringe syndere. At han har sendt sin søn, Jesus Kristus, som et „sonoffer“ for salvede kristne og for menneskehedens verden, er et udtryk for Jehovas ydmyghed. — 1 Johannes 2:1, 2.
Jehova er medfølende
9, 10. Hvordan rejser Jehova den ringe ’for at lade ham sidde hos de fornemme’?
9 Salmisten understreger at Gud er barmhjertig og tilføjer at Jehova „rejser den ringe fra støvet; han løfter den fattige fra askedyngen for at lade ham sidde hos de fornemme, hos sit folks fornemme. Han lader den ufrugtbare kvinde bo i huset, som frydefuld moder til sønner. I skal lovsynge Jah!“ (Salme 113:7-9) Jehovas folk har tillid til at han kan udfri de retskafne som lider nød, ændre deres situation og opfylde deres virkelige ønsker og behov. ’Den Høje og Ophøjede kan genoplive de ydmyges ånd og genoplive de knustes hjerte.’ — Esajas 57:15.
10 Hvordan løfter Jehova ’den fattige for at lade ham sidde hos de fornemme’? Når det er Guds vilje tildeler han sine tjenere lige så stor ære som de fornemme. Det gjorde han for eksempel med Josef, som blev Ægyptens fødevareadministrator. (1 Mosebog 41:37-49) I Israel blev det betragtet som et stort privilegium at sidde sammen med fornemme, det vil sige myndighedspersoner blandt Jehovas folk. Ligesom kristne ældste i dag, erfarede sådanne mænd Guds støtte og velsignelse.
11. Hvorfor kan det siges at Salme 113:7-9 især passer på Jehovas folk i nyere tid?
11 Hvordan skal ordene ’han gør den ufrugtbare kvinde til en frydefuld moder’ forstås? Gud gav den ufrugtbare Hanna sønnen Samuel, som hun lovede bort til tjeneste for Jehova. (1 Samuel 1:20-28) Fra og med Jesus og udgydelsen af hellig ånd over hans disciple på pinsedagen i år 33, begyndte Guds symbolske kvinde, det himmelske Zion, endvidere at få afkom i form af åndelige børn. (Esajas 54:1-10, 13; Apostelgerninger 2:1-4) Og ligesom Gud bragte jøderne tilbage til deres hjemland efter landflygtigheden i Babylon, udfriede han i 1919 den salvede rest af „Guds Israel“ fra babylonisk fangenskab og gav dem så rige åndelige velsignelser at ordene fra Salme 113:7-9 passer på dem. (Galaterne 6:16) Som loyale vidner for Jehova giver resten af det åndelige Israel og deres medarbejdere med et jordisk håb agt på de afsluttende ord i Salme 113: „I skal lovsynge Jah!“
Vidnesbyrd om at Jehova er uden lige
12. Hvordan viser Salme 114 at Jehova er uden lige?
12 Salme 114 viser at Jehova er uden lige, idet den nævner nogle enestående begivenheder i israelitternes historie. Salmisten sang: „Dengang Israel gik ud af Ægypten, Jakobs hus fra et folk der taler uforståeligt, blev Juda hans hellige sted, Israel hans rige.“ (Salme 114:1, 2) Gud udfriede Israel fra trældommen under ægypterne, hvis sprog lød fremmedartet i deres ører. At Jehovas folk, som i poetiske parallelismer kaldes Juda og Israel, blev udfriet, viser at Gud også kan udfri alle sine tjenere i dag.
13. Hvordan viser Salme 114:3-6 Jehovas suverænitet og hvordan passer ordene på det gamle Israels erfaringer?
13 Jehovas overhøjhed over al skabningen fremgår af ordene: „Havet så det og flygtede; Jordan vendte om for at løbe tilbage. Bjergene sprang omkring som væddere, højene som lam. Hvad skete der med dig, du hav, så du flygtede? Du Jordan, så du vendte om for at løbe tilbage? I bjerge, så I sprang omkring som væddere? I høje, som lam?“ (Salme 114:3-6) Det Røde Hav „flygtede“ da Jehova skabte en passage igennem det for sit folk. Israel så derefter Jehovas vældige hånd blive rettet imod ægypterne, som døde da vandene vendte tilbage. (2 Mosebog 14:21-31) Ved en lignende manifestation af guddommelig magt kunne det siges at Jordanfloden „vendte om for at løbe tilbage“, så det blev muligt for israelitterne at gå ind i Kana’ans land. (Josua 3:14-16) „Bjergene sprang omkring som væddere“ da Sinaj Bjerg stod i røg og rystede ved indgåelsen af Lovpagten. (2 Mosebog 19:7-18) Hen imod slutningen af salmen har salmisten valgt at genfortælle begivenhederne i spørgeform, som om det livløse hav, floden, bjergene og højene blev slået af ærefrygt ved disse manifestationer af Jehovas magt.
14. Hvad blev der ved Jehovas magt udvirket ved Meriba og Kadesj, og hvordan bør dette påvirke hans tjenere i vor tid?
14 Om Jehovas magt sang salmisten videre: „Vrid dig i veer, du jord, på grund af Herren, på grund af Jakobs Gud, som forvandler klippen til rørbevokset vanddam, flinten til vandkilde.“ (Salme 114:7, 8) Her tilkendegiver salmisten i billedsprog at menneskeheden bør vise ærefrygt for Jehova, hele jordens Herre og universets Hersker. Han var „Jakobs Gud“, altså Israels Gud, ligesom han er den Gud som de åndelige israelitter og deres medarbejdere på jorden tilbeder. Ved Meriba og Kadesj i ørkenen demonstrerede Jehova sin magt ved mirakuløst at skaffe Israel vand, idet han forvandlede „klippen til rørbevokset vanddam, flinten til vandkilde“. (2 Mosebog 17:1-7; 4 Mosebog 20:1-11) Sådanne påmindelser om Jehovas ærefrygtindgydende magt og kærlige omsorg giver hans vidner grund til at nære ubetinget tillid til ham.
Ikke som afguderne
15. Hvordan blev Salme 115 måske sunget?
15 Salme 115 tilskynder os til at lovprise og stole på Jehova. Den siger at velsignelsen og hjælpen kommer fra ham og viser at afguderne er værdiløse. Denne salme blev måske sunget antifonalt, det vil sige som en vekselsang. Én stemme kunne for eksempel synge: „I der frygter Jehova, stol på Jehova.“ Og menigheden svarede så: „Han er deres hjælp og deres skjold.“ — Salme 115:11.
16. Hvilken forskel er der mellem Jehova og afguderne?
16 Æren bør ikke gå til os men til Jehova, den loyale hengivenheds, eller den loyale kærligheds, Gud, ja sandhedens Gud. (Salme 115:1) Fjenderne spørger måske hånende: „Hvor er dog deres Gud?“ Men Jehovas folk kan svare: „Vor Gud er i himmelen; alt hvad han har lyst til, det gør han.“ (Vers 2, 3) Nationernes afguder kan imidlertid intet gøre, for de er menneskeskabte gudebilleder af sølv og guld. På trods af at de har mund, øjne og ører, er de stumme, blinde og døve. De har næse men kan intet lugte, fødder men kan ikke gå, og deres strube kan ikke give en lyd fra sig. De der fremstiller magtesløse afguder og de der stoler på dem, vil blive lige så livløse. — Vers 4-8.
17. Eftersom de døde ikke kan lovsynge Jehova, hvad bør vi da gøre og hvorfor?
17 Derefter lyder der en opfordring til at stole på Jehova som er hjælper og beskyttende skjold for Israel, for Arons præstelige hus og for alle der frygter Gud. (Salme 115:9-11) Som nogle der frygter Jehova har vi dyb ærbødighed for Gud og nærer en sund frygt for at mishage ham. Vi tror også at den „som frembragte himmel og jord“ velsigner sine loyale tilbedere. (Vers 12-15) I himmelen er Guds trone, men han skabte jorden som et evigt hjem for loyale og lydige mennesker. Eftersom de døde der er tavse og uden bevidsthed ikke kan prise Jehova, bør vi der lever gøre dette i fuldstændig hengivenhed og loyalitet. (Prædikeren 9:5) Kun de der priser Jehova vil opnå evigt liv og være i stand til at ’velsigne Jah’ for evigt, at tale godt om ham „til fjerne tider“. Lad os derfor slutte os til dem der loyalt følger opfordringen: „I skal lovsynge Jah!“ — Salme 115:16-18.
Jehovas vidunderlige egenskaber
18, 19. På hvilke måder adskiller Jehovas egenskaber ham fra falske guder?
18 I modsætning til livløse afguder er Jehova en levende Gud med vidunderlige egenskaber. Han er indbegrebet af kærlighed og er „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed“. (2 Mosebog 34:6; 1 Johannes 4:8) Han er vidt forskellig fra den grusomme kana’anæiske gud Molek, til hvem der blev ofret børn! Man mener at statuen af denne gud havde en menneskekrop og et tyrehoved. Efter sigende blev statuen opvarmet til den var rødglødende, hvorefter der blev kastet børn ned mellem dens udstrakte arme, ned i en brændende ovn. Men Jehova er så kærlig og barmhjertig at end ikke tanken om at han skulle tilbedes gennem menneskeofringer er „opkommet i [hans] hjerte“. — Jeremias 7:31.
19 Blandt Jehovas hovedegenskaber er også almagt, fuldkommen retfærdighed og ubegrænset visdom. (5 Mosebog 32:4; Job 12:13; Esajas 40:26) Hvad med de mytologiske guddomme? I stedet for at udøve retfærdighed var de babyloniske guder og gudinder hævngerrige. De ægyptiske guddomme var ikke forbilledlige hvad visdom angik men blev skildret med menneskelige svagheder. Dette er ikke overraskende, eftersom de falske guder og gudinder er frembragt af „tomhjernede“ mennesker som hævder at være vise. (Romerne 1:21-23) Græske guder konspirerede ifølge myterne imod hinanden. Zeus misbrugte for eksempel sin magt ved at detronisere sin fader, Kronos, som igen havde afsat sin fader, Uranos. Hvor er det en stor velsignelse at tjene og prise Jehova, den levende og sande Gud, som besidder fuldkommen kærlighed, retfærdighed, visdom og magt!
Jehova er værdig til evig pris
20. Hvilke grunde gav kong David til at vi bør lovsynge Jehovas navn?
20 Som hallelsalmerne viser, fortjener Jehova evig pris. Da David og israelitterne kom med deres bidrag til tempelbyggeriet, sagde David i menighedens påhør: „Måtte du være velsignet, Jehova, vor fader Israels Gud, fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid. Dig, Jehova, tilhører storheden og styrken og hæderen og glansen og værdigheden; for alt i himmelen og på jorden er dit. Dig tilhører riget, Jehova, og du løfter dig som hoved over alle. Rigdommen og herligheden skyldes dig, og du hersker over alt; og i din hånd er der kraft og styrke, og det er i din hånd at gøre stor og at gøre alle stærke. Og nu, vor Gud, takker vi dig og lovsynger dit hæderværdige navn.“ — 1 Krønikebog 29:10-13.
21. Hvilket vidnesbyrd indeholder Åbenbaringen 19:1-6 om at Jehova prises af de himmelske hærskarer?
21 Jehova vil også blive velsignet og lovsunget for evigt i himmelen. Apostelen Johannes hørte „en stor skare i himmelen“ sige: „Lovsyng Jah! Frelsen og herligheden og magten tilhører vor Gud, for hans domme er sande og retfærdige. For han har eksekveret dommen over den store skøge som fordærvede jorden med sin utugt, og han har hævnet sine trælles blod og krævet det af hendes hånd.“ Igen sagde de: „Lovsyng Jah!“ og det samme gjorde „de fireogtyve ældste og de fire levende skabninger“. En stemme fra tronen sagde: „Pris vor Gud, alle I hans trælle som frygter ham, både små og store.“ Derefter tilføjer Johannes: „Jeg hørte noget der var som lyden af en stor skare og som lyden af mange vande og som lyden af stærke tordener. De sagde: ’Lovsyng Jah, for Jehova vor Gud, den Almægtige, er begyndt at herske som konge.’“ — Åbenbaringen 19:1-6.
22. Hvordan vil Jehova blive prist i sin lovede nye verden?
22 De himmelske hærskarer lovsynger altså Jehova! I Guds nye verden som nu er nær, vil de loyale opstandne og de der overlever denne verdens endeligt, sammen lovsynge Jah. Knejsende bjerge vil løfte deres hoveder i lovsang til Gud. Grønklædte høje og frugttræer vil synge hans pris. Ja, enhver skabning som lever og ånder vil prise Jehovas navn i det store hallelujakor! (Salme 148) Vil du være med til den tid? Vil din røst kunne høres iblandt de glade sangstemmer? Ja, det vil den hvis du loyalt tjener Jah med hans folk. Det bør være dit mål i livet, for hvem er som Jehova vor Gud?
Hvad vil du svare?
◻ Hvorfor bør man lovsynge Jehova Gud?
◻ På hvilke måder er Jehova uden lige?
◻ Hvilke vidnesbyrd er der om at Jehova er medfølende?
◻ Hvordan adskiller Jehova sig fra livløse afguder og falske guddomme?
◻ Hvorfor kan vi sige at Jehova i al evighed vil blive lovsunget i himmelen og på jorden?
[Illustration på side 9]
Hallelsalmerne blev sunget under påskemåltidet