Opvæksten — tiden hvor børnene formes og behøver forældrene allermest

BØRN er ifølge Bibelen „en arv fra Jehova“. De er som „nyplantede oliventræer rundt om [ens] bord“. (Salme 127:3; 128:3) Forældre tilskyndes til at „[blive] ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning“. — Efeserne 6:4.

For at oliventræer kan bære megen frugt må de formes mens de er ’som nyplantede rundt om ens bord’. I takt med at de unge grene formes, vokser træet. Hvis man ønsker at ens børn skal følge Guds veje, er det bedst at oplæringen begynder mens de er helt små. „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ (Ordsprogene 22:6; 2 Timoteus 3:15) Et barns hjerne suger et væld af oplysninger til sig, langt flere end det nogen sinde senere vil gøre. Mens børnene er små er det derfor en særlig gunstig tid til at ofre dem opmærksomhed.

Masaru Ibuka, der er stifter af Sony Corporation, har skrevet en bog med titlen: Kindergarten Is Too Late! (I børnehaven er det for sent!) På bogomslaget står der: „Dit barns indlæringsmuligheder er størst i dets første to til tre leveår. Vent derfor ikke . . . i børnehaven er det for sent!“

I forordet til bogen siger Glenn Doman, der er direktør for Institutterne for Menneskelig Præstation, at „der ikke kommer nogen epokegørende nyheder frem i hr. Ibukas i øvrigt fantastisk gode bog. Han konstaterer blot at børn har evnen til at lære praktisk talt hvad som helst mens de er små. At det de lærer uden nogen bevidst indsats i to-, tre- eller fireårsalderen, først kan læres efter en møjsommelig indsats senere i livet — hvis det da overhovedet kan læres senere. At voksne lærer med stort besvær, hvorimod børn lærer legende let. At voksne lærer med sneglefart, hvorimod små børn nærmest suger alt til sig med lynets hast. At voksne nogle gange viger tilbage for at lære noget, hvorimod små børn hellere vil lære end spise.“

Men hvorfor siger Masuru Ibuka at det er for sent i børnehaven? Jo, for på det tidspunkt er barnets bedste indlæringsår nemlig forpasset. Der er imidlertid også en anden grund. I vor tid har det moralske forfald nået børnehaven, og inden barnet kommer dér må forældrene derfor have indpodet en høj moral i barnet for at beskytte det mod at blive påvirket i en dårlig retning.

Dette kan et forældrepar til en seksårig dreng bekræfte: „Den første uge vores søn gik i børnehave blev han seksuelt antastet af en anden dreng mens de kørte i skolebus, en tur der varede et kvarter. Dette skete flere gange og var ikke blot legen doktor eller anden børneleg men en unormal adfærd der ikke var til at tage fejl af.

Mange forældre i vores søns klasse tager deres børn med i biografen og ser film der indeholder vold og sex. Måske synes forældrene at det er mere sikkert at tage dem med end at overlade dem i en eller anden tilfældig babysitters varetægt. Nogle af børnene ser film der er forbudt for børn på kabel-tv eller ’låner’ nogle af de videofilm som deres forældre har liggende hjemme.

En dag skete der noget chokerende i vores hjem. Episoden viste os værdien af at man indpoder sunde moralbegreber i sine børn under opvæksten — ja, lige fra den spæde barndom af. Vi havde besøg af nogle voksne venner samt en pige på fire år. Pigen og vores søn, der nøje var blevet instrueret om at kønsliv kun hørte hjemme blandt gifte voksne, legede sammen på hans værelse. Hun ville lege at de kom sammen og forklarede at han skulle lægge sig ned. Da han troskyldigt gjorde dette, lagde hun sig oven på ham. Forskrækket udbrød han: ’Jamen, det er jo kun gifte der må det!’ Idet han rev sig løs og løb ud af værelset, råbte hun: ’Du må ikke sige det til nogen!’“ — Jævnfør Første Mosebog 39:12.

Vi vil i det følgende omtale nogle af de ting som finder sted i storbyerne og deres forstæder — alt sammen noget som børn lige fra de er små bør holdes på lang afstand af.

To drenge på syv blev anklaget for at have voldtaget en seksårig pige på et toilet. Tre drenge, i alderen seks, syv og ni, forgreb sig seksuelt på en seksårig pige. En dreng på otte begik homoseksuelle handlinger med en børnehavelærer. En 11-årig dreng blev tiltalt for at have voldtaget en pige på 2 år. Nogle terapeuter mener at sådanne lovovertrædere ofte selv er blevet seksuelt misbrugt i en meget tidlig alder.

Dette viste sig at være tilfældet med en dreng. Da han var ganske lille dyrkede hans 20-årige moster ofte oral sex med ham. Dette seksuelle misbrug stod på i et år, fra han var halvandet år til han var to og et halvt. To til tre år senere forgreb han sig seksuelt på småpiger. Denne adfærd fortsatte ind i skoletiden, og både i første og anden klasse blev han bortvist fra skolen.

Behovet for en tidlig oplæring

Hvis forældre kommer til kort med hensyn til at give børnene den rette oplæring under opvæksten, kan det bane vejen for småforbrydelser, som igen kan føre til langt alvorligere forbrydelser som hærværk, indbrudstyveri og endda mord. Hermed følger nogle få eksempler på dette:

Tre seksårige drenge endevendte en legekammerats hjem og raserede så godt som alle værelser. En niårig vandal blev tiltalt for hærværk, for indbrudstyveri, for at have truet et andet barn med en kniv og for at have sat ild til en piges hår. To drenge på 11 stak en 9-millimeter pistol ind i en 10-årigs mund og stjal hans ur. En dreng på 10 skød og dræbte en syvårig pige efter et skænderi om et videospil. En anden tiårig skød sin legekammerat og begravede ham under huset. Et lille barn døde da det blev skubbet ned fra en femtesals trappeskakt af en dreng på fem. En 13-årig kidnappede sammen med to andre unge en dreng på 7 i et forsøg på at presse penge ud af hans familie. Men allerede før de ringede til drengens familie for at forlange løsepenge, havde de begravet ham levende.

Sidst men ikke mindst: Mange unge spreder rædsel omkring sig. Der er teenagebander som strejfer om i gaderne. Bevæbnede med diverse skydevåben slås de indbyrdes, og i disse ildkampe rammer vildfarne kugler ikke blot dem selv men dræber også uskyldige børn og voksne som bliver fanget i denne krydsild. Desuden terroriserer de mange boligområder i storbyerne. Alene i Los Angeles-området er der „over 100.000 medlemmer af mere end 800 kendte bander“. (Bladet Seventeen for august 1991) Mange af dem kommer fra opløste hjem, og banderne bliver deres familie. Mange ender i et fængsel eller mister livet. Følgende udsnit af tre breve der er skrevet fra fængsler er meget typiske:

Det første brev: ’Jeg sidder i et ungdomsfængsel for røveriforsøg. Vi var fire gutter der var ved at bryde ind da strisserne kom. Vi spredte os, to løb én vej og min makker og jeg en anden. Men vi kunne ikke løbe fra dem. Jeg drømmer om at jeg en dag efter min løsladelse vil blive til noget stort. Jeg har altid haft meget svært ved at gå i skole og få gode karakterer. Men jeg kan godt fortælle dig, der findes ikke noget værre end at sidde inde og ruske tremmer!’

Det andet brev: ’Da jeg kom her til landet fra Mexico var jeg kun otte år. Da jeg blev 12 var jeg med i en bande. Da jeg rundede de 15 var jeg først rigtigt med. Jeg havde det med at skyde på folk fra en bil. Jeg havde altid pistolen ved min side. Da jeg var 16 blev jeg beskudt og var nær ved at kradse af. Jeg takker Vorherre for at han endnu ikke ville have mig, for jeg var nemlig ikke klar til at tage af sted. Lige nu har jeg skudhuller i benene. Jeg vil fraråde enhver at blive medlem af en bande, ellers vil man ende som mig: ensom, magtesløs og i spjældet!’

Det tredje brev: ’Jeg har været et kendt bandemedlem siden mit ellevte år. Fire gange er jeg blevet stukket ned med kniv, tre gange skudt, og banket og sat bag lås og slå så mange gange at jeg ikke har tal på det. Døden er alt hvad jeg har tilbage. Hver dag siden jeg rundede de 13 har jeg ventet på at kradse af. Nu er jeg 16. I øjeblikket er jeg inde og brumme i otte måneder, og i løbet af et par år regner jeg med at være gået ind til den evige hvile. Men du kan undgå det ved ikke at blive medlem af en bande.’

Grib chancen mens tiden er

Med disse skrækeksempler ønsker vi ikke at give nogen det indtryk at det nødvendigvis vil føre til alle disse forfærdende ting hvis ikke det lykkes at oplære sine børn under opvæksten. Ikke desto mindre kan det få uheldige følger hvis forældrene kommer til kort i opdragelsen, og såfremt der ikke gribes ind over for lovovertrædelser kan barnet komme ind på en kriminel løbebane med ophold i fængsel og måske endda død til følge.

Man skal ikke vente med at holde øje med sådanne forkerte tendenser i sine børn indtil de kommer i teenageårene. Det skal man gøre allerede inden disse vanskelige år indtræder, hvor det er lettere at vende en uheldig udvikling. Ja, faktisk skal man begynde oplæringen af børnene før andre stjæler deres opmærksomhed — altså før børnehavealderen — hvor man i større eller mindre grad har dem for sig selv og hvor man kan præge dem i den retning man finder mest hensigtsmæssig. Hvis man ikke har et nært forhold til sine børn fra de er små, holder de måske deres forældre på afstand i teenageårene. Måske vil man erfare at børnenes skolekammerater har indtaget ens plads. Opfordringen til alle forældre skal derfor lyde: Forsøm ikke jeres børn under opvæksten; gør jeres bedste for dem, og I vil høste et godt resultat, til glæde for både dem og jer. — Jævnfør Mattæus 7:16-20.