hvis du desuden kalder på forstand og lader din røst råbe på dømmekraft,

At give agt på visdom indebærer at man lærer at vise dømmekraft samt tilegner sig forstand og forståelse. Ifølge Ordbog over det Danske Sprog er dømmekraft ’evnen til at dømme eller skønne rigtigt om noget; sund fornuft; skønsomhed’. Den dømmekraft der stammer fra Gud, er evnen til at skelne mellem det der er rigtigt, og det der er forkert, og så vælge den rette vej. Hvis ikke vi ’bøjer vort hjerte’ mod dømmekraft, eller er ivrige efter at opdyrke den, hvordan kan vi så forblive på „den vej der fører til livet“? (Mattæus 7:14; jævnfør Femte Mosebog 30:19, 20.) Ved at studere Guds ord og anvende det vi lærer, i praksis opnår vi dømmekraft.

Hvordan kan vi ’kalde på forstand’, altså opnå evnen til at se hvordan de forskellige sider af et emne forholder sig til hinanden og til sammenhængen? Det er naturligt at man med alderen og erfaringen opnår større indsigt og forståelse — men det er ikke altid tilfældet. (Job 12:12; 32:6-12) Salmisten sagde: „Jeg handler mere forstandigt end de ældre mænd, for jeg har rettet mig efter dine [Jehovas] bestemmelser.“ Og han sang: „Når der lukkes op for dine ord, giver det lys; det giver de uerfarne forstand.“ (Salme 119:100, 130) Jehova er „den gamle af dage“, og hans forstand er menneskets uendelig overlegen. (Daniel 7:13) Gud kan give den uerfarne forstand så han endda får større forståelse end dem der er ældre end han. Derfor bør vi flittigt studere og følge Guds ord, Bibelen.

Ordene „hvis du“, der bruges flere gange i begyndelsen af det andet kapitel i Ordsprogenes Bog, bliver efterfulgt af udtryk som „tager imod“, „gemmer“, „kalder“, „søger“, „leder efter“. Hvorfor bruger skribenten disse udtryk, der beskriver en stadig større intensitet? Et opslagsværk forklarer: „Vismanden understreger [her] nødvendigheden af med iver og alvor at søge efter visdom.“ Ja, vi må ivrigt søge at opnå visdom og de nært beslægtede egenskaber — dømmekraft og forstand.