Hvad er vigtigst i dit liv?

„Lær mig den vej at kende som jeg skal vandre ad.“ — SALME 143:8.

 1. Hvilken konklusion drog kong Salomon i forbindelse med menneskenes gøremål?

LIVET er fyldt med gøremål. Nogle er absolut nødvendige, mens andre er mindre vigtige, måske oven i købet tidsspilde. Når man indser dette, er man på linje med et af de viseste mennesker der har levet, nemlig kong Salomon. Efter at have beskæftiget sig med mange forskellige gøremål nåede han til følgende konklusion: „Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ (Prædikeren 2:4-9, 11; 12:13) Hvad betyder det for os der lever i dag?

 2. Hvilket grundlæggende spørgsmål bør gudfrygtige mennesker stille sig selv, og hvilke yderligere spørgsmål afføder dette?

² Hvis man vil ’frygte den sande Gud og holde hans bud’, kan man spørge sig selv: ’Hvad er vigtigst i mit liv?’ Det er måske ikke noget man går og tænker over til daglig, men hvorfor ikke tænke over det nu? Det afføder nogle beslægtede spørgsmål: ’Lægger jeg for stor vægt på mit arbejde eller på materielle ting? Hvor megen tid bruger jeg på mit hjem, min familie og mine venner?’ Unge kan spørge sig selv: ’Hvor megen tid og opmærksomhed ofrer jeg på uddannelse? Er det hobby, sport eller en eller anden form for teknologi eller underholdning jeg er mest interesseret i?’ Vi kan alle, uanset alder og omstændigheder, spørge os selv: ’Hvilken plads indtager tjenesten for Gud i mit liv?’ Alle kan uden videre være enige om at man må prioritere. Men hvordan og hvor kan vi få hjælp til at prioritere klogt?

 3. Hvad må kristne tage i betragtning når de afgør hvad der skal have førsteprioritet i deres liv?

³ Med udtrykket „vigtigst“ tænker vi på noget der kommer før alt andet, eller noget som man først og fremmest må tage i betragtning. Hvad enten man er et af Jehovas vidner eller man er en af de mange millioner der kommer sammen med dem og studerer Guds ord, kan man tænke over følgende visdomsord: „Til alt er der en fastsat tid, ja, der er en tid til hvert et forehavende under himmelen.“ (Prædikeren 3:1) Det indbefatter for eksempel at man må tage sig kærligt af sin familie. (Kolossenserne 3:18-21) Det indebærer at man arbejder for at dække sin families behov. (2 Thessaloniker 3:10-12; 1 Timoteus 5:8) For at få lidt afveksling sætter man måske også tid af til en hobby eller til en gang imellem at slappe af med en eller anden form for underholdning. (Jævnfør Markus 6:31.) Men man kan ikke sige at disse ting er det vigtigste i livet. Der er noget der er vigtigere.

 4. Hvordan kan det der siges i Filipperbrevet 1:9, 10, hjælpe os til at prioritere rigtigt?

⁴ Du er sikkert ikke i tvivl om at Bibelens principper er en uvurderlig hjælp til at prioritere rigtigt og træffe kloge beslutninger. I Filipperbrevet 1:9, 10 bliver kristne for eksempel opfordret til at ’blive stadig mere og mere rige på nøjagtig kundskab og fuld skelneevne’. Apostelen Paulus forklarer videre hvad det skulle medføre: „Så I kan forvisse jer om de mere vigtige ting.“ Lyder det ikke fornuftigt? En kristen der har nøjagtig kundskab og god dømmekraft, kan afgøre hvad der som det vigtigste bør komme først i tilværelsen.

Vort forbillede har vist os hvad der er vigtigst

 5. Hvad var ifølge Bibelen vigtigst for vort forbillede, Jesus Kristus?

⁵ Vi finder en dyrebar facet af kundskaben i følgende ord af apostelen Peter: „Det var jo det I blev kaldet til, for også Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ (1 Peter 2:21) Lad os derfor se hvad Jesus Kristus betragtede som det vigtigste i tilværelsen. I Salme 40:8 siges der profetisk om ham: „At gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre.“ Jesus gav selv udtryk for den samme tanke med ordene: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ — Johannes 4:34; Hebræerne 12:2.

 6. Hvordan kan vi, ved at lade dét at gøre Guds vilje komme først i vort liv, erfare det samme som Jesus?

⁶ Her er vi inde ved sagens kerne. Det vigtigste er at gøre Guds vilje. Jesu eget eksempel understreger hvad hans disciple må betragte som det vigtigste i tilværelsen, for han sagde at „enhver som er fuldt ud oplært vil være som sin lærer“. (Lukas 6:40) Jesus vandrede ad den vej Gud havde afstukket for ham, og viste at „man mættes af fryd“ når man lader dét at gøre Guds vilje være det vigtigste i livet. (Salme 16:11; Apostelgerninger 2:28) Når Jesu disciple vælger at lade Guds vilje være det vigtigste i deres liv, vil de derfor „mættes af fryd“ og kunne glæde sig over at opleve „det virkelige liv“. (1 Timoteus 6:19) Der er altså flere grunde til at man lader dét at gøre Guds vilje være det vigtigste i tilværelsen.

 7, 8. Hvilke prøvelser kom Jesus ud for, og hvad kan vi lære heraf?

⁷ Umiddelbart efter at Jesus havde fremstillet sig for at gøre Guds vilje, forsøgte Djævelen at føre ham på afveje. Hvordan? Ved at friste ham på tre områder. Men hver gang svarede Jesus ham i utvetydige vendinger ud fra Skrifterne. (Mattæus 4:1-10) Der ventede imidlertid Jesus yderligere prøvelser i form af forfølgelse, spot og falske beskyldninger, Judas’ forræderi og derefter døden på en marterpæl. Ingen af disse prøvelser kunne få Guds loyale søn til at vige bort fra vejen. På et kritisk tidspunkt bad Jesus: „Ikke som jeg vil, men som du vil . . . Lad din vilje ske.“ (Mattæus 26:39, 42) Det eksempel som vort forbillede her efterlod, gør sikkert stort indtryk på os, og det bør få os til at ’være vedholdende i bønnen’. — Romerne 12:12.

⁸ For at kunne prioritere rigtigt i tilværelsen må vi søge Guds ledelse, især hvis vi konfronteres med fjender af sandheden eller nogle der modarbejder det der er Guds vilje. Den bøn om ledelse som den trofaste kong David bad da han mødte modstand fra sine fjender, er værd at huske. Vi finder den i Salme 143, som vi vil betragte nærmere. Det bør hjælpe os til at se hvordan vi kan styrke vort forhold til Jehova og få kraft til at lade dét at gøre Guds vilje være det vigtigste i vor tilværelse.

Jehova hører og besvarer vore bønner

 9. (a) Hvad viser Davids ord og gerninger, selv om han ikke var syndfri? (b) Hvorfor bør vi ikke give op med hensyn til at gøre det rette?

⁹ David var overbevist om at Jehova ville lytte til hans bønner selv om de kom fra et syndigt og dødeligt menneske. Han bad ydmygt: „Jehova, hør min bøn; lyt til al min tryglen. Svar mig i din trofasthed, i din retfærdighed. Og gå ikke rettens vej med din tjener; for der er ingen levende som er retfærdig for dit ansigt.“ (Salme 143:1, 2) David var sig bevidst at han var ufuldkommen, men hans hjerte var helt med Gud. Han var forvisset om at Jehova i sin retfærdighed ville svare ham. Er det ikke en opmuntrende tanke? Skønt vi ikke formår at leve op til Guds retfærdighed, kan vi have tillid til at han vil høre os hvis vort hjerte er helt med ham. (Prædikeren 7:20; 1 Johannes 5:14) Her i disse onde dage må vi være vedholdende i bønnen og være opsat på at ’overvinde det onde med det gode’. — Romerne 12:20, 21; Jakob 4:7.

10. Hvorfor var David til tider ængstelig?

¹⁰ David havde fjender, og det samme har vi. David oplevede perioder med ængstelse, både når han måtte flygte fra Saul og søge tilflugt i øde og utilgængelige egne, og når han som konge blev plaget af fjender. Han beskrev hvordan dette berørte ham: „Fjenden har jo forfulgt min sjæl . . . Han har ladet mig bo på mørke steder . . . Og min ånd bliver svag i mig; i mit indre er mit hjerte slået med forfærdelse.“ (Salme 143:3, 4) Har du haft grund til at nære lignende følelser?

11. Hvad har Guds tjenere i vor tid været udsat for?

¹¹ Modstand fra fjender, prøvelser som følge af svære økonomiske problemer, alvorlig sygdom eller andre foruroligende problemer har fået nogle blandt Guds folk til at føle sig presset til det yderste. Deres hjerte har måske været slået af forfærdelse. Det er som om de hver især har udbrudt: „Eftersom du har ladet mig se mange kvaler og ulykker, måtte du bringe mig til live igen . . . Måtte du slå kreds om mig og trøste mig.“ (Salme 71:20, 21) Hvordan er de blevet hjulpet?

Hvordan man modstår fjendernes angreb

12. Hvad gjorde David når han blev udsat for farer og prøvelser?

¹² Salme 143:5 viser hvad David gjorde når han var i fare og blev udsat for store prøvelser: „Jeg mindes fortids dage; jeg grunder over alt hvad du har gjort; jeg grubler over dine hænders værk.“ David mindedes hvad Gud havde gjort for sine tjenere i fortiden, og hvordan han selv var blevet udfriet. Han grundede over det Jehova havde gjort for sit store navns skyld. Ja, David grublede over Guds værk.

13. Hvordan vil det hjælpe os at tænke på fortidige og nutidige tjeneres trofaste eksempel når vi udsættes for prøvelser?

¹³ Vi har sikkert også tit tænkt over hvad Gud har gjort for sit folk, og hvad ’den store sky af vidner’ udrettede i førkristen tid. (Hebræerne 11:32-38; 12:1) Salvede kristne i det første århundrede blev også opfordret til at ’blive ved med at huske de første dage’ og tænke over det de havde udholdt. (Hebræerne 10:32-34) Vi kan også tænke på det Guds tjenere i nyere tid har erfaret, og som vi læser om i bogen Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige.a De beretninger vi læser i denne bog og i andre publikationer, minder os om hvordan Jehova har hjulpet sit folk til at holde ud under forbud, fængslinger og pøbeloverfald og i koncentrations- og arbejdslejre. Der har været store vanskeligheder i krigsramte lande som Burundi, Liberia, Rwanda og det tidligere Jugoslavien. Når Guds tjenere har oplevet modstand, har de kunnet holde ud som følge af et stærkt forhold til Jehova. Han har opretholdt dem der har gjort dét at gøre Guds vilje til det vigtigste i livet.

14. (a) Hvilket eksempel viser at Gud også hjælper dem hvis situation måske minder om vores? (b) Hvad kan vi lære heraf?

¹⁴ Måske tænker du at du aldrig har været udsat for en sådan brutal mishandling og sandsynligvis heller aldrig vil blive det. Men Gud har ikke udelukkende støttet sit folk under sådanne dramatiske omstændigheder. Han har også hjulpet mange der lever under „normale“ forhold. Lad os nævne et af mange eksempler: Genkender du billedet på denne side? Får det dig til at huske hvad Gud har gjort for sine tjenere? Det blev bragt i Vagttårnet for 1. december 1996. Har du læst Penelope Makris’ livsberetning? Er hun ikke et smukt eksempel i uangribelighed? Læg mærke til hvad hun måtte udholde fra naboer, hvordan hun måtte kæmpe med alvorlig sygdom, og hvilke store anstrengelser hun gjorde sig for at forblive i heltidstjenesten. Det hun oplevede i Mitylene er også værd at bemærke. Betragter du sådanne eksempler som noget der skal hjælpe os til at prioritere rigtigt og sætte dét at gøre Guds vilje først i livet?

15. Hvilke af Jehovas gerninger kan vi grunde over?

¹⁵ Det styrker os at grunde over Jehovas værk, sådan som David gjorde. For at gennemføre sin hensigt har Jehova tilvejebragt frelse gennem sin søns død, opstandelse og herliggørelse. (1 Timoteus 3:16) Han har oprettet sit himmelske rige, kastet Satan og hans dæmoner ud af himmelen og genoprettet den sande tilbedelse her på jorden. (Åbenbaringen 12:7-12) Han har tilvejebragt et åndeligt paradis og velsignet sit folk med vækst. (Esajas 35:1-10; 60:22) Hans folk aflægger nu et afsluttende vidnesbyrd før den store trængsel. (Åbenbaringen 14:6, 7) Vi har derfor meget at grunde over.

16. Hvad opfordres vi til at være optaget af, og hvad vil det overbevise os om?

¹⁶ Når vi lader os helt optage af det Gud udretter, i stedet for at fordybe os i menneskers bestræbelser, vil det overbevise os om at intet kan måle sig med Jehovas magt. Jehovas værker begrænser sig ikke til det underfulde fysiske skaberværk i himmelen og på jorden. (Job 37:14; Salme 19:1; 104:24) Hans storslåede gerninger indbefatter også at han i visse tilfælde har udfriet sit folk fra undertrykkende fjender, sådan som det var tilfældet med hans udvalgte folk i fortiden. — 2 Mosebog 14:31; 15:6.

Vi lærer om den vej vi skal vandre ad

17. Hvor virkelig var Jehova for David, og hvordan kan det være til trøst for os?

¹⁷ David bad om hjælp for at hans livssaft ikke skulle tørre ud: „Jeg har bredt mine hænder ud mod dig; min sjæl er som et udtæret land for dig. Skynd dig, svar mig, Jehova. Min ånd er svundet hen. Skjul ikke dit ansigt for mig; ellers bliver jeg som dem der går ned i gravens dyb.“ (Salme 143:6, 7) David vidste at Gud kendte hans situation selv om han var en synder. (Salme 31:7) Vi føler måske også til tider at vor åndelighed er på nulpunktet. Men situationen er ikke håbløs. Jehova, der hører vore bønner, kan fremskynde vor helbredelse ved at opmuntre os gennem kærlige ældste, gennem artikler i Vagttårnet eller punkter på møder der måske netop dækker vort behov. — Esajas 32:1, 2.

18, 19. (a) Hvad bør vi bede Jehova om? (b) Hvad kan vi være forvissede om?

¹⁸ Vor tillid til Jehova får os til at bede med ordene: „Lad mig erfare din loyale hengivenhed . . . for jeg har sat min lid til dig. Lær mig den vej at kende som jeg skal vandre ad.“ (Salme 143:8) Svigtede han søster Makris, der var isoleret på en græsk ø? Vil han da svigte dig når du gør dét at følge hans vilje til det vigtigste i dit liv? Djævelen og hans håndlangere gør alt for at hindre eller helt standse vort forkyndelsesarbejde. Hvad enten vi tjener i lande hvor vi frit kan udøve den sande tilbedelse, eller vi lever et sted hvor vort arbejde er forbudt, beder vi i forening ligesom David: „Udfri mig fra mine fjender, Jehova. Hos dig har jeg søgt ly.“ (Salme 143:9) Vores sikkerhed afhænger af om vi bor i den Højestes skjul. — Salme 91:1.

¹⁹ Vor overbevisning om hvad der er vigtigst, bygger på et solidt grundlag. (Romerne 12:1, 2) Modstå derfor verdens forsøg på at pådutte dig det den efter sine begreber anser for vigtigt. Fortsæt med at lade hele din tilværelse afspejle at du ved hvad der er vigtigst, nemlig at gøre Guds vilje. — Mattæus 6:10; 7:21.

20. (a) Hvad har vi lært om David i Salme 143:1-9? (b) Hvordan har kristne i dag den samme indstilling som David?

²⁰ De første ni vers i Salme 143 beskriver det nære forhold David havde til Jehova. Når han var trængt af fjender, bad han frimodigt om Guds ledelse. Han udøste sit hjerte for ham og bad om hjælp til at finde frem til den rette vej. Det forholder sig på samme måde i dag med resten af de salvede på jorden og deres medarbejdere. De betragter deres forhold til Jehova som dyrebart og beder ham lede dem. De lader dét at gøre Guds vilje komme først i livet trods det pres de udsættes for fra Djævelen og den verden der omgiver dem.

21. Hvorfor er det vigtigt at vi selv sætter et godt eksempel når vi underviser andre om hvad der bør være det vigtigste i livet?

²¹ De millioner der studerer Bibelen med Jehovas Vidner, må lære at forstå at dét at gøre Guds vilje er det vigtigste i livet. Vi kan hjælpe dem til at forstå dette ved at studere kapitel 13 med dem i bogen Kundskab der fører til evigt liv, som netop understreger de principper der er forbundet med at være lydig mod Guds ord.b De bør naturligvis kunne se på os at vi selv lever efter det vi lærer andre. Efter forholdsvis kort tid vil de også lære hvilken vej de bør følge. Når disse millioner af interesserede forstår hvad der bør være det vigtigste i livet, vil mange føle sig tilskyndet til at indvi sig og lade sig døbe. Derefter kan menigheden hjælpe dem til at fortsætte med at vandre på livets vej.

22. Hvilke spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel?

²² Der er mange der erkender at dét at gøre Guds vilje bør være det vigtigste i deres liv. Men hvordan oplærer Jehova til stadighed sine tjenere til at gøre hans vilje? Hvordan gavner det dem? Disse spørgsmål vil blive behandlet når vi i den næste artikel ser nærmere på Salme 143:10.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvordan kan det der siges i Filipperbrevet 1:9, 10, hjælpe os til at prioritere rigtigt?

◻ Hvordan viste Jesus hvad der var vigtigst i hans liv?

◻ Hvad kan vi lære af det eksempel David satte da han kom ud for prøvelser?

◻ Hvordan er Salme 143:1-9 en hjælp for os der lever i dag?

◻ Hvad bør være det vigtigste i vort liv?

[Illustration på side 10]

David viste ved sine handlinger at han stolede på Jehova

[Kildeangivelse]

Gengivet efter Illustrirte Pracht - Bibel/Heilige Schrift des Alten und Neuen Testaments, nach der deutschen Übersetzung D. Martin Luther’s