Hvad skal der til for at gøre dig lykkelig?

FOLKEVALGTE politikere anstrenger sig for at gøre vælgerne lykkelige. Deres arbejde afhænger trods alt af det. Men et blad taler om „desillusionerede og fremmedgjorte vælgere“ i Polen. En journalist fortæller at De Forenede Stater er et samfund „fuld af mistillid til politikerne“. En anden skribent beskriver „den voksende politiske apati i Frankrig“. En sådan omfattende apati og utilfredshed — der på ingen måde er begrænset til disse tre lande — antyder at politikerne ikke har kunnet gøre folk lykkelige.

De gejstlige lover også lykke; hvis ikke i dette liv så i hvert fald i et fremtidigt. De baserer det på den forudsætning at menneskene har en udødelig eller vandrende sjæl, en idé som mange af forskellige grunde afviser og som Bibelen tydeligt modbeviser. Tomme kirker og dalende medlemstal viser at millioner ikke længere betragter religion som en nødvendighed for at opnå lykke. — Jævnfør Første Mosebog 2:7, 17; Ezekiel 18:4, 20.

Utilfredshed ved at ’elske sølv’

Hvor kan man finde lykken hvis det ikke er i politik eller religion? Måske i handelsverdenen? Den hævder også at kunne bringe lykke. Den argumenterer for det gennem reklamemedierne, og budskabet er tydeligt: Lykke kommer af at eje materielle ejendele og tjenester som kan købes for penge.

Antallet af mennesker der søger lykken på denne måde, ser ud til at være i stigning. For flere år siden forlød det at hver anden husstand i Tyskland var dybt forgældet. Det er derfor ikke så sært at den ansete tyske avis Die Zeit forudsagde at „mange [af disse] ikke havde den mindste chance for at komme ud af deres gæld“. Avisen skrev: „Det er så nemt at overtrække kontoen til den grænse som banken hele tiden tilbyder én — og så svært at komme fri af gældens snærende bånd.“

Situationen er den samme i andre industrialiserede lande. For nogle få år siden anslog David Caplovitz, sociolog ved City-universitetet i New York, at mellem 20 millioner og 25 millioner husstande i De Forenede Stater var forgældede. Han sagde: „Folk er i bundløs gæld, og det ødelægger deres liv.“

Det lyder bestemt ikke som lykke! Men burde vi forvente at handelsverdenen skulle kunne udrette det som de to andre (politik og religion) tydeligvis ikke kan? Den rige kong Salomon skrev engang: „Den der elsker sølv, bliver ikke mæt af sølv, og den der elsker overflod, bliver det heller ikke af indtægt. Også det er tomhed.“ — Prædikeren 5:10.

At søge at opnå lykke ved hjælp af materielle ejendele er som at bygge sandslotte. Det er spændende at bygge dem, men man får problemer hvis man prøver at bo i dem.

Lykke kan opnås — men hvordan?

Apostelen Paulus omtaler Jehova som ’den lykkelige Gud’. (1 Timoteus 1:11) Ved at skabe menneskene i sit billede gav den lykkelige Gud dem også evnen til at føle lykke. (1 Mosebog 1:26) Men deres lykke afhang af om de tjente Gud, som salmisten sagde: „Lykkeligt er det folk hvis Gud er Jehova!“ (Salme 144:15b) Vi kan bedre forstå hvad vor tjeneste for Gud indebærer og hvordan dét at tjene ham fører til sand lykke hvis vi betragter nogle af de 134 steder i Ny Verden-oversættelsen hvor ordene „lykke“ eller „lykkelig“ forekommer.

Erkend dine åndelige behov

Jesus Kristus, Guds søn, sagde i sin berømte bjergprædiken: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ (Mattæus 5:3) Handelsverdenen prøver at forlede os til at tro at man bliver lykkelig hvis man erhverver sig luksusting. Den siger at lykke er at have en hjemmecomputer, et videokamera, en telefon, en bil, det sidste nye sportsudstyr og moderigtigt tøj. Hvad den ikke fortæller os er at i millionvis af mennesker rundt om i verden ikke har disse ting og alligevel ikke nødvendigvis er ulykkelige. Disse ting er ikke en forudsætning for at blive lykkelig, selv om de sandsynligvis gør dagligdagen lettere.

De der erkender deres åndelige behov, siger som Paulus: „Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.“ (1 Timoteus 6:8) Hvorfor? Fordi det fører til evigt liv at vi dækker vort åndelige behov. — Johannes 17:3.

Er der noget forkert i at glæde sig over gode ting hvis man har råd til at købe dem? Måske ikke. Men det styrker ens åndelige sundhed at lære ikke at føje ethvert lune eller at købe ting bare fordi man har råd til det. Man lærer at være tilfreds og lykkelig ligesom Jesus var, selv om hans økonomiske situation ikke var den bedste efter verdslig standard. (Mattæus 8:20) Paulus var heller ikke ulykkelig da han skrev: „Jeg har lært, uanset i hvilken situation jeg er, at klare mig med hvad jeg har. Jeg kender jo til at være langt nede med fornødenheder, og jeg kender jo til at have rigeligt. I alt og i alle forhold har jeg lært hemmelighederne, både den at være mæt og den at sulte, både den at have rigeligt og den at lide nød.“ — Filipperne 4:11, 12.

Stol på Jehova

Man viser at man stoler på Gud ved at erkende sit åndelige behov. Det vil føre til lykke, som kong Salomon sagde: „Lykkelig er den der stoler på Jehova.“ — Ordsprogene 16:20.

Er det ikke en kendsgerning at mange stoler mere på penge og ejendele end på Gud? At præge mønter og sedler med mottoet „På Gud vi stoler“ er derfor højst upassende. Alligevel forekommer det på den amerikanske møntfod.

Kong Salomon, der ikke manglede nogen af de gode ting der kan købes for penge, indrømmede at tillid til materielle ejendele ikke fører til varig lykke. (Prædikeren 5:12-15) Penge i banken kan gå tabt hvis banken krakker eller pengene mister deres værdi. Fast ejendom kan blive ødelagt ved naturkatastrofer. Forsikringspolicer, der delvis erstatter de materielle tab, kan aldrig kompensere for de følelsesmæssige tab. Aktier og obligationer kan fra den ene dag til den anden blive værdiløse ved et børskrak. Selv et vellønnet arbejde kan af mange grunde være midlertidigt.

Derfor ser den der stoler på Jehova visdommen i at lytte til Jesu advarsel: „Hold op med at samle jer værdier her på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. I skal hellere samle jer værdier i himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler.“ — Mattæus 6:19, 20.

Den største følelse af tryghed og lykke kommer af at vide at man stoler på den almægtige Gud, der altid sørger for en. — Salme 94:14; Hebræerne 13:5, 6.

Modtag retledning fra Gud

Råd, ja selv retledning, er noget man gerne tager imod når det bliver givet i kærlighed af en sand ven. En påstået ven af Guds tjener Job sagde engang selvretfærdigt til ham: „Lykkelig er den mand som Gud retleder.“ Det er sandt; men det Elifaz antydede med disse ord — at Job havde gjort sig skyldig i alvorlige overtrædelser — passede ikke. Hvilken ’besværlig trøster’! Da Jehova senere på en kærlig måde retledte Job, tog denne ydmygt retledningen til sig og opnåede derved stor lykke. — Job 5:17; 16:2; 42:6, 10-17.

I dag taler Gud ikke direkte til sine tjenere som han gjorde til Job. Han retleder dem i stedet gennem sit ord og sin organisation, som han leder med sin ånd. Kristne der er optaget af materielle interesser, har ofte hverken tid, kræfter eller lyst til at studere Bibelen regelmæssigt og overvære alle de møder som Jehovas organisation tilrettelægger.

Ifølge Ordsprogene 3:11-18 erkender den mand som Gud retleder, visdommen i at modtage en sådan retledning: „Lykkeligt er det menneske der har fundet visdom, ja, det menneske som opnår dømmekraft; at erhverve sig den er nemlig bedre end at erhverve sig sølv, og at have den som udbytte er bedre end guld. Den er mere værdifuld end koraller; og hvad andet du har lyst til, kan ikke stilles op som dens lige. En lang række dage er der i dens højre; i dens venstre er der rigdom og herlighed. Dens veje er liflige veje, og alle dens stier er fred. Den er et livets træ for dem der griber fat i den, og de der holder den fast prises lykkelige.“

Vær rene og fredselskende

Jesus beskriver lykkelige mennesker som „rene af hjertet“ og ’fredsstiftende’. (Mattæus 5:8, 9) Men i en verden der opmuntrer til en materialistisk livsstil er det nemt at lade selviskhed, og måske endda urene ønsker, slå rod i sit hjerte! Hvis vi ikke lader os lede af Guds visdom, vil vi let kunne blive forledt til at jage efter økonomisk velstand gennem tvivlsomme metoder der kunne ødelægge vort fredelige forhold til andre! Ikke uden grund advarer Bibelen: „Kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.“ — 1 Timoteus 6:10.

Kærlighed til penge fremmer en egoisme der giver næring til utilfredshed, utaknemmelighed og begærlighed. For at undgå at denne forkerte ånd udvikler sig har nogle kristne, inden de træffer større finansielle beslutninger, stillet sig selv spørgsmål som disse: Har jeg virkelig behov for det? Behøver jeg disse dyre nyanskaffelser eller dette vellønnede, tidskrævende arbejde, i betragtning af at millioner af mennesker klarer sig uden disse ting? Kunne jeg måske bruge mine penge eller min tid bedre ved at forøge min andel i den sande tilbedelse, ved at støtte det verdensomspændende forkyndelsesarbejde, eller ved at hjælpe andre der er dårligere stillet?

Vis udholdenhed

En af de prøvelser Job blev tvunget til at udholde var økonomisk tab. (Job 1:14-17) Som hans eksempel viser må vi være udholdende i alle forhold i livet. Nogle kristne må udholde forfølgelse, andre må modstå fristelser, og andre igen dårlige økonomiske forhold. Men som den kristne discipel Jakob skrev med henvisning til Job, vil udholdenhed i enhver afskygning blive belønnet af Jehova: „Vi priser dem lykkelige som har holdt ud.“ — Jakob 5:11.

At tilsidesætte de åndelige interesser for at forbedre sin økonomiske situation vil måske give et kortvarigt økonomisk pusterum, men vil det hjælpe os til klart at se hen til den permanente velstand under Guds rige? Er det risikoen værd? — 2 Korinther 4:18.

Find lykke nu og for evigt

Nogle er tydeligvis uenige med Jehova om hvad der skal til for at gøre mennesker lykkelige. De ser ikke nogen øjeblikkelig personlig fordel i at følge Guds råd og overser det som er meget vigtigere, nemlig de langsigtede goder. De indser ikke at dét at stole på materielle ting er tomhed og fører til frustration. En bibelskribent spørger derfor passende: „Når der er mange gode ting, er der også mange til at ernære sig af dem. Og han der ejer dem, hvad har han ud af det, bortset fra at han kan se på dem med sine øjne?“ (Prædikeren 5:11; se også Prædikeren 2:4-11; 7:12.) Vi mister hurtigt interessen for ting som vi følte vi måtte have — og som ofte ender med at fylde op på en hylde og samle støv!

En sand kristen vil aldrig materielt set føle sig presset til at holde trit med andre. Han ved at sande værdier ikke måles i hvad man har men i hvad man er. Han er ikke i tvivl om hvad der skal til for at gøre et menneske lykkeligt — sand lykke består i et godt forhold til Jehova og i at være travlt optaget i hans tjeneste.

[Illustration på side 20]

Materielle ting alene kan aldrig bringe varig lykke

[Illustration på side 22]

Bibelen siger: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov“