„Lykkeligt er det menneske der har fundet visdom“

HAN var digter, arkitekt og konge. Med en årlig indtægt på mere end 200 millioner dollars var han den rigeste konge på jorden. Han var også berømt for sin visdom. En dronning der besøgte ham, var så imponeret at hun udbrød: „Se, halvdelen er ikke blevet mig fortalt. Du har i visdom og velstand overgået rygtet som jeg hørte.“ (1 Kongebog 10:4-9) Sådan så situationen ud for kong Salomon fra fortidens Israel.

Salomon havde både rigdom og visdom. Derfor var han i særlig grad kvalificeret til at afgøre hvilken af de to ting som havde størst betydning. Salomon skrev: „Lykkeligt er det menneske der har fundet visdom, ja, det menneske som opnår dømmekraft; at erhverve sig den er nemlig bedre end at erhverve sig sølv, og at have den som udbytte er bedre end guld. Den er mere værdifuld end koraller; og hvad andet du har lyst til, kan ikke stilles op som dens lige.“ — Ordsprogene 3:13-15.

Men hvor findes visdommen? Hvorfor er den mere værd end rigdom? Hvad er det der gør den så tiltrækkende? Det ottende kapitel i Ordsprogenes Bog, som er skrevet af kong Salomon, besvarer disse spørgsmål på en fascinerende måde. I dette kapitel er visdommen fremstillet som en person der både kan tale og handle. Den fortæller selv hvorfor den er værd at tragte efter.

„Den råber højt“

Indledningen til det ottende kapitel i Ordsprogenes Bog er et retorisk spørgsmål: „Råber visdommen ikke, og lader dømmekraften ikke sin røst lyde?“a Jo, visdommen og dømmekraften råber — i modsætning til den umoralske kvinde som står på lur i mørket og hvisker forførende ord i øret på enlige, uerfarne unge mænd. (Ordsprogene 7:12) „Den har stillet sig på toppen af højdedragene, ved vejen, hvor stierne krydser hinanden. Den råber højt ved siden af portene, ved adgangen til staden, hvor man går ind gennem indgangene.“ (Ordsprogene 8:1-3) Visdommens kraftige og klare røst lyder højt og tydeligt på offentlige steder — i portene, hvor stierne krydses, ved byens indgang. Folk kan let høre dens stemme og reagere.

Hvem kan benægte at visdommen fra Gud som er nedfældet i Bibelen, hans inspirerede ord, er tilgængelig for stort set alle der ønsker at erhverve sig den? „Bibelen er historiens mest læste bog,“ siger The World Book Encyclopedia. Opslagsværket tilføjer: „Bibelen har fået en større udbredelse end nogen anden bog. Den er også blevet oversat flere gange og til flere sprog end nogen anden bog.“ Hele Bibelen eller dele af den kan fås på mere end 2100 sprog og dialekter. Det betyder at over 90 procent af jordens befolkning har adgang til i det mindste en del af Bibelen på deres eget sprog.

Jehovas Vidner udbreder offentligt Bibelens budskab overalt. I 235 lande forkynder de den gode nyhed om Guds rige og underviser folk i sandheden fra Guds ord. Deres tidsskrifter Vagttårnet og Vågn op! som er baseret på Bibelen og udkommer på henholdsvis 140 og 83 sprog, har hvert et oplag på mere end 20 millioner. Ja, visdommen råber højt på offentlige steder.

„Min røst er henvendt til menneskenes sønner“

Den personificerede visdom begynder nu at tale: „Det er til jer, I mænd, jeg råber, og min røst er henvendt til menneskenes sønner. I uerfarne, forstå hvad klogskab er, og I tåber, forstå hvad et forstandigt hjerte er.“ — Ordsprogene 8:4, 5.

Visdommens råb er universelt. Opfordringen gælder hele menneskeheden. Selv de uerfarne indbydes til at erhverve sig klogskab eller kløgt, og også tåberne opfordres til at skaffe sig forstand. Jehovas Vidner opfatter Bibelen som en bog for alle mennesker og bestræber sig for upartisk at tilskynde enhver de møder, til at undersøge den for at finde frem til dens visdomsord.

„Min gane udtrykker sandhed“

Visdommen forstærker sin indtrængende anmodning med ordene: „Hør, for jeg taler om noget der er vigtigt, og jeg åbner mine læber med det der er retskaffent. For min gane udtrykker sandhed, og ugudelighed er vederstyggeligt for mine læber. Alt hvad min mund siger, stemmer med det der er retfærdigt. Der er intet fordrejet eller kroget i det.“ Visdommens belæring er ypperlig og retskaffen, sand og retfærdig. Den er ikke underfundig eller kroget. „Det er alt sammen redeligt for den forstandige, retskaffent for dem der finder kundskab.“ — Ordsprogene 8:6-9.

Visdommen kommer meget passende med denne indtrængende opfordring: „Tag imod min tugt, ikke imod sølv, og imod kundskab frem for udsøgt guld.“ Det er en fornuftig tilskyndelse, „for visdom er bedre end koraller; og intet andet man kunne have lyst til, kan ligestilles med den“. (Ordsprogene 8:10, 11) Men hvorfor er det sådan? Hvad er det der gør visdom mere dyrebar end rigdom?

„Min frugt er bedre end guld“

De gaver visdommen skænker dem der lytter til den, er mere værdifulde end guld, sølv og koraller. Visdommen oplyser os om hvad disse gaver består i: „Jeg, visdommen, har bosat mig hos klogskab, og jeg finder frem til den kundskab der er forbundet med evnen til at tænke. Frygt for Jehova er at hade det onde. Jeg hader hovmod og stolthed og den onde vej og den fordærvede mund.“ — Ordsprogene 8:12, 13.

Visdom giver sin ejermand klogskab og tænkeevne. Eftersom „frygt for Jehova er visdommens begyndelse“, har den der har erhvervet sig visdom fra Gud, ærefrygt og dyb ærbødighed for ham. (Ordsprogene 9:10) Han hader det Jehova hader. Hovmod, arrogance, en umoralsk levevis og et dårligt sprog ligger ham fjernt. Hans had til det onde beskytter ham mod den fordærvende virkning som det at have myndighed kan føre til. Det er meget vigtigt at familieoverhoveder og de der har ansvarsopgaver i den kristne menighed, søger at opnå visdom.

Visdommen fortsætter: „Råd og praktisk visdom tilhører mig. Jeg er forstand; mig tilhører styrke. Det er ved mig konger regerer og magthavere giver forordninger med retfærdighed. Det er ved mig fyrster styrer og alle fornemme dømmer med retfærdighed.“ (Ordsprogene 8:14-16) Visdommens frugter indbefatter indsigt, forstand og styrke — egenskaber som er meget ønskværdige hos fornemme mænd, herskere og magthavere. Visdom er uundværlig for dem der har myndighed, og for dem der rådgiver andre.

Sand visdom er lettilgængelig for alle, men ikke alle finder den. Nogle afviser den eller undgår den, selv når den befinder sig lige uden for deres dør. Visdommen siger: „Jeg elsker dem der elsker mig, og de der søger efter mig finder mig.“ (Ordsprogene 8:17) Visdommen er kun opnåelig for dem der oprigtigt søger efter den.

Visdommens veje er redelige og retfærdige. Visdommen belønner dem der søger den. „Hos mig er der rigdom og ære, arvegods og retfærdighed. Min frugt er bedre end guld, ja, end lutret guld, og min afgrøde bedre end udsøgt sølv. Jeg vandrer på retfærdighedens sti, midt på rettens veje, for at give dem der elsker mig besiddelser i arv og fylde deres forrådshuse.“ — Ordsprogene 8:18-21.

Foruden de gode egenskaber klogskab, tænkeevne, ydmyghed, indsigt, praktisk visdom og forstand giver visdom også sin ejermand rigdom og ære. Det er muligt for den vise at skaffe sig velstand på en retfærdig måde og samtidig gøre åndelige fremskridt. (3 Johannes 2) Visdom bringer også ære. Derudover vil den vise være tilfreds med det han opnår. Han vil have fred i sindet og en ren samvittighed over for Gud. Ja, lykkeligt er det menneske der har fundet visdom. Dens frugt er virkelig bedre end lutret guld og udsøgt sølv.

Denne vejledning er meget betimelig for os, eftersom vi lever i en materialistisk verden — en verden som lægger mest vægt på at erhverve sig rigdom på enhver tænkelig måde og for enhver pris. Vi må aldrig glemme hvor kostbar visdommen er. Lad os aldrig prøve at opnå velstand på uretfærdig vis. Lad os aldrig, blot for at opnå rigdom, forsømme at gøre brug af de foranstaltninger der kan give os visdom — det vil sige de kristne møder og vores personlige studium af Bibelen og de publikationer som „den trofaste og kloge træl“ tilvejebringer. — Mattæus 24:45-47.

„Jeg har været indsat fra den fjerne fortid“

At visdommen personificeres i det 8. kapitel i Ordsprogenes Bog, er ikke blot et sprogligt hjælpemiddel der benyttes for at oplyse os om en abstrakt egenskabs karakteristika. Den refererer også symbolsk til Jehovas mest betydningsfulde skabning. Visdommen fortsætter: „Jehova frembragte mig som begyndelsen til sin vej, det tidligste af sine værker fra gammel tid. Jeg har været indsat fra den fjerne fortid, fra begyndelsen, tidligere end jorden. Dengang dybene ikke fandtes blev jeg til som under fødselsveer, dengang der ikke var kilder fyldt med vand. Før bjergene blev anbragt, før højene, blev jeg til som under fødselsveer, da han endnu ikke havde dannet jorden og det åbne land og de første af det frugtbare lands støvmasser.“ — Ordsprogene 8:22-26.

Ovennævnte beskrivelse af den personificerede visdom harmonerer fuldstændig med Bibelens udtalelser om „Ordet“. Apostelen Johannes skrev: „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var en gud.“ (Johannes 1:1) Den personificerede visdom repræsenterer i overført betydning Jesus Kristus, Guds søn, i hans førmenneskelige tilværelse.b

Jesus Kristus er „al skabnings førstefødte, for ved hjælp af ham er alt andet blevet skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige“. (Kolossenserne 1:15, 16) Den personificerede visdom fortsætter: „Da han [Jehova] beredte himmelen, var jeg der; da han forordnede en kreds på dybets flade, da han gjorde skymasserne oventil stærke, da han gav dybets kilder kraft, da han satte sin forordning for havet så vandene ikke skulle overskride hans befaling, da han forordnede jordens grundvolde, da var jeg hos ham som værkmester; jeg var den han holdt af dag efter dag. Hele tiden glædede jeg mig for hans ansigt, glædede mig over det frugtbare land på hans jord, og menneskenes sønner holdt jeg af.“ (Ordsprogene 8:27-31) Jehovas førstefødte søn var ved sin Faders side og samarbejdede aktivt med ham — den uforlignelige Skaber af himmelen og jorden. Da Jehova Gud skabte det første menneske, var hans søn med som hans værkmester. (1 Mosebog 1:26) Det er ikke så mærkeligt at Guds søn er interesseret i, og holder meget af, menneskene.

„Lykkeligt er det menneske som hører på mig“

Som den personificerede visdom siger Guds søn: „Nu, I sønner, hør på mig, ja, lykkelig er den der holder sig på mine veje. Hør på tugt og bliv vise, ja, sky den ikke. Lykkeligt er det menneske som hører på mig ved at våge ved mine døre dag efter dag, ved at stå vagt ved mine dørstolper. For den der finder mig, har fundet livet og opnår velvilje fra Jehova. Men den der går fejl af mig, gør vold mod sin sjæl; enhver som hader mig, elsker døden.“ — Ordsprogene 8:32-36.

Jesus Kristus er selve legemliggørelsen af Guds visdom. „Omhyggeligt skjult i ham er alle visdommens og kundskabens værdier.“ (Kolossenserne 2:3) Vi bør derfor lytte nøje til ham og følge lige i hans fodspor. (1 Peter 2:21) At afvise ham er det samme som at øve vold mod sin egen sjæl og elske døden, for „der er ikke frelse i nogen anden“. (Apostelgerninger 4:12) Lad os anerkende Jesus som den hvorigennem Gud har tilvejebragt frelsen. (Mattæus 20:28; Johannes 3:16) Ved at gøre det vil vi erfare den glæde det medfører at ’finde livet og opnå Jehovas velvilje’.

[Fodnoter]

[Illustrationer på side 26]

Visdom er uundværlig for dem der skuldrer et ansvar

[Illustrationer på side 27]

Gør brug af de foranstaltninger der kan give dig visdom