Hovedpunkter fra bibellæsningen — Ordsprogene 1:1 til 31:31

Frygt Jehova og bliv lykkelig

„Frygt for Jehova er visdommens begyndelse.“ (9:10) Denne sandhed kommer klart til udtryk i Ordsprogenes bog i Bibelen! Denne bog blev fuldført omkring år 716 f.v.t. og hjælper os til at lægge visdom for dagen ved at anvende kundskab på rette måde. Retter man sig efter bogens visdomsord vil man blive lykkelig.

Lyt til visdom

Læs Ordsprogene 1:1 til 2:22. „Frygt for Jehova“ er det centrale i kundskaben. Hvis vi tager imod tugt vil vi ikke følge syndere i deres forkerte handlinger. Jehova skænker dem som frygter ham en visdom der værner dem mod de uretfærdige.

● 1:7 — Hvori består „frygt for Jehova“?

Den kendetegnes af ærefrygt og dyb ærbødighed og betyder at man nærer en sund frygt for at mishage ham fordi man kender og værdsætter hans kærlighed og godhed. „Frygt for Jehova“ betyder samtidig at man anerkender ham som den Almægtige, den højeste Dommer der har ret og magt til at bringe straf eller død over dem der ikke adlyder ham. Det betyder også at man tjener Gud trofast idet man har fuldstændig tillid til ham og hader det der er ondt i hans øjne. — Salme 2:11; 115:11; Ordsprogene 8:13.

● 2:7 — Hvad er uangribelighed?

Det hebraiske ord der oversættes med uangribelighed stammer fra et rodord der betegner at noget er „helt“ eller „fuldstændigt“. Det betegner ofte moralsk retskaffenhed og ærlighed. ’De der vandrer uangribeligt’ er urokkelige i deres hengivenhed over for Jehova. Han er som et beskyttende skjold for sådanne retskafne fordi de gør den sande visdom kendt og lever i overensstemmelse med hans retfærdige normer.

Hvad vi kan lære heraf: Hvis vi frygter Jehova vil vi tage imod den tugt han tilvejebringer igennem sit ord og sin organisation. Hvis vi unddrager os tugten vil vi blive sat i klasse med „dårerne“, de ugudelige syndere. Lad os derfor tage imod hans kærlige tugt. — Ordsprogene 1:7; Hebræerne 12:6.

Sæt visdom højt

Læs Ordsprogene 3:1 til 4:27. For at opnå god indsigt må man ’stole på Jehova af hele sit hjerte’. De der sætter visdom højt bliver lykkelige. Deres sti er som et voksende lys, men de må alligevel vogte deres hjerte.

● 4:18 — Hvordan vokser lyset på „de retfærdiges sti“?

Fra daggry bliver solens lys mere og mere klart indtil „højlys dag“. På lignende måde bliver det åndelige lys mere og mere klart for Jehovas folk som tiden går. Efterhånden som vi nærmer os det tidspunkt hvor Jehova vil gennemføre sin hensigt, vokser vor forståelse af hvordan han vil gøre det. Guddommelige profetier åbner sig for os i takt med at Guds hellige ånd kaster lys over dem, og efterhånden som de bliver opfyldt gennem begivenhederne i verden eller i forbindelse med de erfaringer Guds folk gør. På denne måde vokser lyset på „de retfærdiges sti“.

Hvad vi kan lære heraf: At lægge sand visdom for dagen og rette sig efter Guds bud vil beskytte os imod at følge en tåbelig vej der kan føre til en for tidlig død. De der for eksempel ignorerer Jehovas bud vedrørende kønslig umoralitet, pådrager sig måske kønssygdomme der kan føre til døden. Lad os derfor handle i harmoni med Guds krav, for da vil visdommen være som „et livets træ“ for os. — Ordsprogene 3:18.

Hvordan visdommen kommer til udtryk

Læs Ordsprogene 5:1 til 9:18. Det er et udtryk for visdom at holde sig fra umoralitet og at ’fryde sig ved sin ungdoms hustru’. Der nævnes syv ting som er Jehova en vederstyggelighed, foruden advarsler mod en skøges tillokkelser. Den personificerede visdom er Guds „værkmester“. Og „frygt for Jehova er visdommens begyndelse“.

● 6:1-5 — Er dette råd i modstrid med gavmildhedens ånd?

Dette ordsprog søger ikke at modvirke gavmildhed. Men det fraråder at man lader sig involvere i forretningsanliggender, især fremmedes. En israelit skulle hjælpe sin broder der var blevet ’forarmet’. (3 Mosebog 25:35-38) Men nogle blev involveret i spekulative forretningseventyr og fik andre til at støtte sig økonomisk ved at overtale dem til at ’stille sikkerhed’ og love at betale deres kreditorer hvis det blev nødvendigt. Hvis et menneske var kommet i en sådan knibe, måske på grund af praleri, lød det kloge råd at han med det samme skulle gøre sig fri. — Ordsprogene 11:15.

● 8:22-31 — Er dette blot en beskrivelse af visdom?

Nej, for visdommen har altid eksisteret som en af den evige Guds egenskaber. (Job 12:13) Men her nævnes det at visdommen blev ’frembragt’ og var „hos [Jehova] som værkmester“ mens jorden blev skabt. Slutter man at den personificerede visdom er Guds søn, passer det med ordene: „Omhyggeligt skjult i ham er alle visdommens og kundskabens værdier.“ — Kolossenserne 1:15, 16; 2:3.

Hvad vi kan lære heraf: Ved at nævne sine „fællesskabsofre“ og „løfter“ har den umoralske kvinde i Ordsprogene, kapitel 7, måske forsøgt at antyde at hun ikke manglede åndelighed. Fællesskabsofre bestod af kød, mel, olie og vin. (3 Mosebog 19:5, 6; 22:21; 4 Mosebog 15:8-10) Hun lod altså forstå at der var rigeligt at spise og drikke i hendes hus og at ’den unge mand der manglede et forstandigt hjerte’ ville få det rart dér. Denne situation er typisk for hvordan en person får de forkerte tilskyndelser og bliver ført ud i umoralitet. Hvor er det vigtigt at efterkomme denne advarsel og undgå en sådan synd mod Gud! — 1 Mosebog 39:7-12.

Tankevækkende kontraster

Læs Ordsprogene 10:1 til 15:33. Salomons ordsprog begynder stort set alle sammen med sentenser der danner kontrast. „Frygt for Jehova“ bliver understreget. — 10:27; 14:26, 27; 15:16, 33.

● 10:25 — Hvorfor henvises der til et „stormvejr“?

Fordi de ugudelige ikke er grundfæstet i retfærdige principper, er de som ustabile bygninger der falder sammen i et voldsomt stormvejr. Men de retfærdige står fast fordi deres tankegang er solidt grundfæstet på guddommelige principper. De er som en bygning med en god grundvold og giver ikke efter når de udsættes for pres. — Mattæus 7:24-27.

● 11:22 — Hvordan kunne en kvinde være som en guldring i en svinetryne?

Hvis en person havde en guldring i den ene side af næsen eller i væggen mellem næseborene, antydede det at det var en fornem person. Israelitterne anså imidlertid svin for at være urene og væmmelige dyr. En smuk men fornuftløs kvinde er derfor som en malplaceret guldring.

● 14:14 — Hvordan bliver en troløs mæt?

„Den der har et troløst hjerte“ mættes gennem sin materialistiske livsstil. (Salme 144:11-15a) At gøre hvad der er ret i Guds øjne betyder intet for ham, og han tænker ikke på at han må stå Jehova til regnskab. (1 Peter 4:3-5) Men „den gode mand“ modstår de troløses handlinger og mættes „af sine gerninger“. Han sætter de åndelige interesser først i sit liv, holder fast ved Guds normer og finder størst glæde ved at tjene ham, og bliver derfor mættet ved at Gud velsigner ham. — Salme 144:15b.

● 15:23 — Hvordan kan man ’fryde sig over sin munds svar’?

Det kan man hvis den vejledning man giver, efterfølges og medfører gode resultater. Men for at kunne hjælpe andre må vi lytte opmærksomt, vurdere hvilke faktorer der bidrager til problemet, og basere vor vejledning på Bibelen. „Hvor er det godt med et ord i rette tid“ af den art.

Hvad vi kan lære heraf: „Dåren“ svarer hurtigt på en fornærmelse eller en „vanære“, allerede „den samme dag“. Men „den kloge“ beder om at få Guds ånd så han kan vise selvbeherskelse og efterleve Jehovas ord. (Ordsprogene 12:16) Ved at gøre dette undgår man yderligere stridigheder der kan resultere i at man selv eller andre kommer fysisk eller følelsesmæssigt til skade.

Ordsprog med parallelismer

Læs Ordsprogene 16:1 til 24:34. De vise udtalelser og råd af Salomon i disse vers, bliver for det meste udtalt i parallelismer. „Frygt for Jehova“ bliver igen understreget. — 16:6; 19:23; 22:4; 23:17; 24:21.

● 17:19 — Hvad forkert er der ved en høj indgang?

De der ikke gjorde dørene ind til deres huse og gårdspladser lave, risikerede at mænd på hesteryg red ind og tog deres ejendele. Dette ordsprog kan også hentyde til munden som en indgang der gøres høj ved at man taler overmodigt eller pralende. En sådan tale afføder strid og fører til sidst til ulykke.

● 19:17 — Hvorfor er dét at hjælpe den ringe det samme som at låne til Jehova?

De ringe tilhører Jehova, og det vi gør mod dem betragter han som noget der er gjort mod ham. (Ordsprogene 14:31) Hvis kærlighed og gavmildhed tilskynder os til at vise den ringe gunst eller give den fattige gaver, idet vi ikke forventer at få noget igen, betragter Jehova sådanne gaver som noget der er lånt til ham, og han vil betale tilbage ved at skænke os sin gunst og udøse velsignelser over os. — Lukas 14:12-14.

● 20:1 — Hvordan er vinen „en spotter“?

For megen vin kan føre til at nogle opfører sig hæmningsløst og latterligt. Eftersom det medfører sådanne dårlige resultater at drikke for meget, må kristne undgå dette. — 1 Timoteus 3:2, 3, 8; 1 Korinther 6:9, 10; Ordsprogene 23:20, 21.

● 23:27 — Hvordan er en prostitueret en „dyb grav“ og en „brønd“?

På samme måde som dyr blev fanget i „en dyb grav“ eller en faldgrube, der var gravet af jægere, således fanges skøgens kunder i umoralitet. Vendingen „den fremmede kvinde“ henviser til en skøge, uden tvivl fordi de fleste prostituerede i Israel var fremmede. Det var vanskeligt at skaffe vand fra „en snæver brønd“ fordi lerkrukker let gik i stykker mod dens sider. På samme måde kan de der omgås skøger erfare følelsesmæssige og fysiske ulykker. — Ordsprogene 7:21-27.

Hvad vi kan lære heraf: „Et løgnagtigt vidne“ viser mangel på respekt for Gud og kunne under loven straffes med døden. Derved ville han ’forgå’ ved menneskers eller Jehovas hånd. (Ordsprogene 21:28; 5 Mosebog 5:20; 19:16-21; jævnfør Apostelgerninger 5:1-11.) Men „den mand der hører“ opmærksomt, gengiver kun noget han har tillid til. Hans vidnesbyrd står „for bestandig“ og vil ikke senere blive afvist som løgn. Desuden vil han ikke blive henrettet som et falskt vidne. De der vidner for et dømmende udvalg hos Jehovas Vidner, bør være helt sikre på hvad de har hørt, så de kan fremkomme med nøjagtige oplysninger, eftersom unøjagtige eller forkerte vidneudsagn kan volde åndelig skade.

Nyttige sammenligninger

Læs Ordsprogene 25:1 til 29:27. Undervisningen i de ordsprog af Salomon der er samlet af kong Ezekias’ mænd, foregår hovedsagelig ved sammenligninger. Blandt andet opmuntres læseren til at stole på Jehova.

● 26:6 — Hvorfor drages der en sammenligning med en der „lemlæster sine fødder“?

Et menneske der lemlæster sine fødder vil gøre sig selv til krøbling, på samme måde som en der ansætter ’en tåbe’, så at sige „forkrøbler“ sine egne interesser. En opgave der betros i en tåbes hånd vil mislykkes. Det er derfor et udtryk for visdom at man lader mænd „blive prøvet først, om de er egnede“ inden man anbefaler dem til en ansvarsopgave i menigheden! — 1 Timoteus 3:10.

● 27:17 — Hvordan „skærpes“ et ansigt?

På samme måde som et jern kan bruges til at skærpe en klinge lavet af det samme metal, således kan det ene menneske skærpe det andet i mental og åndelig henseende. Hvis samvær med mennesker vi ikke føler os åndeligt beslægtede med gør os skuffede og nedtrykte, kan en medtroendes forstående blik og bibelske opmuntring virke opløftende. Vi bliver straks i bedre humør idet vi får indgydt nyt håb og kan tage fat med fornyet styrke. — Ordsprogene 13:12.

● 28:5 — Hvad omfatter „alt“?

De der øver det der er ondt er åndeligt talt blinde. (Ordsprogene 4:14-17; 2 Korinther 4:4) De „forstår ikke ret“ eller det der er rigtigt ifølge Guds normer. Derfor kan de ikke dømme på rette måde og træffe rette afgørelser. Men „de der søger Jehova“ i bøn og studerer hans ord, „forstår alt“ hvad der er nødvendigt at forstå for at tjene ham på en måde han godkender. — Efeserne 5:15-17.

● 29:8 — Hvordan kan de der taler brovtende ’ophidse en stad’?

Brovtende mennesker der viser mangel på respekt for myndighed, taler ubesindigt. På den måde bærer de ved til stridens bål og puster så meget til ilden at en hel bys indbyggere bliver ophidset. Vise mennesker derimod „afvender forbitrelse“ ved at tale mildt og fornuftigt og slukker derved vredens flammer og fremmer freden. — Ordsprogene 15:1.

Hvad vi kan lære heraf: Hvis vi er stolte, vil vort hovmod medføre at vi bliver ydmyget. (Ordsprogene 29:23) Den hovmodige er tilbøjelig til at blive overmodig, og dette kan føre til vanære idet han snubler og falder. (Ordsprogene 11:2; 16:18; 18:12) Gud kan sørge for at et stolt menneske bliver ydmyget, eller på en eller anden måde bliver fornedret, måske i den grad at han går til grunde. Et sådant menneske tragter efter ære, men folk finder hans handlemåde afskyelig. Derimod vil et menneske ’hvis ånd er ydmyg [til sidst] opnå ære’.

’Vægtige belæringer’

Læs Ordsprogene 30:1 til 31:31. I Agurs „vægtige belæring“ erkender han at „alt hvad Gud siger er lutret“. Der bliver endvidere nævnt nogle ting der er for underfulde til at man kan fatte dem. (30:1-33) „Den vægtige belæring“ Lemuel får af sin moder advarer os om at det at drikke stærke drikke kan fordreje retten. Den formaner til at dømme retfærdigt og giver en beskrivelse af en god hustru. — 31:1-31.

● 30:15, 16 — Hvad er ideen med disse eksempler?

De skal illustrere begærligheden eller havesygen. Blodigler fylder sig med blod, nøjagtig som begærlige mennesker hele tiden kræver flere penge og mere magt. Sheol bliver heller aldrig mæt, men er altid parat til at modtage flere døde. Et goldt moderliv skriger så at sige på at blive frugtbart for at kunne sætte børn i verden. (1 Mosebog 30:1) Tørkeramt jord drikker begærligt regnvandet og er snart efter atter tørret ud. Og et bål der har fortæret det der er kastet ind i det vil udsende flammer der kan fortære mere inden for rækkevidde. Sådan forholder det sig også med begærlige mennesker. Men de der lader sig lede af Guds visdom bliver ikke ustandselig drevet frem af en sådan selviskhed.

● 31:6, 7 — Hvorfor skulle man give vin „til dem hvis sjæl er bitter“?

Vin og stærke drikke er beroligende midler. De kan derfor gives til „den der er ved at forgå“ eller dø, eller til „dem hvis sjæl er bitter“, idet de kan sløve deres bevidsthed om smerten og prøvelserne. Den gamle skik med at give forbrydere bedøvende vin for at dulme smerten ved henrettelsen, kan forklare hvorfor de romerske soldater tilbød Jesus Kristus dette dengang han blev pælfæstet. Han nægtede at drikke vinen fordi han ønskede at være ved sine sansers fulde brug i prøvelsens stund, og derved bevare sin integritet over for Gud. — Markus 15:22-24.

● 31:15 — Hvem er disse „unge piger“?

Der tænkes her på tjenestepiger i huset. De kunne ikke klage på grund af mangel på mad eller fordi de ikke havde fået tildelt arbejde. Den flittige hustru gav sin husstand føde og sørgede også for at disse piger havde noget at spise og noget at beskæftige sig med.

Hvad vi kan lære heraf: På grund af vor ufuldkommenhed kan vi til tider ubevidst ’fremhæve os selv’ og falde for selvforherligelse. Hvis dette sker eller vi kommer med vredesudbrud bør vi lægge „hånden over munden“ og afholde os fra at sige mere der yderligere kunne provokere den vi har fornærmet. Ligesom smør fremstilles ved at mælken kærnes, og næseblod sædvanligvis fremkaldes af et tryk på næsen, sådan opstår der også et skænderi når man lader vreden få frit løb. (Ordsprogene 30:32, 33) Ja, i sådanne tilfælde er det klogt at tie stille og derved afværge yderligere problemer!

Vi kan i sandhed lære meget nyttigt ud fra Ordsprogenes bog! Lad os huske på disse visdomsord, der fremelsker ærefrygt for Jehova. At anvende dem i praksis vil med sikkerhed gøre os lykkelige.