Sætter du Jerusalem højere end ’din største fryd’?
„Lad min tunge klæbe til ganen, . . . hvis jeg ikke sætter Jerusalem højere end min største fryd.“ — Salme 137:6.
1. Hvilke følelser nærede mange jødiske landflygtige for den by Gud havde udvalgt?
NÆSTEN 70 år var gået siden de første jødiske landflygtige var vendt hjem til Jerusalem i 537 f.v.t. Templet var blevet genopbygget, men byen lå stadig i ruiner. I mellemtiden var en ny generation vokset op i landflygtigheden. Uden tvivl var der mange af dem der følte som salmisten, der sang: „Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, så lad min højre blive glemsom.“ (Salme 137:5) Nogle gjorde mere end blot at huske Jerusalem. De viste i handling at de ’satte Jerusalem højere end deres største fryd’. — Salme 137:6.
2. Hvem var Ezra, og hvordan blev han velsignet?
2 Blandt dem var præsten Ezra. Allerede før han vendte tilbage til sit hjemland, havde han arbejdet for den rene tilbedelses interesser i Jerusalem. (Ezra 7:6, 10) Og han blev rigt velsignet for det. Jehova Gud påvirkede perserkongens hjerte så han gav Ezra lov til at føre endnu en gruppe landflygtige tilbage til Jerusalem. Desuden gav kongen Ezra og hans rejseledsagere et stort bidrag med i form af guld og sølv for at „hædre Jehovas hus“. — Ezra 7:21-27.
3. Hvordan viste Nehemias at Jerusalem var det der optog hans tanker?
3 Cirka 12 år senere var der en anden jøde der resolut skred til handling. Det var Nehemias. Han gjorde tjeneste ved det persiske hof i Susan. Han havde den betroede stilling at være mundskænk for kong Artaxerxes, men dette var dog ikke Nehemias’ „største fryd“. Nej, han længtes efter at rejse hjem til Jerusalem og genopbygge byen. I flere måneder bad han til Jehova herom, og Jehova velsignede ham. Da perserkongen hørte hvad der optog Nehemias’ tanker, forsynede han ham med en militæreskorte og gav ham breve med som bemyndigede ham til at genopbygge Jerusalem. — Nehemias 1:1–2:9.
4. Hvordan kan vi vise at vi sætter tilbedelsen af Jehova højere end noget andet vi finder glæde ved?
4 Ezra, Nehemias og mange jøder der samarbejdede med dem, beviste ud over enhver tvivl at tilbedelsen af Jehova med centrum i Jerusalem betød mere for dem end noget andet. De satte den højere end ’deres største fryd’, det vil sige at den beredte dem større glæde end noget andet. Sådanne mænd er et opmuntrende eksempel for alle i dag som betragter tilbedelsen af Jehova og den vejledning vi får fra hans organisation, på samme måde. Gælder det også dig? Viser du ved din udholdenhed i gerninger for Gud at din største glæde er at tilbede Jehova sammen med hans indviede folk? (2 Peter 3:11) Lad os som en yderligere tilskyndelse betragte de gode resultater af Ezras rejse til Jerusalem.
Velsignelser og ansvar
5. Hvilke store velsignelser oplevede Judas indbyggere på Ezras tid?
5 Den gruppe på omkring 6000 landflygtige der vendte hjem til Jerusalem under Ezra, medførte guld og sølv som bidrag til Jehovas tempel. Det vil, omregnet efter vore dages priser på guld og sølv, svare til en værdi af omkring 240 millioner kroner. Det var omkring syv gange mere guld og sølv end de første landflygtige havde haft med sig. Indbyggerne i Jerusalem og Juda må have været Jehova meget taknemmelige for den støtte de således modtog, både i form af mennesker og i form af materielle værdier. Men store velsignelser fra Gud medfører også ansvar. — Lukas 12:48.
6. Hvad opdagede Ezra i sit hjemland, og hvordan reagerede han?
6 Ezra opdagede snart at mange jøder, deriblandt nogle præster og ældste, havde overtrådt Guds lov ved at gifte sig med hedenske kvinder. (5 Mosebog 7:3, 4) Han blev med rette fyldt af sorg og fortvivlelse over denne krænkelse af deres pagt med Gud. „Så snart jeg nu hørte dette, sønderrev jeg min klædning samt min ærmeløse overklædning . . . og sad som lamslået.“ (Ezra 9:3) I nærværelse af ængstelige israelitter udøste Ezra derefter sit hjerte i bøn til Jehova. I alles påhør mindede Ezra israelitterne om deres tidligere misgerninger og Guds advarsel om hvad der ville ske hvis de giftede sig med landets hedenske indbyggere. Han sluttede: „Jehova, Israels Gud, du er retfærdig, for vi er endnu tilbage som undslupne på denne dag. Vi befinder os her foran dig med vor skyld, men det er umuligt at stå foran dig på grund af dette.“ — Ezra 9:14, 15.
7. (a) Hvilket eksempel satte Ezra da han tog sig af denne sag, hvor man havde overtrådt Guds lov? (b) Hvad gjorde de skyldige på Ezras tid?
7 Ezra brugte ordet „vi“. Han tog sig selv med, skønt han ikke selv var skyldig. Ezras dybe fortvivlelse sammen med hans ydmyge bøn rørte folkets hjerter og tilskyndede dem til at gøre gerninger der stemte med deres sindsændring. De foreslog selv en pinefuld måde at afhjælpe situationen på: De som havde overtrådt Guds lov, skulle sende deres fremmede hustruer og de børn de havde født, tilbage hvor de kom fra. Det gik Ezra ind på og opfordrede de skyldige til at gøre som foreslået. Han havde perserkongens bemyndigelse til at dømme alle lovovertrædere og at eksekvere dommen, om den så bestod i en dødsdom eller landsforvisning. (Ezra 7:12, 26) Men det ser ud til at han ikke behøvede at benytte sig af denne ret. „Hele menigheden“ sagde: „Det påhviler os at gøre fuldstændig som du siger.“ Endvidere bekendte de at de havde „begået en stor overtrædelse i denne sag“. (Ezra 10:11-13) Det 10. kapitel i Ezras Bog nævner navnene på 111 mænd der rettede sig efter beslutningen og sendte deres fremmede hustruer bort sammen med de børn de havde født.
8. Hvorfor var det i hele menneskehedens interesse at man tog det drastiske skridt at sende de fremmede kvinder bort?
8 Denne forholdsregel var ikke alene til gavn for Israel, men for hele menneskeheden. Hvis man blot havde ladet stå til, kunne Israels folk være blevet assimileret i de omgivende folkeslag. I så fald ville slægtslinjen frem til det lovede afkom der skulle være til velsignelse for alle jordens folk, være blevet besmittet. (1 Mosebog 3:15; 22:18) Det ville have været svært at fastslå hvem der var det lovede afkom, en der var en efterkommer af kong David af Judas stamme. Omkring 12 år senere måtte man på ny tage problemet op, og igen skete det at „Israels afkom skilte sig . . . ud fra alle de fremmede“. — Nehemias 9:1, 2; 10:29, 30.
9. Hvilken fornuftig vejledning giver Bibelen kristne som har en ikketroende ægtefælle?
9 Hvad kan Jehovas tjenere i nutiden lære heraf? Kristne er, som vi véd, ikke underlagt Lovpagten, men „Messias’ lov“. (2 Korinther 3:14; Galaterne 6:2) En kristen der er gift med en ikketroende, vil således rette sig efter Paulus’ vejledning: „Hvis en broder har en ikketroende hustru, og hun er indforstået med at bo sammen med ham, så lad ham ikke forlade hende.“ (1 Korinther 7:12) Desuden er kristne der har en ikketroende ægtefælle, bibelsk forpligtede til at arbejde på at få et godt ægteskab. (1 Peter 3:1, 2) At man har fulgt denne fornuftige vejledning, har ofte haft det gode resultat at en ikketroende ægtefælle er blevet gunstigt stemt over for den sande tilbedelse, og at nogle endog er blevet trofaste døbte kristne. — 1 Korinther 7:16.
10. Hvilken lære kan kristne drage af beretningen om de 111 israelitiske mænd der sendte deres fremmede hustruer bort?
10 Men for ugifte kristne er der en lære at hente i beretningen om de israelitter der sendte deres fremmede hustruer bort. De kan drage den lære at de ikke bør begynde at komme regelmæssigt sammen med en ikketroende af det modsatte køn. At undgå dette kan være svært, måske endog volde smerte. Men det er det bedste hvis man stadig vil have Guds velsignelse. De kristne har fået befalingen: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikketroende.“ (2 Korinther 6:14) Enhver ugift kristen der ønsker at gifte sig, bør have det faste forsæt kun at gifte sig med en sand medtroende. — 1 Korinther 7:39.
11. Hvordan kan vi, ligesom de israelitiske mænd, blive prøvet med hensyn til hvad vi sætter højest?
11 På mange andre områder har kristne måttet foretage justeringer når de er blevet gjort opmærksomme på at deres livsførelse tog en forkert retning. (Galaterne 6:1) Fra tid til anden har dette tidsskrift peget på en adfærd som er ubibelsk, og som ville bevirke at en person ikke kunne forblive i Guds organisation hvis vedkommende ikke ændrede handlemåde. For eksempel fik Jehovas folk i 1973 fuld forståelse af at narkotikamisbrug og brugen af tobak er alvorlige synder. Skal vi følge en vej der har Guds velbehag, må vi „rense os for enhver besmittelse af kød og ånd“. (2 Korinther 7:1) Der var mange der ønskede at følge den bibelske vejledning, og som var villige til at udholde abstinenssymptomerne når de skulle vænne sig af med deres last for at forblive en del af Guds rene folk. Desuden er der blevet givet klare bibelske retningslinjer for kønslivet, påklædning, soignering og valg af beskæftigelse, underholdning og musik. Måtte vi være villige til at lade os „bringe i den rette tilstand“ ligesom de 111 israelitiske mænd, uanset hvilke bibelske principper vi bliver gjort opmærksomme på. (2 Korinther 13:11) Det vil være et vidnesbyrd om at vi ’sætter tilbedelsen af Jehova sammen med hans hellige folk højere end vor største fryd’.
12. Hvad skete der i 455 f.v.t.?
12 Efter at have berettet om episoden med de fremmede kvinder fortæller Bibelen ikke noget om hvad der skete i Jerusalem i de følgende 12 år. Den fjendtlige indstilling hos Israels nabofolk mindskedes sikkert ikke efter at mange ægteskaber var blevet ophævet. I 455 f.v.t. ankom Nehemias til Jerusalem, ledsaget af en militær eskorte. Han var blevet udnævnt til landshøvding over Juda og medbragte breve fra perserkongen med bemyndigelse til at genopbygge byen. — Nehemias 2:9, 10; 5:14.
Modstand fra misundelige naboer
13. Hvilken indstilling afsløredes hos jødernes nabofolk som dyrkede falsk religion, og hvordan reagerede Nehemias?
13 Naboer som var tilhængere af falsk religion, modsatte sig formålet med Nehemias’ komme. Deres ledende mænd truede ham idet de spurgte: „Er det kongen I gør oprør imod?“ Men Nehemias viste sin tro på Jehova og svarede: „Det er himmelens Gud der vil lade det lykkes for os, og vi, hans tjenere, vil tage fat og bygge; men I har ingen andel eller noget retfærdigt krav eller noget minde i Jerusalem.“ (Nehemias 2:19, 20) Da istandsættelsen af muren begyndte, sagde de samme fjender spottende: ’Hvad er det de hensygnende jøder er ved at gøre? Kan de bringe stenene til live af grusdyngerne? En ræv kan bryde deres stenmur ned hvis den går derop.’ I stedet for at svare bad Nehemias: „Hør, du vor Gud, for vi er blevet til foragt; men lad deres smædeord komme over deres eget hoved.“ (Nehemias 4:2-4) Igen og igen viste Nehemias at han stolede på Jehova, og satte derved et godt eksempel. — Nehemias 6:14; 13:14.
14, 15. (a) Hvad gjorde Nehemias over for fjendens trusler om vold? (b) Hvordan har Jehovas vidner kunnet fortsætte deres åndelige byggearbejde trods hård modstand?
14 Under opfyldelsen af deres vigtige forkynderhverv må Jehovas vidner i dag også stole på Gud. Modstandere søger at hindre arbejdet ved at spotte og latterliggøre dem, og nye som er interesserede i budskabet om Riget, giver undertiden op fordi de ikke kan tage denne spot og latterliggørelse. Hvis latterliggørelsen ikke har nogen virkning, bliver modstanderne måske vrede og tyr til trusler om vold. Det erfarede de der var i færd med at bygge Jerusalems mur. Men Nehemias lod sig ikke skræmme. Han udrustede byggearbejderne med våben så de kunne modstå fjendens angreb, og han styrkede deres tro med ordene: „Frygt ikke for dem. Husk på Jehova, den store og frygtindgydende, og kæmp for jeres brødre, jeres sønner og jeres døtre, jeres hustruer og jeres huse.“ — Nehemias 4:13, 14.
15 Som jøderne på Nehemias’ tid er Jehovas vidner også blevet udrustet til at fortsætte deres åndelige byggearbejde trods hård modstand. „Den trofaste og kloge træl“ har sørget for trosstyrkende åndelig føde, som sætter Guds folk i stand til at udføre produktivt arbejde, selv hvor arbejdet er forbudt. (Mattæus 24:45) Som følge heraf har Jehova til stadighed velsignet sit folk med vækst på verdensplan. — Esajas 60:22.
Vanskeligheder indadtil
16. Hvilke indre vanskeligheder truede med at nedbryde ånden hos dem der arbejdede på at genopbygge Jerusalems mur?
16 Efterhånden som genopbygningen af Jerusalems mur skred frem og muren blev højere, blev arbejdet vanskeligere. På det tidspunkt viste der sig et problem som truede med at nedbryde ånden hos de hårdtarbejdende bygningsmænd. På grund af mangelen på fødevarer havde nogle af jøderne svært ved at sørge for mad til deres familie og at betale deres skat til perserkongen. De mere velhavende jøder lånte dem derfor korn og penge. Men i modstrid med Guds lov måtte de fattigere israelitter give deres jord som pant og stille deres børn som sikkerhed for at pengene blev betalt tilbage, oven i købet med rente. (2 Mosebog 22:25; 3 Mosebog 25:35-37; Nehemias 4:6, 10; 5:1-5) Nu truede kreditorerne med at overtage deres jord og tvinge dem til at sælge deres børn som trælle. Nehemias blev fyldt af harme over denne ukærlige, materialistiske indstilling. Han handlede hurtigt for at sikre Jehovas fortsatte velsignelse over arbejdet med at genopbygge Jerusalems mur.
17. Hvad gjorde Nehemias for at sikre Jehovas fortsatte velsignelse over byggearbejdet, og hvad blev resultatet?
17 Der blev holdt „et stort møde“ hvor Nehemias tydeligt påpegede over for de velhavende israelitter at det de havde gjort, mishagede Jehova. Derpå appellerede han til de skyldige, deriblandt nogle af præsterne, og anmodede dem om at give alt det de havde taget i rente, tilbage og ligeledes den jord som de ulovligt havde taget fra dem som ikke kunne betale rente. Meget prisværdigt sagde de skyldige: „Vi vil give det tilbage, og vi vil ikke kræve noget til gengæld af dem. Vi vil gøre sådan som du har sagt.“ Det var ikke tomme ord, for beretningen siger videre at „folket handlede efter [Nehemias’] ord“. Og hele menigheden sang lovsange til Jehova. — Nehemias 5:7-13.
18. Hvilken indstilling er Jehovas vidner blevet kendt for?
18 Hvordan forholder det sig i dag? Jehovas vidner udbytter ikke andre, men er kendt for at vise gavmildhed over for medtroende og andre som er blevet ramt af modgang. Som på Nehemias’ tid har det medført lovprisning af Jehova når nogle har givet udtryk for deres taknemmelighed. Samtidig har „den tro og kloge træl“ dog fundet det nødvendigt at give bibelsk vejledning angående forretningssager og om ikke begærligt at udnytte andre. I nogle lande er det almindeligt at kræve en ublu brudekøbesum, men Bibelen advarer tydeligt om at havesyge personer og udsugere ikke skal arve Guds rige. (1 Korinther 6:9, 10) Den gode reaktion på denne vejledning hos de fleste svarer til at jøderne på Nehemias’ tid indså at det var forkert at udnytte deres fattige brødre.
Jerusalems mur fuldføres
19, 20. (a) Hvilken virkning havde fuldførelsen af Jerusalems mur på de religiøse modstandere? (b) Hvilken sejr har Jehovas vidner vundet i mange lande?
19 Trods modstanden blev Jerusalems mur fuldført på 52 dage. Hvilken virkning havde det på modstanderne? Nehemias sagde: „Så snart alle vore fjender nu hørte om det, og alle nationerne som var rundt om os så det, tabte de meget af deres selvtillid, og de erkendte at det var med støtte fra vor Gud at dette arbejde var blevet udført.“ — Nehemias 6:16.
20 I dag er der stadig fjender som på forskellige måder og forskellige steder i verden modstår det arbejde Gud ønsker udført. Dog har millioner af mennesker erfaret at det er forgæves at modstå Jehovas vidner. For eksempel har der været gjort forsøg på at standse forkyndelsesarbejdet i det nazistiske Tyskland, i Østeuropa og i mange lande i Afrika. Men alle disse forsøg er mislykkedes, og mange erkender nu at ’det er med støtte fra Gud at dette arbejde udføres’. For dem der i disse lande har været trofaste gennem mange år, og som har ’sat tilbedelsen af Jehova højere end deres største fryd’, har dette været en stor belønning for deres udholdenhed.
21. Hvilke betydningsfulde begivenheder skal vi beskæftige os med i den næste artikel?
21 I den følgende artikel skal vi se på de betydningsfulde begivenheder der førte frem til indvielsen af Jerusalems genopbyggede mur. Vi skal også se på hvordan fuldførelsen af en langt større og mere storslået by, der vil være til gavn for hele menneskeheden, nu nærmer sig.
Husker du?
◻ Hvordan viste Ezra og andre at Jerusalem var deres største glæde?
◻ Hvilke synder hjalp Ezra og Nehemias mange jøder til at råde bod på?
◻ Hvad kan vi lære af beretningerne om Ezra og Nehemias?
[Illustration på side 15]
Det der optog Nehemias’ tanker, var Jerusalem og ikke hans betroede stilling i Susan
[Illustrationer på side 16, 17]
Ligesom Nehemias må vi bede om vejledning og styrke fra Jehova for at kunne fortsætte det vigtige forkyndelsesarbejde