Skal man lade være med at stole på andre?

DET kan være svært at afgøre om man skal stole på andre. Uanset hvad man vælger kan det være farligt, især i en verden hvor bedrageri og forræderi er så fremherskende. Men vi behøver alle nogle venner som vi kan stole på og som vil støtte os i vanskelige situationer. (Ordsprogene 17:17) For cirka to tusind år siden formulerede den romerske forfatter Fædrus dilemmaet på denne måde: „At nære tillid eller ikke; begge dele er farligt.“

Det kan være farligt at nære tillid

Hvorfor kan det være farligt at stole på andre? Overvej engang den advarsel bladet Psychology Today giver. Det beskriver hvordan nogle udnytter andres tillid, idet de ligesom „rovdyr“ indynder sig og benytter en „kamæleonagtig camouflage for at bedrage og manipulere dem der omgiver dem og ødelægge deres liv“. Med sådanne bedragere gående omkring er det farligt at være alt for tillidsfuld.

Hvis man nærer for stor tillid til andre er man godtroende og derfor lettere at føre bag lyset. Sir Arthur Conan Doyle, der er ophavsmand til den skarpsindige mesterdetektiv Sherlock Holmes, er et klassisk eksempel når det gælder godtroenhed. I 1917 hævdede to unge piger, Elsie Wright og hendes kusine Frances Griffiths, at de havde leget med feer i haven ved deres hjem i Cottingley i England. De fremstillede endda fotografier af feerne for at bevise deres påstand.

Conan Doyle var efter sin søns død meget interesseret i spiritisme, og han troede på pigernes historie om feerne, ligesom mange andre på den tid gjorde. Først omkring 55 år senere indrømmede de to kvinder at det hele var et svindelnummer og at de havde klippet „feerne“ ud af en bog før de tog fotografierne. Frances Griffiths udtrykte forbavselse over at nogen troede på deres historie. Hun sagde: „Hvordan i alverden kunne nogen være så blåøjede og tro at de var ægte. Det har altid været mig en gåde.“ — Hoaxers and Their Victims.

Kan du se hvilken fælde Conan Doyle var faldet i? Han havde stolet blindt på deres historie, simpelt hen fordi han ønskede at den var sand. Forfatteren Norman Moss har sagt: „Vi kan blive narret ene og alene fordi vore sanser sløves af vanen, og vi ser tingene med halvt lukkede øjne. . . . Nogle gange antager vi noget for at være sandt, udelukkende fordi vi ønsker det er sandt.“ (The Pleasures of Deception) Det lyder nærmest som en gentagelse af den advarsel den berømte græske taler Demosthenes gav omkring 350 år før vor tidsregning: „Det nemmeste her i verden er at bedrage sig selv, for dét et menneske ønsker, vil det i almindelighed tro er sandt.“ Hvis man alene sætter sin lid til sine følelser kan det være farligt.

Nu tænker du måske at det er et ekstremt eksempel og at du aldrig ville bære dig lige så dumt ad. Men det er ikke kun de naive der er i fare for at blive bedraget. Mange som normalt er forsigtige er også blevet narret og bedraget af nogle der virkede pålidelige.

Det kan være farligt ikke at nære tillid

Det kan imidlertid også være farligt hvis man overhovedet ikke stoler på nogen eller noget. Mistro er som rust. Den kan nedbryde og ødelægge det der ellers kunne være et lykkeligt og nært venskab. Hvis man er kynisk og mistroisk, risikerer man at blive en ulykkelig person uden venner. Mistro kan være ødelæggende for venskaber; og det har fået den engelske forfatter Samuel Johnson til at skrive: „Det er bedre indimellem at blive snydt end ikke at stole på nogen.“

At være mistroisk kan endda skade ens helbred. De fleste er klar over at stærke følelser, som for eksempel vrede, kan udløse hjerteanfald. Men undersøgelser tyder faktisk på at det samme kan ske hvis man er mistroisk. Tidsskriftet Chatelaine siger: „Folk der har tilbøjelighed til at fare op, er ikke de eneste der øger risikoen for at udvikle adfærdsbetingede hjertesygdomme. Nye undersøgelser antyder at også indirekte former for fjendtlighed, såsom tendensen til at være kynisk og mistroisk, kan udgøre en risiko.“

Overvej nøje dine skridt

Hvad kan man gøre? Bibelen giver nogle gode råd. „Den uerfarne tror hvert ord,“ siger Ordsprogene 14:15. Dette er ikke udtryk for ødelæggende kynisme. Det er en realistisk påmindelse om at være forsigtig. Kun en meget naiv, uerfaren person tror blindt på hvert et ord han hører. Det er med god grund det bibelske ordsprog videre siger: „Men den kloge overvejer sine skridt.“ Som William Shakespeare skrev: „Fæst ikke lid til rådne planker.“ Hvis man tror at plankerne på en bro over en dyb afgrund er rådne, vil det være meget tåbeligt at træde ud på dem. Hvordan kan man ’overveje sine skridt’ så man ikke sætter sin lid til de forkerte?

Bibelen opfordrer os til at ’prøve’ det som folk siger, frem for blindt at acceptere alt hvad vi hører. „For det er øret som prøver ord, ligesom ganen smager på maden når man spiser.“ (Job 34:3) Er det ikke rigtigt at vi normalt smager på maden før vi synker den? På samme måde bør vi prøve folks ord og handlinger og ikke sluge dem råt. Den der er ærlig og oprigtig vil ikke blive fortørnet over at vi går ham efter i sømmene. At man bør prøve ægtheden af noget, fremgår meget godt af det skotske ordsprog der siger: „Hvis en mand bedrager mig én gang — skam få ham; hvis han bedrager mig to gange — skam få mig.“

Apostelen Paulus tilskyndede: „Underkast alt en nøje Prøvelse.“ (1 Thessaloniker 5:21, Schindler) Det ord apostelen Paulus her bruger for „Prøvelse“, blev også brugt i forbindelse med at kontrollere ædle metaller for at se om de var ægte. En klog person undersøgte altid om det han købte var ægte. Ellers ville det måske vise sig at det han havde købt blot var flitterstads.

Vær rimelig og fornuftig

Vi ønsker selvfølgelig at være rimelige og ikke overdrevent mistænksomme over for andre. (Filipperne 4:5) Vi skal ikke straks tillægge andre dårlige motiver. Det kan være den hurtigste måde at ødelægge et godt og nært venskab på. I de fleste tilfælde er det bedst at gå ud fra at dine venner ønsker at gøre det der er bedst for dig, frem for at tillægge dem dårlige motiver når der opstår en vanskelig situation.

Giv rum for andres fejl og ufuldkommenheder. „At blive bedraget af en ven er et tillidsbrud,“ siger skribenten Kristin von Kreisler. Men bedraget kan være utilsigtet eller skyldes en svaghed, og vedkommende fortryder måske bittert. Kreisler siger derfor videre: „Dvæl ikke ved bedraget, og lad det ikke afholde dig fra at stole på andre.“ Lad ikke dårlige erfaringer berøve dig glæden ved at opbygge et nært og tillidsfuldt forhold til andre.

Vær fornuftig. Du behøver ikke at gå med skyklapper på når du bedømmer folk; en forsigtig person er på vagt. På den anden side foreslår dr. Redford Williams at vi prøver at indtage den holdning at andre gør deres bedste, at vi forsøger at forstå dem, og at vi „viser andre tillid“ når som helst det er muligt. Det er sikkert bedre at være lidt for tillidsfuld end aldrig at stole på nogen.

Skribenten af Ordsprogenes Bog i Bibelen anerkender at „fæller kan være indstillet på at sønderslå hinanden“ — det vil sige at nogle måske vil udnytte din tillid. Verden er fuld af den slags mennesker. Men giv dem tid til og mulighed for at vise at de er pålidelige, så vil du finde venner der endda „kan vise større troskab end en broder“. — Ordsprogene 18:24.

Er der i betragtning af dette noget eller nogen som man kan stole ét hundrede procent på, uden at frygte at blive udnyttet eller bedraget? Ja, det er der. Den næste artikel vil kort vise hvem og hvad du trygt kan have tillid til.

[Tekstcitat på side 6]

„Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ — Ordsprogene 14:15

[Illustration på side 7]

Giv rum for andres fejl og ufuldkommenheder