Hvordan vi opdyrker gudsfrygt
„Frygt Jehova og hold dig fra det onde.“ — ORDSPROGENE 3:7.
1. Hvem var Ordsprogenes Bog skrevet til?
ORDSPROGENES BOG i Bibelen indeholder et væld af åndelig vejledning. Jehova tilvejebragte først denne vejledning til gavn for sin nation, Israel. I dag henvender dens vise råd sig til hans hellige kristne nation, „til hvem enden på tingenes ordninger er kommet“. — 1 Korinther 10:11; Ordsprogene 1:1-5; 1 Peter 2:9.
2. Hvorfor er advarselen i Ordsprogene 3:7 meget betimelig i dag?
2 Når vi slår op i Ordsprogene 3:7, læser vi: „Vær ikke vís i dine egne øjne. Frygt Jehova og hold dig fra det onde.“ Lige siden vore første forældre levede og slangen fristede Eva ved at love hende at hun ville lære at „kende godt og ondt“, har menneskers visdom forgæves søgt at dække menneskehedens behov. (1 Mosebog 3:4, 5; 1 Korinther 3:19, 20) På intet tidspunkt i historien har dette været mere indlysende end her i det 20. århundrede — disse „sidste dage“ hvor menneskeheden høster frugterne af en ateistisk og evolutionistisk tankegang, og plages af racisme, vold og alle former for umoral. (2 Timoteus 3:1-5, 13; 2 Peter 3:3, 4) Det er en ’ny verdensuorden’ med problemer som hverken FN eller verdens splittede religioner kan løse.
3. Hvilken udvikling skulle ifølge profetien finde sted i vor tid?
3 Guds profetiske ord oplyser os om at dæmoniske styrker er gået ud „til kongerne på hele den beboede jord for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag . . . på det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon“. (Åbenbaringen 16:14, 16) Inden længe vil Jehovas rædsel gribe disse konger eller herskere. Det vil være en frygt som den der greb kana’anæerne da Josua og israelitterne kom for at eksekvere dom over dem. (Josua 2:9-11) Men i dag er det den modbilledlige Josua, Kristus Jesus, — „Kongers Konge og Herrers Herre“ — der vil ’slå nationerne og vogte dem med en jernstav’ som et udtryk for Gud den Almægtiges harme og vrede. — Åbenbaringen 19:15, 16.
4, 5. Hvem vil blive frelst, og hvorfor?
4 Hvem vil til den tid blive frelst? Det vil ikke være dem der overvældes af frygt, men alle der har opdyrket ærefrygt for Jehova. I stedet for at være víse i egne øjne, ’holder de sig fra det onde’. De lader i ydmyghed deres sind beskæftige sig med det gode, sådan at det onde fortrænges fra deres tanker. De nærer sund respekt for den suveræne Herre Jehova, „den der dømmer hele jorden“, og som inden længe vil eksekvere dommen over enhver der hænger ved det der er ondt, ligesom han udslettede de fordærvede indbyggere i Sodoma. (1 Mosebog 18:25) For Guds eget folk er frygten for Jehova „en livets kilde der holder én borte fra dødens snarer“. — Ordsprogene 14:27.
5 På denne dag hvor Gud vil dømme jorden, vil alle der vier sig fuldstændigt til Jehova og frygter for at mishage ham, erfare sandheden i det der i billedsprog beskrives i Ordsprogene 3:8: „Måtte [frygten for Jehova] være lægedom for din navle og vederkvægelse for dine knogler.“
Ær Jehova
6. Hvad bør motivere os til at give agt på Ordsprogene 3:9?
6 Vor frygt for Jehova, og vor dybe kærlighed til ham, bør motivere os til at efterkomme den opfordring der gives i Ordsprogene 3:9: „Ær Jehova med din velstand og det første af al din afgrøde.“ Vi bliver ikke presset til at ære Jehova ved at bringe ham ofre. Det bør være frivilligt, hvilket nævnes 12 gange fra Anden Mosebog 35:29 til Femte Mosebog 23:23 i forbindelse med ofrene i fortidens Israel. Den førstegrøde vi giver Jehova bør være det allerbedste vi kan yde, i fuld erkendelse af at han har vist os godhed og loyal hengivenhed. (Salme 23:6) Vore ofre bør afspejle at vi er besluttede på at ’blive ved med først at søge riget og hans retfærdighed’. (Mattæus 6:33) Hvad vil det medføre at vi ærer Jehova med vor velstand? ’Vore forrådslagre vil blive fyldt med overflod, og vore persekar vil løbe over med ny vin.’ — Ordsprogene 3:10.
7. Hvilken førstegrøde bør vi bringe Jehova, og hvad vil resultatet blive?
7 Jehova velsigner os først og fremmest i åndelig henseende. (Malakias 3:10) Den førstegrøde vi giver ham bør derfor også hovedsagelig være af åndelig art. Vi bør bruge vor tid og vore kræfter på at gøre hans vilje. Det vil til gengæld nære os på samme måde som det styrkede Jesus og var som „mad“ for ham. (Johannes 4:34) Vore åndelige forrådslagre vil blive fyldt, og vor glæde, symboliseret ved ny vin, vil løbe over. Dertil kommer at vi konsekvent kan bidrage gavmildt af vore midler for at støtte det verdensomspændende forkyndelsesarbejde, idet vi tillidsfuldt beder om at måtte få den daglige føde. (Mattæus 6:11) Alt hvad vi ejer, deriblandt vore materielle værdier, har vi fået af vor kærlige himmelske Fader. I den udstrækning vi benytter vor velstand til hans pris, vil han udøse sin velsignelse over os. — Ordsprogene 11:4; 1 Korinther 4:7.
Kærlig retledning
8, 9. Hvordan bør vi betragte retledning og tugt fra Jehova?
8 Ordsprogene, kapitel 3, vers 11 og 12, henviser igen til det gode forhold mellem fader og søn der findes i gudfrygtige familier, samt mellem Jehova og hans åndelige børn på jorden. Vi læser: „Min søn, afvis ikke Jehovas tugt, og føl ikke lede ved hans retledning, for Jehova retleder den han elsker, som en fader den søn han holder af.“ Verdens mennesker afskyr retledning. Jehovas folk bør tage imod den med glæde. Apostelen Paulus citerede disse ord fra Ordsprogene, da han sagde: „Min søn, forklejn ikke tugten fra Jehova, giv heller ikke tabt når du retledes af ham; for den Jehova elsker, tugter han. . . . Sandt nok synes ingen tugt i øjeblikket at være til glæde, men til sorg; men bagefter skænker den dem som er blevet opøvet ved den, en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed.“ — Hebræerne 12:5, 6, 11.
9 Ja, retledning og tugt er en nødvendig del af vor oplæring, hvad enten vi modtager den fra vore forældre, fra den kristne menighed eller fra Guds ord, Bibelen, når vi mediterer over det vi læser under vort personlige studium. At give agt på tugt er et spørgsmål om liv og død, for der siges i Ordsprogene 4:1, 13: „Hør, I sønner, på en faders tugt, og lyt opmærksomt så I kan lære forstand at kende. Grib fat om tugt; slip den ikke. Værn om den, for den er dit liv.“
Den største lykke
10, 11. Nævn nogle af facetterne i de smukke ord i Ordsprogene 3:13-18.
10 Det følgende er skrevet i meget smukke vendinger, ja, med ’ord der lyder godt, giver den rigtige mening, ord der er sande’. (Prædikeren 12:10) Disse inspirerede ord af Salomon beskriver den sande lykke, og vi bør skrive dem på vore hjerter. Vi læser:
11 „Lykkeligt er det menneske der har fundet visdom, ja, det menneske som opnår dømmekraft; at erhverve sig den er nemlig bedre end at erhverve sig sølv, og at have den som udbytte er bedre end guld. Den er mere værdifuld end koraller; og hvad andet du har lyst til, kan ikke stilles op som dens lige. En lang række dage er der i dens højre; i dens venstre er der rigdom og ære. Dens veje er liflige veje, og alle dens stier er fred. Den er et livets træ for dem der griber fat i den, og de der holder den fast prises lykkelige.“ — Ordsprogene 3:13-18.
12. Hvordan kan vi drage nytte af visdom og dømmekraft?
12 Visdom omtales i alt 46 gange i Ordsprogenes Bog. „Frygt for Jehova er visdommens begyndelse.“ Der er her tale om en praktisk visdom fra Gud der bygger på kundskaben fra hans ord, og som sætter mennesker i stand til at holde den rette kurs gennem de farlige storme der raser i Satans verden. (Ordsprogene 9:10) Dømmekraft, der omtales 19 gange i Ordsprogene, er visdommens tjener, og vil hjælpe os til at modstå Satans listige anslag. Når han, den store modstander, skal udtænke sine rænker, har han årtusinders erfaring at trække på. Men erfaring er ikke alt. Noget der er af langt større betydning er at man ejer dømmekraft, evnen til at skelne mellem det der er rigtigt og det der er forkert — og så vælge den rette vej. Det er det Jehova lærer os gennem sit ord. — Ordsprogene 2:10-13; Efeserne 6:11.
13. Hvad kan beskytte os i økonomisk dårlige tider, og hvordan?
13 Det økonomiske kaos der råder i vore dages verden varsler at profetien i Ezekiel 7:19 vil gå i opfyldelse: „Deres sølv kaster de på gaderne, og deres guld bliver noget de afskyr. Hverken deres sølv eller deres guld vil kunne udfri dem på Jehovas heftige vredes dag.“ Ingen af jordens mange rigdomme kan tilnærmelsesvis måle sig med den visdom og dømmekraft som evner at frelse. Den vise kong Salomon sagde ved en anden lejlighed: „Visdom er en beskyttelse som penge er en beskyttelse, men fordelen ved kundskab er at visdommen holder sine ejermænd i live.“ (Prædikeren 7:12) Lykkelige er alle der i dag vandrer på Jehovas liflige veje og som i visdom vælger „en lang række dage“, det evige liv som er Guds gave til alle der tror på Jesu genløsningsoffer! — Ordsprogene 3:16; Johannes 3:16; 17:3.
Opdyrk sand visdom
14. Hvordan har Jehova vist eksemplarisk visdom?
14 Det er på sin plads at vi mennesker, der er skabt i Guds billede, bestræber os for at opdyrke visdom og dømmekraft, eftersom Jehova selv lagde disse egenskaber for dagen da han frembragte sit storslåede skaberværk. „Jehova har grundlagt jorden med visdom; han har grundfæstet himmelen med dømmekraft.“ (Ordsprogene 3:19, 20) Han gik i gang med at frembringe levende skabninger, ikke ved hjælp af en mystisk og uforklarlig udviklingsproces, men ved direkte at skabe de levende væsener „efter deres arter“ og i en hensigt der afspejler stor visdom. (1 Mosebog 1:25) Da mennesket til sidst blev frembragt med intelligens og evner der langt overgik dyrenes, må de himmelske gudssønners hyldestråb have givet genlyd og atter genlyd i himlene. (Jævnfør Job 38:1, 4, 7.) Jehovas forstandige forudseenhed, hans visdom og hans kærlighed ses tydeligt i alt hvad han har frembragt på jorden. — Salme 104:24.
15. (a) Hvorfor er det ikke nok blot at opdyrke visdom? (b) Hvilken tillid bør Ordsprogene 3:25, 26 indgive os?
15 Vi må ikke blot tillægge os Jehovas egenskaber visdom og dømmekraft. Vi må også holde fast ved dem, og aldrig slække på vort studium af hans ord, for han giver os denne vejledning: „Min søn, lad ikke dine øjne slippe dem af syne. Værn om praktisk visdom og evnen til at tænke; så vil de blive liv for din sjæl og ynde om din hals.“ (Ordsprogene 3:21, 22) Gør vi det vil vi kunne vandre trygt med fred i sindet, selv når dagen der kommer som en tyv bringer „pludselig undergang“ over Satans verden. (1 Thessaloniker 5:2, 3) End ikke under den store trængsel vil du „frygte den pludselige rædsel“, eller „uvejret over de ugudelige når det kommer“. „For Jehova vil være din tillid, og han vil vogte din fod mod at fanges.“ — Ordsprogene 3:23-26.
Kærlighed til det gode
16. Hvad kræves der af kristne foruden at de må være nidkære i forkyndelsen?
16 Det er nu tid til at være nidkært optaget af at forkynde den gode nyhed om Riget til et vidnesbyrd for alle nationerne. Men dette forkyndelsesarbejde må bakkes op af andre kristne gerninger, som beskrives i Ordsprogene 3:27, 28: „Forhold ikke nogen en godhed som tilkommer dem, når det er i din hånds magt at gøre noget. Sig ikke til din næste: ’Gå og kom tilbage, så vil jeg give dig noget i morgen,’ når der er noget hos dig.“ (Jævnfør Jakob 2:14-17.) Nu hvor store dele af verden oplever fattigdom og hungersnød, er der opstået nogle presserende behov for hjælp til vore medmennesker, især vore åndelige brødre. Hvad har Jehovas Vidner gjort i den henseende?
17-19. (a) Hvilke vigtige behov blev dækket i 1993, og hvordan var reaktionen? (b) Hvad viser at vore betrængte brødre er kommet til „at stå fuldstændig sejrrige“?
17 Lad os tage ét eksempel: Inden for det sidste års tid er der blevet anmodet om hjælp fra det tidligere Jugoslavien. Reaktionen fra brodersamfundet i nabolandene har været overvældende. I de iskolde vintermåneder var det muligt for adskillige nødhjælpskolonner at trænge ind i krigszonen med de sidste nye publikationer, varmt tøj, mad og medicin til Jehovas vidner i nød. I ét tilfælde ansøgte brødrene om at måtte indføre 15 tons nødhjælpsforsyninger, men da de fik tilladelsen lød den på 30 tons! Jehovas Vidner i Østrig sendte hurtigt tre lastbiler mere af sted. I alt 25 tons nåede frem til bestemmelsesstedet. Vore brødre var naturligvis meget lykkelige for at modtage disse rigelige forsyninger af åndelig og materiel art.
18 Hvordan har brødrene reageret på denne hjælp? Først på året skrev en ældste: „Brødrene og søstrene i Sarajevo er i live og er raske, og hvad der er endnu vigtigere, vi er stadig åndeligt stærke til at kunne udholde denne meningsløse krig. Fødevaresituationen var meget vanskelig. Må Jehova velsigne og belønne jer for alt det I har gjort for os. Myndighederne har særlig respekt for Jehovas vidner på grund af deres eksemplariske levevis og deres respekt for myndighederne. Vi er også taknemmelige for den åndelige føde I sendte til os.“ — Jævnfør Salme 145:18.
19 Disse brødre, der befinder sig i livsfare, har også vist deres værdsættelse ved at forkynde nidkært. Mange opsøger dem og beder om hjemmebibelstudier. I byen Tuzla, hvortil der blev leveret fem tons nødhjælp, har de 40 forkyndere en måned hver rapporteret et gennemsnit på 25 timer i tjenesten, hvorved de har støttet godt op om menighedens ni pionerer. Det er bemærkelsesværdigt at så mange som 243 i 1993 overværede højtiden til minde om Jesu død. Disse kære brødre er afgjort kommet til „at stå fuldstændig sejrrige ved ham som har elsket os“. — Romerne 8:37.
20. Hvilken „udligning“ har fundet sted i det tidligere Sovjetunionen?
20 Den gavmildhed som er kommet til udtryk ved de store forsendelser af nødhjælp og varmt tøj til det tidligere Sovjetunionen, er også blevet modsvaret af brødrenes nidkærhed i dette område. For eksempel blev mindehøjtiden i Moskva i 1993 overværet af 7549 i forhold til 3500 året før. I samme periode er antallet af menigheder i byen steget fra 12 til 16. I hele det tidligere Sovjetunionen (de baltiske lande ikke medregnet) er antallet af menigheder vokset med 14 procent, antallet af forkyndere med 25 procent og antallet af pionerer med 74 procent. Hvilken nidkærhed og selvopofrelse! Det minder om det der skete i det første århundrede hvor der ’fandt en udligning sted’. De kristne der havde åndelige og materielle midler sendte gavmildt gaver til dem der boede i mindre begunstigede områder, mens de nødlidendes nidkærhed bragte giverne stor glæde og opmuntring. — 2 Korinther 8:14.
Had det onde!
21. Hvordan bliver modsætningen mellem de vise og tåberne beskrevet i slutningen af kapitel 3 i Ordsprogenes Bog?
21 Ordsprogenes Bog, det tredje kapitel, opstiller dernæst en række kontraster, og slutter med denne advarsel: „Misund ikke en voldsmand og vælg ikke nogen af hans veje. For den der går krogveje er en vederstyggelighed for Jehova, men de retskafne har hans fortrolighed. Jehovas forbandelse hviler over den ugudeliges hus, men han velsigner de retfærdiges bosted. Over for spottere spotter han, men de sagtmodige viser han sin gunst. De vise får ære i arv, men tåberne sætter vanære i højsædet.“ — Ordsprogene 3:29-35.
22. (a) Hvordan kan vi undgå at dele skæbne med tåberne? (b) Hvad hader de vise, hvad opdyrker de og hvad bliver derfor deres belønning?
22 Hvordan kan vi undgå at blive regnet blandt tåberne? Vi må lære at hade det onde, ja, afsky det Jehova afskyr — alle denne voldelige og blodtørstige verdens rænker. (Se også Ordsprogene 6:16-19.) Som kontrast hertil må vi opdyrke gode egenskaber — retskaffenhed, retfærdighed og sagtmodighed, sådan at vi i ydmyghed og frygt for Jehova kan opnå „rigdom og ære og liv“. (Ordsprogene 22:4) Dette vil være belønningen til alle der loyalt følger opfordringen: „Stol på Jehova af hele dit hjerte.“
Hvad vil du svare?
◻ Hvordan kan artiklens temaskriftsted anvendes om vor tid?
◻ Hvordan kan vi ære Jehova?
◻ Hvorfor bør vi ikke afvise tugt?
◻ Hvor finder man den største lykke?
◻ Hvordan kan vi elske det gode og hade det onde?
[Illustration på side 18]
De der ofrer det bedste til Jehova vil blive rigt velsignet