„Ydmyghed går forud for ære“

EN UNG mand var blevet kastet i et ægyptisk fængsel på falske anklager. Han havde været udsat for mange ydmygelser, og der var ingen udsigt til at han ville blive løsladt. Men pludselig blev han beordret til at træde frem for Farao. Fangevogterne hentede ham straks. Han barberede sig, skiftede kappe og fik derefter foretræde for kongen.

Denne unge mand var Josef, og der ventede ham en overraskelse. Med Jehovas hjælp gav han den rette tydning af to drømme Farao havde haft. Farao udbrød: „Se, jeg sætter dig hermed over hele Ægyptens land.“ (1 Mosebog 41:41) Hvilken fantastisk oplevelse at komme fra fængselet til paladset — alt sammen inden for samme dag! Denne tildragelse svarede meget godt til de ord kong Salomon senere blev inspireret til at skrive: „For han kom ud af fængselet for at blive konge.“ Meget passende skrev Salomon to gange: „Ydmyghed går forud for ære.“ — Prædikeren 4:14; Ordsprogene 15:33; 18:12.

For fuldt ud at forstå denne guddommelige sandhed, kunne man stille sig selv følgende spørgsmål: Hvad var det der holdt Josef oppe under hans mange ydmygelser? Hvordan tog denne trofaste tjener for Jehova det at blive sat i fængsel på en falsk anklage? Hvilken ære havde Jehova i vente til Josef? Ja, hvilken ære venter dem som i århundredernes løb trofast og med oprejst pande har udholdt forfølgelse og ydmygelse? Og, frem for alt, hvad kan hjælpe os til at bevare en ligevægtig indstilling når vi udsættes for ydmygelser?

Josef må ofte have mediteret over de to profetiske drømme han tidligere havde haft og som havde bebudet at hans brødre og selv hans forældre skulle ’bøje sig’ for ham. Dengang hans brødre hørte om den første drøm, havde de sagt: „Du vil nok være konge over os, hvad?“ — 1 Mosebog 37:8-10.

Josefs skinsyge brødre havde nær slået ham ihjel! Men Jehova ledede begivenhederne, så den 17-årige dreng blev i stedet solgt til nogle rejsende købmænd, som igen solgte ham til Potifar, øversten for Faraos livvagt.

Med tiden blev Josef sat over Potifars hus. Potifars hustru forsøgte imidlertid at forføre denne smukke unge mand. Men Josef forblev loyal mod Jehova og flygtede. Potifars intrigante hustru beskyldte løgnagtigt Josef for voldtægtsforsøg, og eftersom Potifar troede på hende havnede Josef i fængselet.

Han forblev dog loyal mod Jehova, der som nævnt sørgede for at han blev ført for Farao for at tyde nogle drømme. Farao betroede derefter Josef det ærefulde hverv at organisere Ægyptens fødevareforsyning. Under en hungersnød i Kana’an kom Josefs brødre virkelig og bøjede sig for ham for at skaffe mad til familien.

Andre som gik fra ydmyghed til ære

En anden af Jehovas trofaste tjenere hvis livsløb beviser sandheden i de inspirerede ord „ydmyghed går forud for ære“, er Moses. Han var opvokset ved Faraos prægtige hof og havde en strålende fremtid for sig. Derpå vendte begivenhederne sig til det værre. Fordi Moses handlede i tro på Jehova og nærede kærlighed til og omsorg for hans folk, måtte han flygte for livet fra den rasende Farao. Helt alene drog han til Midjan. I 40 år viste han ydmyghed ved at leve en enkel tilværelse som fårehyrde hos sin svigerfader Jetro. Det må have været til stor opmuntring for Moses, i de 40 år hvor han fik formet sin personlighed, at grunde over Jehovas måde at lære ham ydmyghed på og at se hen til det der endnu var i vente.

Derpå kom æren for Moses’ vedkommende. Jehova udvalgte ham som sit sendebud til Farao og til at føre sit folk ud af Ægypten. Moses havde den ærefulde forret at medvirke ved iværksættelsen af de ti plager og at lede Israel tørskoet gennem Det Røde Hav! Senere modtog han Loven fra Jehova på Sinaj Bjerg. Da han steg ned derfra, kunne folket ikke „se ufravendt på Moses’ ansigt på grund af hans ansigts herlighed“. — 2 Korinther 3:7.

Tag også eksemplet med Job, der var ’større end alle østens sønner’. Han var „uangribelig og retskaffen, frygtede Gud og veg fra det onde“. (Job 1:1-3, 8) Med ét slag mistede han sine ti børn og alle sine tusindtallige hjorde af får, kameler, hornkvæg og hunæsler.

Og ikke nok med det; Job blev også dækket af ondartede bylder fra fodsål til isse, hvilket fik ham til at virke frastødende. Selv hans kone spottede ham: „Holder du stadig fast ved din uangribelighed? Forband Gud og dø!“ (Job 2:9) Job blev svært prøvet og ydmyget uden at kende det fjerneste til konfrontationen i himmelen mellem Jehova og ærkemodstanderen, Satan. Og det blev ikke bedre af den lange samtale med Jobs tre „venner“. Men Job bevarede sin uangribelighed, og tog endda ydmygt imod de vise råd fra Elihu — en mand som var langt yngre end han selv. — Job 32:4.

Blev Job belønnet? Ja bestemt, for Jehova helbredte Job, skænkede ham hjorde der var dobbelt så store som dem han havde mistet, foruden syv sønner og tre døtre, hvoraf de sidste var landets smukkeste! Som tilfældet med Job viser, er det virkelig sandt at „ydmyghed går forud for ære“. — Job 42:12-15.

Nutidige eksempler

I dette århundrede har mange af dem der nærer håb om himmelsk liv, måttet lide store ydmygelser. Under den første verdenskrig blev ledende medlemmer af Vagttårnsselskabet i Brooklyn i New York hver idømt 20 års fængsel på falske anklager. Omtrent samtidig opstod der forfølgelse mange andre steder. For eksempel blev J. B. Siebenlist fængslet uden arrestordre i tre dage uden andet at spise end tre skiver muggent majsbrød. Derefter slæbte en pøbelsværm ham ud af fængselet, klædte ham af, smurte ham ind i varm tjære og piskede ham med en vognpisk der var forsynet med en metaltråd i spidsen. I et andet tilfælde sagde en anklager under en retssag: „Til helvede med jeres Bibel; I skulle kastes i helvede med en brækket rygrad; I skulle hænges.“

Under Anden Verdenskrig måtte nogle af Jehovas trofaste tjenere udholde ufattelige lidelser i de nazistiske koncentrationslejre. En af dem var Martin Pötzinger, en salvet broder der overlevede og som senere blev medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd. Han beskrev Dachau som „dæmonernes galehus“. I Mauthausenlejren „tog Gestapo alle tænkelige metoder i anvendelse for at få os til at afsværge vor tro på Jehova. Vi fik sultekost, blev mødt af falske venner, blev udsat for brutalitet, måtte stå lænket i dagevis, hænge bagbundne i vore håndled på en tre meter høj pæl, udholde pisk og gennemgå mange andre prøvelser.“

Hvad holdt dem oppe?

Disse trofaste kristne kunne bevare deres udholdenhed under så prøvende omstændigheder fordi de havde tro på at trængslerne en dag ville få ende og på at en storslået fremtid venter de uangribelige. For ’den lille hjord’ af salvede kristne vil denne bestå i en himmelsk arv. (Lukas 12:32) Andre trofaste vidner vil få den særlige ære at arve jorden. Nogle af dem, deriblandt Josef og Moses, er omtalt i Hebræerbrevet, kapitel 11. Prøv at læse versene 32-40 og meditere over de ydmygelser som nogle af disse trofaste mænd og kvinder måtte gennemgå. Endvidere tjener „en stor skare“ i dag Jehova på jorden. (Åbenbaringen 7:9, 15) Hvilken fremtid venter dem?

De går en storslået fremtid i møde. Den himmelske regering under Jesu Kristi ledelse vil have jordiske repræsentanter som vil følge vejledningen i de skriftruller der hentydes til i Åbenbaringen 20:12. De skal ikke være konger, men får derimod den ærefulde forret at tjene som „fyrster på hele jorden“. Sammen med dem vil en talløs skare ydmyge, trofaste mennesker, der også tæller de opstandne, opnå evigt liv på en paradisisk jord. — Salme 45:16.

I dag har millioner allerede vist deres ydmyghed ved at de har forladt falsk religion og beredvilligt taget del i Jehovas Vidners forkyndelse fra hus til hus. Skønt mange af dem er blevet latterliggjort af familie og venner, har de holdt fast ved den sande tilbedelse. Ydmygt har de lyttet til tugt og retledning for at kunne tjene den sande Gud, Jehova. De ser frem til at skulle leve i det genoprettede paradis, hvor „jorden skal fyldes med kundskab om Jehovas herlighed, som vandene dækker havets bund“. — Habakkuk 2:14.

Vi lever på en tid hvor Jehovas folk bliver prøvet. Det er næsten som befandt vi os i fjendeland. Svælget mellem den sande og den falske tilbedelse bliver stadig større og dybere. Alle udsættes vi for ydmygelser i større eller mindre grad. Men ligesom Jesus blev trøstet og styrket ved den glæde der lå foran ham, kan også vi klare forfølgelser hvis vi holder os klart for øje hvilken vidunderlig fremtid der venter os.

Bibelen formaner os: „Ydmyg jer for Jehova, og han vil ophøje jer.“ (Jakob 4:10) Når som helst du gennemgår pinefulde prøvelser, så tænk på ordene: „Ydmyghed går forud for ære.“ Husk desuden at Jehova ikke vil svigte!