Forøg din fred gennem nøjagtig kundskab

„Måtte ufortjent godhed og fred blive jer stadig rigeligere til del ved nøjagtig kundskab om Gud og om Jesus, vor Herre.“ — 2 Peter 1:2.

 1, 2. (a) Hvorfor kan et fredfyldt forhold til Gud sammenlignes med et ægteskab? (b) Hvordan kan vi få større fred med Gud?

DET fredfyldte forhold vi får til Jehova Gud når vi lader os døbe, kan i visse henseender sammenlignes med et ægteskab. Selve bryllupsdagen er noget særligt, men den er kun begyndelsen til et godt ægteskab. Hvis ægtefællerne arbejder på det kan deres forhold blive bedre og bedre, ja, som en oase i en ørken. På samme måde kan vi opnå større fred med Jehova hvis vi arbejder på det og tager imod hjælp fra ham.

² Apostelen Peter forklarede hvordan de der havde „opnået troens privilegium“ kunne få større fred med Gud. Han skrev: „Måtte ufortjent godhed og fred blive jer stadig rigeligere til del ved nøjagtig kundskab om Gud og om Jesus, vor Herre.“ — 2 Peter 1:1, 2.

„Nøjagtig kundskab om Gud“

 3. Hvad vil det sige at have nøjagtig kundskab om Jehova og Jesus?

³ Det græske ord der i denne sammenhæng oversættes med „nøjagtig kundskab“ (epiʹgnōsis) betegner dyb, indgående kundskab. Ordets verbalform kan betegne det at tilegne sig kundskab gennem erfaring, og det gengives i Lukas 1:4 med vendingen „blive helt klar over“. Sprogforskeren Nathanael Culverwel forklarer at ordet for ham indebærer at blive „bedre kendt med noget jeg i forvejen vidste; mere indgående at betragte noget som jeg havde set på lang afstand“. Hvis vi skal tilegne os en sådan „nøjagtig kundskab“ om Jehova og Jesus, må vi lære dem bedre at kende som personer, vi må erhverve os et nøje kendskab til deres egenskaber.

 4. Hvordan kan vi få større kundskab om Gud, og hvorfor vil dette give os større fred med ham?

⁴ To måder hvorpå vi kan opnå denne kundskab er gennem gode personlige studievaner og regelmæssig overværelse af Guds folks møder. Herved vil vi lære mere om Guds handlinger og tanker. Vi vil danne os et klarere billede af hans personlighed. Men for at lære Gud godt at kende må vi også efterligne ham, vi må genspejle dette billede. Jehova beskrev for eksempel en mand der efterlignede ham ved at være uselvisk, og sagde derefter: „Var dette ikke at kende mig?“ (Jeremias 22:15, 16; Efeserne 5:1) Hvis vi nøje efterligner Gud vil vi få større fred med ham fordi vi i højere grad ifører os den nye personlighed „som gennem nøjagtig kundskab fornys efter billedet af ham som skabte den“. Vi vil blive mere tiltalende i Guds øjne. — Kolossenserne 3:10.

 5. (a) Hvordan hjalp det en kristen kvinde at have nøjagtig kundskab? (b) På hvilke områder kan vi gøre mere for at efterligne Jehova?

⁵ En kristen kvinde ved navn Lynn havde svært ved at tilgive en søster hun havde haft en uoverensstemmelse med, men hendes dybtgående personlige studium fik hende til at tænke sin indstilling grundigt igennem. „Jeg tænkte på hvilken Gud Jehova er, på at han aldrig bærer nag,“ fortæller hun. „Jeg kom i tanker om at vi hver eneste dag gør en hel masse der mishager ham, og at han ikke holder regnskab med det. Min uoverensstemmelse med søsteren var ganske lille i sammenligning, og hver gang jeg så hende begyndte jeg at sige til mig selv: ’Jehova elsker hende lige så højt som han elsker mig.’ Det hjalp mig til at overvinde problemet.“ Er der nogle områder hvor du i højere grad bør efterligne Jehova? — Salme 18:35; 103:8, 9; Lukas 6:36; Apostelgerninger 10:34, 35; 1 Peter 1:15, 16.

Nøjagtig kundskab om Kristus

 6. Hvordan viste Jesus at forkyndelsen var det der havde størst betydning for ham?

⁶ At have nøjagtig kundskab om Jesus indbefatter at have „Kristi sind“ og at efterligne ham. (1 Korinther 2:16) Jesus forkyndte begejstret om sandheden. (Johannes 18:37) Han lod sig ikke påvirke af de fordomme der var udbredt i befolkningen. Mens andre jøder ikke kunne udstå samaritanerne, forkyndte han for en samaritansk kvinde ved en brønd. Alene det at en mand offentligt talte mere end et kort øjeblik med en kvinde, er måske blevet betragtet med misbilligelse.a Men Jesus forkyndte frimodigt skønt det ikke var populært i samfundet. Tjenesten for Gud styrkede ham. Han sagde: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ Glæden over at se at andre, for eksempel den samaritanske kvinde og mange af dem der boede i samme by, tog imod sandheden, styrkede Jesus ligesom mad. — Johannes 4:4-42; 8:48.

 7. (a) Hvad bør kundskaben om Jesus motivere os til? (b) Forventer Gud at alle hans tjenere forkynder lige meget? Forklar.

⁷ Har du samme indstilling som Jesus havde? Det skal indrømmes at mange finder det svært at begynde at tale med fremmede om Bibelen og måske blive ugleset af andre. Men hvis vi skal have samme indstilling som Jesus, kan vi ikke komme uden om det: Vi skal forkynde. Hvor meget vi kan gøre afhænger naturligvis af vore evner og muligheder. Vi bør derfor ikke føle at Gud er utilfreds med vor hellige tjeneste. Vor kundskab om Jesus bør imidlertid anspore os til at gøre vort yderste, for Jesus befalede at vi skulle tjene Jehova af hele vor sjæl. — Mattæus 13:18-23; 22:37.

Opdyrk had til det onde

 8, 9. Hvad hader Jehova, og hvordan kan vi nære det samme had?

⁸ Nøjagtig kundskab hjælper os også til at forstå hvad Jesus og Jehova hader. (Esajas 61:8; Hebræerne 1:9) „Der er seks ting Jehova hader, ja, syv der er hans sjæl en vederstyggelighed: stolte øjne, løgnetunge, hænder som udgyder uskyldigt blod, et hjerte der finder på onde anslag, fødder som løber hurtigt efter ondt, et falsk vidne som udspyr løgn, og den der sår splid mellem brødre.“ (Ordsprogene 6:16-19) Disse holdninger og handlinger er „hans sjæl en vederstyggelighed“. Det hebraiske ord der her gengives med „en vederstyggelighed“ kommer af et ord der betyder „at afsky, at væmmes ved,“ „ikke at kunne fordrage, for eksempel om det der byder alle sanserne imod; at afsky, at nære indgroet had til“. For at opnå fred med Gud må vi hade det han hader.

⁹ Vi må for eksempel tage afstand fra ethvert udtryk for stolthed, eller „stolte øjne“. Efter dåben har nogle følt at de ikke længere havde brug for regelmæssig hjælp fra dem der havde undervist dem indtil da. Men nye kristne bør ydmygt tage imod hjælp indtil de bliver velfunderede i sandheden. (Galaterne 6:6) Vi må også undgå sladder, der let kan resultere i „splid mellem brødre“. Vi „udgyder“ måske ikke „uskyldigt blod“ ved med „løgnetunge“ at udsprede falske rygter, uberettiget kritik eller lignende, men vi kan afgjort ødelægge andres gode omdømme. Vi kan ikke have fred med Gud hvis vi ikke har fred med vore brødre. (Ordsprogene 17:9; Mattæus 5:23, 24) Gud siger desuden i sit ord at han „hader skilsmisse“. (Malakias 2:14, 16) Hvis du er gift, arbejder du så på at bevare dit ægteskab stærkt? Finder du det afskyeligt at nogle flirter med andres ægtefæller og tager sig friheder over for dem? Hader du, ligesom Jehova, kønslig umoralitet? (5 Mosebog 23:17, 18) Det er ikke let at hade sådanne handlinger, for de appellerer måske til vort syndige kød, og verden betragter dem som ganske normale.

10. Hvordan kan vi opdyrke had til det onde?

¹⁰ Som en hjælp til at opdyrke had til det onde bør vi undgå at lade os underholde af film, fjernsynsudsendelser og bøger der bærer præg af spiritisme, umoralitet eller vold. (5 Mosebog 18:10-12; Salme 11:5) Underholdning af den art kaster et forsonende skær over overtrædelser af Guds lov eller skildrer dem endda i humoristisk sammenhæng, og underminerer derved vore bestræbelser for at opdyrke had til det onde. Inderlige bønner vil derimod hjælpe os, for Jesus sagde: „Bed fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse. Ånden er naturligvis ivrig, men kødet er svagt.“ (Mattæus 26:41, 42) Om det at bekæmpe et stærkt kødeligt begær har en kristen mand sagt: „Jeg tvinger mig selv til at bede. Somme tider føler jeg mig ikke værdig til at vende mig til Jehova, men ved at tvinge mig selv til at gøre det, ved at bønfalde ham om hjælp, får jeg den nødvendige styrke.“ Hvis vi tænker på de sørgelige konsekvenser af at overtræde Jehovas love, forstår vi bedre hvorfor han afskyr det onde. — 2 Peter 2:12, 13.

11. Hvad kan nu og da plage os?

¹¹ Selv om vi har fred med Gud vil vi til tider blive plaget af hverdagens pres og fristelser eller endda af vore egne svagheder. Men vi må huske at vi har gjort os selv til skydeskive for Satans onde anslag. Han fører krig mod dem der overholder Guds bud og er Jehovas vidner! (Åbenbaringen 12:17) Hvordan kan vi da bevare freden i sindet?

Ulykker der kan forstyrre vor fred

12. (a) Hvad er baggrunden for Salme 34? (b) Hvordan beskriver skriftstederne Davids følelser i forbindelse med disse begivenheder?

¹² „Mange ulykker rammer den retfærdige,“ skrev David i Salme 34:19. Denne salme blev, ifølge overskriften, skrevet af David efter at han havde været døden nær, på et tidspunkt da han var på flugt fra kong Saul og søgte tilflugt hos Akisj, filisterkongen i Gat. Kongens tjenere genkendte David og beklagede sig til Akisj fordi de kunne huske hvilke militære bedrifter David tidligere havde øvet for Israel. David hørte deres samtale og „tog da disse ord til hjerte og blev meget bange for Akisj, kongen i Gat“. (1 Samuel 21:10-12) Gat var trods alt Goliats hjemby, og David havde dræbt deres helt — og nu bar han endda denne filisterkæmpes sværd! Ville de nu hugge hans hoved af med dette enorme sværd? Hvad gjorde David? — 1 Samuel 17:4; 21:9.

13. Hvad gjorde David da han var i nød, og hvordan kan vi følge hans eksempel?

¹³ David påkaldte Gud med inderlige råb om hjælp. „Denne nødstedte kaldte, og Jehova hørte ham. Og fra alle hans kvaler frelste han ham,“ skrev David. Han skrev også: „Fra alt det jeg gruede for, udfriede han mig.“ (Salme 34:4, 6, 15, 17) Har du også lært at anråbe Jehova, at udøse dit hjerte for ham når du er i nød? (Salme 62:8; Efeserne 6:18) Skønt du måske ikke er i nød i samme grad som David, vil du erfare at Gud vil hjælpe dig i rette tid. (Hebræerne 4:16) David nøjedes dog ikke med at bede.

14. Hvordan gjorde David brug af sin ’evne til at tænke’, og hvordan hjælper Gud os til at gøre det samme?

¹⁴ „[David lod] som om han var sindssyg i deres påsyn og opførte sig som forrykt . . . Da sagde Akisj til sine tjenere: ’I kan da se at manden opfører sig som en vanvittig. Hvorfor bringer I ham til mig?’“ (1 Samuel 21:13-15) Ja, David udtænkte en strategi der hjalp ham til at undslippe, og Jehova velsignede hans planer. Når vi står over for indviklede problemer forventer Jehova også at vi bruger vor tænkeevne og ikke simpelt hen forventer at han rydder alle vanskeligheder af vejen for os. Han har skænket os sit inspirerede ord, der giver „de uerfarne klogskab, . . . kundskab og evnen til at tænke“. (Ordsprogene 1:4; 2 Timoteus 3:16, 17) Gud har også indsat ældste i menighederne som kan hjælpe os til at overholde Guds normer. (1 Thessaloniker 4:1, 2) Ofte vil de måske bistå os med at finde oplysninger frem fra Vagttårnsselskabets bøger og blade der kan hjælpe os til at træffe den rigtige afgørelse eller til at løse et problem.

15. Hvorfor trøstes vi af ordene i Salme 34:18?

¹⁵ Selv når vi er nedtrykte på grund af vore svagheder og fejl kan vi bevare vor fred med Gud hvis vi har den rigtige indstilling. David skrev i Salme 34:18: „Nær er Jehova hos dem med sønderbrudt hjerte, og han frelser dem der er knust i ånden.“ Hvis vi beder om tilgivelse og tager de nødvendige skridt til at gøre fejlen god igen (dette er særlig vigtigt når det gælder alvorlige overtrædelser), vil Jehova forblive nær hos os og støtte os følelsesmæssigt. — Ordsprogene 28:13; Esajas 55:7; 2 Korinther 7:9-11.

Vore erfaringer giver fred

16. (a) På hvilken anden måde kan vi tilegne os nøjagtig kundskab om Gud? (b) Hvad mente David med ordene: „Smag og se at Jehova er god“?

¹⁶ Endnu en måde hvorpå vi kan opnå nøjagtig kundskab om Gud, foruden gennem mødedeltagelse og studium, er ved personligt at erfare hans kærlige hjælp. (Salme 41:10, 11) At Jehova udfrier os af vore kvaler betyder ikke altid at han omgående løser vore problemer for os; vi må måske fortsat kæmpe med dem. (1 Korinther 10:13) Skønt Davids liv blev skånet i Gat, var han flygtning i flere år derefter og kom ud for den ene farefulde situation efter den anden, men hele tiden følte han Jehovas omsorg og støtte. Han havde søgt fred med Gud og fundet den, og han erfarede at ’de der søger Jehova intet godt skal mangle’. Da David selv havde erfaret at Jehova holdt ham oppe når han var i nød, kunne han sige: „Smag og se at Jehova er god; lykkelig er den mand som søger tilflugt hos ham.“ — Salme 34:8-10, 14, 15.

17. Hvad blev resultatet af at en familie søgte tilflugt hos Jehova da der opstod problemer?

¹⁷ Hvis vi søger tilflugt hos Jehova når vi er i vanskeligheder, vil vi også kunne ’smage og se at Jehova er god’. En kristen fra den midtvestlige del af De Forenede Stater mistede efter en ulykke et vellønnet job som han havde haft i 14 år. Sammen med sin familie anråbte han Gud om hjælp, da de nu ingen indtægter havde. Samtidig skar de imidlertid ned på deres udgifter, og for at få mad fiskede de og samlede hvad de kunne på de nærliggende marker. Med hjælp fra nogle i menigheden og ved at tage deltidsarbejde når det var muligt, klarede denne familie på fire sig. Et år efter ulykken sagde moderen: „Man kan narre sig selv til at tro at man stoler på Jehova når man i virkeligheden stoler på sine egne evner, sin ægtefælle eller sit job. Men vi har lært at stole på ham, og kun på ham. Alt andet kan tages fra os, men Jehova har aldrig forladt os — ikke et øjeblik. Vi har kun lige det nødvendige, men som familie har vi fået et meget nærmere forhold til Jehova.“

18. Hvad kan hjælpe os til at udholde problemer der ikke kan løses med det samme?

¹⁸ Ja, nogle har måske varige, økonomiske problemer, mens andre plages af en kronisk fysisk sygdom, en uoverensstemmelse med en anden, en psykisk lidelse, for eksempel en depression, eller lignende problemer. Men hvis vi har lært Gud godt at kende vil vi stole på at han vil hjælpe os. (Esajas 43:10) Denne ubrydelige tillid vil hjælpe os til at holde ud og til at have „Guds fred, som overgår al forstand“. — Filipperne 4:7.

19. Hvordan kan vi vide at Jehova ikke tager let på vore lidelser?

¹⁹ Når vi kommer ud for problemer og vanskeligheder må vi aldrig glemme at Jehova ved hvordan vi har det. I en anden salme som David skrev med tanke på sine oplevelser i Gat, bad han indtrængende til Jehova: „Kom mine tårer i din læderflaske. Står de ikke i din bog?“ (Salme 56:8) Der er ingen tvivl om at Gud lyttede til Davids bøn. Det må have trøstet David at vide at Gud ville samle de tårer han græd af smerte og angst, og så at sige komme dem i en læderflaske, som man normalt brugte til god vin eller drikkevand. Sådanne tårer ville altid blive husket, ja, de ville stå skrevet i Guds bog. Jehovas omsorg er stor!

20. Hvordan kan vi få større fred med Gud?

²⁰ Ja, dåben er blot begyndelsen til et fredfyldt forhold til Gud. Efterhånden som vi lærer mere om Guds og Jesu egenskaber, og på vor egen krop erfarer Jehovas støtte når vi er i nød, vil vi opnå større fred med Gud. Vort forhold til ham vil allerede nu blive som en tryg oase midt i en usikker verden, og desuden vil vi få det dyrebare håb om et evigt liv i Paradiset, hvor vi vil ’glæde os over megen fred’. — Salme 37:11, 29.

[Fodnote]

Husker du dette?

■ På hvilke måder kan vi tilegne os nøjagtig kundskab om Gud og Jesus?

■ Hvordan kan vi vise at vi efterligner Gud og Jesus?

■ Hvordan kan vi genspejle Guds had til det onde?

■ Hvordan kan vi bevare vor fred med Gud trods problemer?

[Illustration på side 17]

Jesus lod ikke andres fordomme hindre ham i at forkynde. Efterligner vi hans nidkære forkyndelse?

[Illustrationer på side 18]

Da David stod over for et alvorligt problem, anråbte han Jehova om hjælp . . . . . . og lod som om han var sindssyg for at planlægge en udvej. Jehova hørte hans bønner