„Enhver der er klog handler med kundskab“

VEJLEDNINGEN i Guds ord, Bibelen, „er mere værd end guld, ja, end fint guld i mængde“. (Salme 19:7-10) Hvorfor? Fordi „den vises [Jehovas] lov er en livets kilde der holder én borte fra dødens snarer“. (Ordsprogene 13:14) Når vi anvender de råd der gives i Bibelen, får vi ikke blot en bedre livskvalitet, men vi bliver også hjulpet til at undgå de faldgruber der kan bringe vort liv i fare. Det er yderst vigtigt at vi søger kundskab fra Bibelen og handler efter det vi lærer!

Israels kong Salomon gav nogle gode råd der hjælper os til at handle klogt så vi kan få et bedre og længere liv. De er nedskrevet i Ordsprogene 13:15-25.a Ved hjælp af kortfattede ordsprog viser han hvordan Guds ord kan hjælpe os til at vinde yndest hos andre, være trofaste i vores tjeneste, have det rette syn på tugt og vælge vore venner med visdom. Han siger også at det er klogt at efterlade en arv til sine børn og at opdrage dem i kærlighed.

„God indsigt vinder yndest“

„God indsigt vinder yndest, men forrædernes vej er ujævn,“ siger Salomon. (Ordsprogene 13:15) Et opslagsværk siger at det udtryk der er gengivet med „god indsigt“, eller god forstand, på originalsproget „beskriver det at man er i besiddelse af sund fornuft og god dømmekraft, og har kloge meninger“. En der er i besiddelse af dette, vil ikke have svært ved at vinde yndest hos andre.

Tænk over den indsigtsfulde måde apostelen Paulus behandlede sin trosfælle Filemon på. Hans træl Onesimus var løbet bort, men var nu blevet kristen, og Paulus sendte ham tilbage til Filemon. Paulus tilskyndede ham til at tage venligt imod Onesimus, sådan som han ville modtage Paulus selv. Paulus tilbød oven i købet at betale det tilbage som Onesimus eventuelt skyldte Filemon. Paulus kunne have benyttet sig af sin stilling og befalet Filemon at gøre det han skulle. Men han valgte at være taktfuld og vise kærlighed. Han følte sig overbevist om at han ved at gøre dette ville få Filemon til at samarbejde og endda gøre mere end han blev bedt om. Skulle vi ikke behandle vore trosfæller på samme måde? — Filemon 8-21.

I modsætning hertil er forrædernes vej „ujævn“, eller „hård“ (New International Version). Hvad menes der med det? Ifølge en hebraiskkyndig betyder det ord der bruges her, „stærk eller fast, og det hentyder til de ondes hårde, hjerteløse opførsel. . . . Den der er besluttet på at følge en ond vej, upåvirket af og ligeglad med andres gode råd, er på vej mod undergang.“

Salomon fortsætter: „Enhver der er klog handler med kundskab, men tåben udbreder sin dårskab.“ (Ordsprogene 13:16) Klogskab kædes her sammen med at have kundskab og at tænke før man handler. Når den kloge står over for uretfærdig kritik eller endda krænkende tale, vil han tøjle sine læber. Han vil bede Gud om at hjælpe ham til at bære åndens frugt så han ikke bliver irriteret. (Galaterne 5:22, 23) Den kloge vil ikke lade sig provokere, hverken af en anden person eller af en situation. I stedet behersker han sit temperament og undgår de konflikter der kan opstå hvis man er hurtig til at blive vred når andre fornærmer en.

Den kloge handler også i overensstemmelse med kundskab når han skal træffe beslutninger. Han ved at kloge handlinger sjældent er et resultat af at gætte sig frem, af at handle ud fra sine følelser eller af at følge flertallet. Han tager sig derfor tid til at undersøge den pågældende situation. Han undersøger alle kendsgerninger og ser hvilke valgmuligheder han har. Derefter undersøger han hvad Bibelen siger, og finder frem til hvilke love og principper der gælder i hans situation. En sådan klog person vil få sine stier jævnet. — Ordsprogene 3:5, 6.

„En trofast udsending bringer lægedom“

Som Jehovas Vidner har vi fået den opgave betroet at forkynde et budskab fra Gud. Det næste ordsprog hjælper os til at forblive trofaste i udførelsen af den opgave. Der siges: „Et ugudeligt sendebud falder i ulykke, men en trofast udsending bringer lægedom.“ — Ordsprogene 13:17.

Her lægges der vægt på sendebuddets egenskaber. Hvad sker der hvis sendebuddet ondskabsfuldt fordrejer eller ændrer budskabet? Så vil han få en ugunstig dom. Tænk på profeten Elisas medhjælper Gehazi, der begærligt overbragte et usandt budskab til den aramaiske hærfører Na’aman. Den spedalskhed som Na’aman var blevet helbredt for, kom over Gehazi. (2 Kongebog 5:20-27) Hvad sker der hvis sendebuddet bliver troløst og helt lader være med at bringe budskabet ud? Bibelen siger: „[Hvis du] ikke taler for at advare den ugudelige mod hans vej, da skal han, da han er ugudelig, dø for sin brøde, men hans blod vil jeg [Jehova] kræve af din hånd.“ — Ezekiel 33:8.

Omvendt er et trofast sendebud til lægedom for sig selv og dem der hører på ham. Paulus tilskyndede Timoteus: „Giv bestandig agt på dig selv og din undervisning. Bliv ved med disse ting, for ved at gøre dette vil du frelse både dig selv og dem der hører på dig.“ (1 Timoteus 4:16) Tænk over hvordan det bringer lægedom at vi trofast udbreder den gode nyhed om Riget. Det vinder gehør hos folk med den rette hjertetilstand, og det leder dem til sandheden, der frigør dem. (Johannes 8:32) Og selv hvis folk ikke lytter til budskabet, har det trofaste sendebud ’udfriet sin sjæl’. (Ezekiel 33:9) Måtte vi aldrig forsømme at varetage den opgave at forkynde. (1 Korinther 9:16) Og måtte vi altid være opmærksomme på at ’forkynde ordet’ og aldrig udvande det eller forandre det for at behage nogen. — 2 Timoteus 4:2.

„Den der giver agt på retledning æres“

Vil den kloge tage det ilde op hvis han får et godt råd? Ordsprogene 13:18 siger: „Fattigdom og vanære rammer den der skyr tugt, men den der giver agt på retledning æres.“ Det er klogt at tage imod vejledning, også når man ikke har bedt om den. Gode råd er måske til allerstørst hjælp når man ikke selv kan se at man har brug for dem. At tage imod en sådan vejledning kan skåne en for mange sorger og hjælpe en til at undgå tragedier. At undlade at tage imod den vil bringe vanære.

Ros virker opbyggende og er til stor opmuntring når den er berettiget. Men vi må også være indstillet på at blive retledt og vejledt. Tænk på de to breve som apostelen Paulus skrev til Timoteus. Paulus roste ham for hans trofasthed, men brevene er også fyldt med vejledning. Paulus giver den unge mand vejledning om at forblive i troen og have en god samvittighed, om hvordan man skal behandle andre i menigheden, udvikle gudhengivenhed og opøve evnen til at klare sig med hvad man har, og han lærer ham hvordan man skal undervise andre, modstå frafald og fuldføre sin tjeneste. Yngre medlemmer af menigheden gør vel i at søge vejledning hos mere erfarne og tage imod den med glæde.

Lad os ’vandre med de vise’

Den vise kong Salomon siger: „Et ønske der går i opfyldelse er sødt for sjælen, men det er tåberne en vederstyggelighed at vende sig fra ondt.“ (Ordsprogene 13:19) Om betydningen af dette ordsprog siger en bibelkommentar: „Når et menneske har nået et mål eller fået et ønske opfyldt, gennemstrømmes hele personen af en følelse af tilfredshed . . . Da det at opnå hvad man har sat sig for, er en vidunderlig oplevelse, må det at vende sig fra ondt være en vederstyggelighed for tåberne. Deres ønsker kan kun opfyldes ved ondskabsfulde metoder, og skulle de forlade det der er ondt, ville de ikke få fornøjelsen af nogen sinde at få deres ønsker opfyldt.“ Heraf ser vi hvor vigtigt det er at nære de rette ønsker.

Vores omgangskreds har stor indvirkning på vore tanker og på hvad vi kan lide, og hvad vi ikke kan lide. Salomon fremfører en eviggyldig sandhed når han siger: „Den der vandrer med de vise bliver vís, men den der omgås tåber går det dårligt.“ (Ordsprogene 13:20) Ja, vores omgangskreds har indflydelse på hvem vi er, og hvordan vi bliver, også hvis vi kun er sammen med dem via underholdning, via det vi læser, eller via internettet. Det er derfor vigtigt at vi vælger vore venner med visdom!

’Efterlad en arv’

Israels kong Salomon siger: „Ulykke forfølger synderne, men de retfærdige lønnes med godt.“ (Ordsprogene 13:21) Det lønner sig at stræbe efter retfærdighed, for Jehova tager sig af de retfærdige. (Salme 37:25) Vi må dog erkende at „tid og tilfælde“ berører os alle. (Prædikeren 9:11) Kan vi gøre noget for at forberede os på en uventet situation?

„Den gode efterlader en arv til sønners sønner,“ siger Salomon. (Ordsprogene 13:22a) Forældre efterlader sig en værdifuld arv når de hjælper deres børn til at tage imod kundskaben fra Jehova og til at opdyrke et nært forhold til ham. Men vil det ikke også være klogt at træffe foranstaltninger til familiens materielle velfærd i tilfælde af pludselig død? Mange steder kan familieoverhovedet tegne en forsikring, udfærdige et testamente og spare penge op.

Hvad kan der siges om den ondes arv? Salomon fortsætter: „Synderens velstand er gemt hen til den retfærdige.“ (Ordsprogene 13:22b) Dette kan allerede være tilfældet nu, men det vil i endnu højere grad vise sig at være sandt når Jehova opfylder sit løfte om at skabe „nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo“. (2 Peter 3:13) Til den tid vil de onde være udryddet, og ’de sagtmodige vil tage jorden i besiddelse’. — Salme 37:11.

Den kloge kan også handle med kundskab selvom han kun ejer lidt. Ordsprogene 13:23 siger: „De ubemidledes nyopdyrkede jord giver rigeligt at spise, men der er den der rives bort ved uret.“ Lidt kan blive til meget ved hårdt arbejde og med Guds velsignelse. Men når der ikke er ret, kan mangelfuld dømmekraft feje en formue bort.

„Er efter ham med tugt“

Ufuldkomne mennesker har brug for opdragelse, og den skal gives fra barndommen. Derfor siger Salomon: „Den der sparer sin kæp hader sin søn, men den der elsker ham er efter ham med tugt,“ siger kong Salomon i Ordsprogene 13:24.

Her skal ordene „kæp“ og „tugt“ naturligvis forstås rigtigt. En kæp er i Bibelen et symbol på myndighed. I Ordsprogene 13:24 hentyder den til forældrenes myndighed, og i denne sammenhæng hentyder den til det middel forældrene irettesætter med, uanset hvad der er tale om. I ét tilfælde kan en venlig irettesættelse af et barn være alt hvad der skal til for at korrigere en uacceptabel opførsel. Et andet barn har måske brug for en stærkere irettesættelse. Ordsprogene 17:10 siger: „En irettesættelse til den forstandige når dybere end hundrede slag til tåben.“b

Forældres „tugt“ bør altid være ledet af kærlighed og visdom så den kan være til børnenes bedste. Kærlige forældre ser ikke gennem fingre med deres børns fejl, men er opmærksomme på dem så de ikke bliver for indgroede i børnene. Naturligvis vil forældrene lægge sig Paulus’ opfordring på sinde: „I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ — Efeserne 6:4.

Hvad nu hvis forældrene er eftergivende og forsømmer deres opdragelse af børnene? Mon børnene senere i livet vil takke dem for det? Næppe. (Ordsprogene 29:21) Bibelen siger: „En dreng der er overladt til sig selv, gør sin moder skam.“ (Ordsprogene 29:15) Hvis forældrene er tilbageholdende med at udøve deres myndighed, tyder det på at de er ligeglade med børnene, eller at de mangler kærlighed til dem. At vise myndighed på en venlig, men fast måde, vil derimod være et udtryk for kærlig omsorg.

En klog og retlinet person der handler i overensstemmelse med kundskab, vil blive velsignet. Salomon forsikrer os: „Den retfærdige spiser så hans sjæl er mæt, men de ugudeliges mave er slunken.“ (Ordsprogene 13:25) Jehova ved hvad der er bedst for os på alle livets områder — i familien, i forholdet til andre, i vores tjeneste og i forbindelse med „tugt“. Det vil derfor være klogt at følge vejledningen i hans ord.

[Fodnoter]

[Illustration på side 28]

Den kloge vil tøjle sine læber når han udsættes for uretfærdig kritik

[Illustration på side 29]

En der trofast forkynder Rigets budskab, udretter meget godt

[Illustration på side 30]

Det er opmuntrende at få ros, men vi må også tage imod vejledning

[Illustration på side 31]

Kærlige forældre vil ikke se gennem fingre med deres børns fejl