Grå hår — en prydelse
HVOR vil det blive interessant at tale med trofaste mænd og kvinder fra fortiden! Tænk for eksempel på at kunne tale med Noa, Abraham, Moses og Johannes Døber, eller kvinder som Sara, Rahab, Rut og Debora! Ville du ikke blive betaget af at høre dem fortælle øjenvidneberetninger om enestående begivenheder der udspillede sig for mange år siden?
Nyder du ikke også i dag at høre trofaste ældre fortælle hvordan de og andre forblev trofaste over for Gud under prøvelser, deriblandt under forbud, prygl og fængsling for retfærdighedens skyld? Det gør du helt sikkert! Vor kærlighed til Gud og vor agtelse for disse ældre brødre og søstre stiger når de beretter om deres følelser og især deres dybe værdsættelse af Jehovas kærlige omsorg.
Blandt Guds folk er trofaste ældre mænd og kvinder altid blevet respekteret for deres erfaring, kundskab og visdom. Det følgende påbud var faktisk en del af den lov Gud gav til israelitterne: „Du skal rejse dig for de grå hår, og du skal tage hensyn til en gammel mand som er til stede, og du skal frygte din Gud. Jeg er Jehova.“ (3 Mosebog 19:32) Det hebraiske ord for alder eller alderdom kommer af en rod der betyder „blive grå“, og kunne også gengives med „gråhårethed“. Det forventedes altså at israelitterne rejste sig for en ældre person for at vise respekt, i ærbødig frygt for Gud.
Ser vi i dag en sådan respekt for de ældre? Holder de unge for eksempel venligt døren for ældre mennesker? Træder børn og unge gerne ud så en ældre person kan komme med i en fyldt elevator? Eller er det et særsyn at se unge mennesker tilbyde deres plads til ældre i en bus eller et tog hvor der er mange mennesker? Desværre har man set at endog kristne har undladt at vise en sådan respekt.
For at behage Jehova Gud må kristne imidlertid handle i harmoni med hans bud og undgå den tankegang, tale og handlemåde der kendetegner dem som er ’egenkærlige, ulydige mod forældre, utaknemmelige og uden kærlighed til det gode’. (2 Timoteus 3:1-5) Men hvad siger Guds ord om forholdet mellem unge og ældre?
Ungdomsstyrke
Bibelen anerkender at der er fordele ved at høre til ungdommen når den siger: „Unge mænds hæder er deres styrke.“ (Ordsprogene 20:29) I det gamle Israel blev de unge levitters styrke benyttet ved templet. De blev ofte sat til de fysisk krævende opgaver. I dag udføres meget af arbejdet på Vagttårnsselskabets trykkerier, betelhjem og byggerier af unge mænd og kvinder der bruger deres styrke og færdigheder til fremme af Rigets interesser. (Mattæus 6:33) På den måde nyder de store privilegier i Guds tjeneste.
Det ordsprog vi lige har citeret slutter med ordene: „Og gamle mænds prydelse er deres grå hår.“ Der dannes en meget stærk kombination når de unges styrke forenes med de ældres mangeårige erfaring og visdom.
Lad os prøve at illustrere det: En ung tømrerlærling er blevet bedt om at sætte nogle paneler op og lægger alle sine kræfter i det. En ældre, mere erfaren tømrer bemærker at den unge hjælper, på trods af sin styrke, slår flere gange på et søm før det er inde. Den ældre håndværker foreslår den unge mand at holde for enden af skaftet i stedet for oppe ved hammerhovedet. Nu kan han lægge flere kræfter i slaget og derved spare tid og energi.
På samme måde kan en ung og energisk kvinde af dyrekøbt erfaring opdage at nogle stoffer bliver ødelagt når ikke man følger vaskeanvisningen. En erfaren husmoder ved at det kan betale sig at afsætte tid til nøje at sortere tøjet og vaske noget af det for sig selv. Hun har også fundet ud af at hun kan undgå at stryge noget af tøjet hvis hun lægger det pænt sammen når hun tager det ned fra tørresnoren eller ud af tørretumbleren.
Man kan gøre livet nemmere ved at lære af erfaring. Ikke desto mindre kommer der en tid hvor selv den erfarne ikke kan klare opgaver som han eller hun hidtil har kunnet klare med lethed. En skribent siger rammende: „Hvis de unge bare vidste og de gamle bare kunne.“ Men hvor er det godt når ældre værdsætter de unges styrke og tålmodigt deler deres erfaringer med dem — og unge ydmygt følger deres forslag! På den måde får begge aldersgrupper gavn af det.
Hvordan man erhverver sig prydelsen
Men alder er ikke nok. Den unge Elihu sagde: „Det er ikke blot dem der er rige på dage der er vise, eller blot de gamle der forstår sig på ret.“ (Job 32:9; Prædikeren 4:13) Hvis man skal gøre sig fortjent til respekt på grund af sine grå hår, må man have brugt sit liv til andet og mere end at se fjernsyn, overvære sportsbegivenheder eller på anden måde hygge sig. Og selv om man er kommet op i årene må man have et ønske om at blive ved med at lære.
Nogle mennesker praler af at tingene bliver gjort på deres måde, eller de siger: „Erfaringen er den bedste læremester.“ Men Guds ord siger: „Den vise hører efter og modtager mere belæring, og forstandig er den der skaffer sig kyndig vejledning.“ (Ordsprogene 1:5; jævnfør Første Korintherbrev 10:11.) Erfaring er ikke altid den bedste læremester; man kan udmærket lære af andres fejl uden selv at skulle gøre dem efter. En kristen skal endvidere have i tanke at „grå hår er en hæderskrone når de findes på retfærdigheds vej“. (Ordsprogene 16:31) I Jehovas øjne er et liv der er brugt i trofast tjeneste for ham noget smukt, og det eksempel der er sat gør vedkommende værdig til andres respekt. Selvfølgelig kan man allerede tidligt i livet begynde at lære om Gud og erhverve sig erfaring „på retfærdigheds vej“, og det bør være en proces der aldrig hører op. — Romerne 11:33, 34.
Det illustreres godt af en oplevelse fra Sverige med en 7-årig dreng. Han spurgte menighedens skoletilsynsmand om han kunne blive tilmeldt den teokratiske skole. Tilsynsmanden spurgte: „Hvorfor vil du det?“ Som svar sagde drengen: „Man kan jo ikke sådan gå og drive den af hele livet igennem.“ (Prædikeren 12:1) Hvilket godt eksempel for både unge og ældre!
Vis de ældre ære
En foruroligende tendens i det moderne samfund er at der lægges stor vægt på fysisk form og sportslige præstationer samtidig med at man ser ned på de ældre. Hvordan bør kristne se på de ældre i menigheden?
I stedet for at overse de ældre i menigheden bør vi huske på dem og bruge tid sammen med dem. Gør du for eksempel en indsats for hver uge at hilse på de ældre når du er til møde i Jehovas Vidners rigssal? Ældre værdsætter meget at både børn og voksne kommer hen og hilser på dem. De nyder også at være sammen med trosfæller fra forskellige aldersgrupper! At invitere ældre med til sådanne sammenkomster bærer lønnen i sig selv — også for unge ægtepar, der normalt har flere interesser tilfælles med jævnaldrende par. — 1 Thessaloniker 3:12; 5:15.
Det er nødvendigt at vise omtanke når man taler med ældre. Da en ældre broder der havde tjent Jehova i 40 år engang talte med en anden ældste om hvordan han kunne blive brugt i menigheden, sagde den yngre mand til ham: „Du har ikke rigtig noget at give.“ Hvilken ubetænksom bemærkning! Den ældre broder havde ikke så mange kræfter mere, hans andel i forkyndelsen var mindsket en del, og nogle af privilegierne som tilsynsmand kunne han tilsyneladende ikke overkomme — men alligevel havde han meget at give. Han havde i årevis oplagret visdom og erfaring i at vandre på retfærdighedens vej. Det er på grund af sådanne ældre — der har arbejdet hårdt som forkyndere af Riget, har udholdt forfølgelse, båret tunge kristne ansvarsbyrder og oplært andre — at Guds folk i dag kan glæde sig over en stærk organisation der opretholdes af Jehovas ånd. Vi bør derfor vise disse ældre respekt som forstandige rådgivere, kærlige hyrder og dygtige lærere.
Der er også vægtige grunde til alvorligt at overveje forslag der kommer fra de ældre. For eksempel rådede en erfaren broder til ikke at placere døren i en bestemt rigssal på vestsiden af bygningen. Men de yngre brødre, der gik mere op i at bygningen skulle tage sig flot ud, fulgte ikke hans råd. Efter nogle år måtte døren imidlertid flyttes fordi vestenvinden og den stadige regn havde beskadiget den. Erfaringens praktiske visdom vejede tungere end de æstetiske faktorer. Hvis yngre personer respekterer de ældre ved at lytte til deres meninger og praktiske visdom, kan det meget vel spare tid og penge. Selv om det forslag den ældre har fremsat ikke følges, kan man ære ham ved at fortælle ham at det var med i overvejelserne, men at andre faktorer førte til at man fulgte et andet forslag. — Jævnfør Ordsprogene 1:8.
Se frem, ikke tilbage
Nogle ældre siger: „Det er ikke som da vi var unge. Det var tider.“ I stedet for at dvæle ved fortiden kan sådanne ældre opmuntres til at se frem til den dag hvor de enten vil modtage deres himmelske belønning eller genvinde deres ungdomsstyrke under Guds rige. I mellemtiden må de være opmærksomme på de begrænsninger der følger med alderen. Denne klare erkendelse og en god humoristisk sans er uvurderlig når en ældre person måske føler sig overset til tjenesteprivilegier.
En ældre broder kan for eksempel for nogle år siden jævnlig være blevet brugt på programmet ved områdestævnet. Nu er der mange dygtige ældste og et større udvalg af mænd der er egnede til at undervise. Nogle af disse ældste har vist at de har evnerne og er tjenstivrige og dygtige til at undervise, og de kan tilskynde og opmuntre andre selv om de er forholdsvis unge. (1 Thessaloniker 5:12, 13; 1 Timoteus 5:17) Det kan resultere i at en ældre broder der ikke længere bruges på stævneprogrammet måske føler sig forbigået og ikke glæder sig over at det er yngre ældste der har fået privilegierne. Men denne negative følelse, der stammer fra den menneskelige ufuldkommenhed, kan overvindes. Alle i menigheden kan faktisk hjælpe til ved at lade de ældre vide at der er behov for dem, at man holder af dem for deres trofasthed og at deres meninger er værdsat.
En ældre person bør selvfølgelig heller ikke glemme at hans medkristne har krav på samme ære som han selv ønsker. (Mattæus 7:12; Romerne 12:10) I stedet for at føle sig kasseret og se alt i et negativt lys, kan de ældre glæde sig over et langt livs trofast tjeneste. Vi bør alle være taknemmelige for at Jehovas velsignelse har resulteret i at der bliver flere og flere kvalificerede tilsynsmænd til at dele arbejdsbyrden og påtage sig ansvaret for menigheden nu da flokke af „andre får“ strømmer til den sande kristne menighed. — Johannes 10:16; Esajas 60:8, 22; 2 Timoteus 2:2.
De ældre kan nogle gange blive irritable på grund af smerter, dårligt helbred og andre faktorer. Det kræver forståelse og empati både fra de ældres egen familie og fra andre i menigheden. Og de ældre må selv arbejde på at bevare en positiv indstilling og i hjerte og sind forblive unge. Da en yngre værelsespartner til et medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd for nogle år siden skulle rejse fra Betel, bad den ældre broder den yngre foreslå ham en god ny værelsespartner som erstatning og tilføjede at han ’ville foretrække en yngre, moden broder der kunne hjælpe ham til at forblive ung og aktiv’. Den ældre salvede broder havde ikke til hensigt at trække sig tilbage og tage det med ro, for der var arbejde som skulle gøres. Et godt eksempel med hensyn til at se fremad og bevare et positivt livssyn!
Der er ingen tvivl om at „unge mænds hæder er deres styrke, og gamle mænds prydelse er deres grå hår“. Hvor er det skønt når både de unge og de ældre bruger henholdsvis deres kræfter og deres visdom på retfærdighedens vej! Såvel ældre som yngre kristne vil erfare stor glæde når de sammen fremmer den sande tilbedelse af Jehova Gud, „den gamle af dage“. — Daniel 7:13.
[Illustration på side 28]
Ældre kristne har meget at give af til gavn for andre