FRÅDSER, FRÅDSERI

En frådser er en selvisk og grådig person der hengiver sig til overdreven nydelse af mad og, i overført betydning, andre goder. Enhver form for frådseri er i modstrid med de bibelske forskrifter og principper.

Ifølge Moseloven skulle forældre som havde en uregerlig søn der var en uforbederlig frådser og drukkenbolt, føre ham til byens ældste der ville tage sig af sagen, gøre kort proces og lade ham stene til døde. (5Mo 21:18-21) Ordsprogene advarer endog mod at omgås frådsere: „Den der omgås frådsere ydmyger sin fader.“ „Vær ikke blandt dem der drikker sig fulde i vin, blandt dem der frådser i kød, for en dranker og en frådser kommer i nød, og af døsighed bliver man klædt i pjalter.“ (Ord 28:7; 23:20, 21) Det hebraiske ord for „frådser“ er her zōlelʹ, der muligvis har grundbetydningen „en ødeland“. — Jf. 5Mo 21:20, fdn.

En af de anklager der blev rettet mod Jesus Kristus i et forsøg på at sætte ham i et dårligt lys, gik ud på at han var „en frådser, forfalden til vin“. Men Jesus gendrev den falske anklage med ordene: „Visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger“ eller „af alle sine børn“. (Mt 11:19; Lu 7:34, 35) Jesus sagde med andre ord: ’Se på mine retfærdige gerninger og min adfærd, og I vil vide at det er en falsk anklage.’

Frådseri bør ikke findes i den kristne menighed, og apostelen Paulus ville sikre sig at det ikke var noget som vandt indpas i den. Da han efterlod Titus på Kreta til at tage sig af den nyoprettede kristne menighed dér, mindede han ham om at en af Kretas egne profeter (som menes at have været Epimenides, en kretisk digter fra det 6. årh. f.v.t.) havde sagt: „Kretere er altid løgnere, farlige vilddyr, lediggængere og frådsere [ordr.: uvirksomme buge].“ Derfor skulle de tilsynsmænd som Titus indsatte, ifølge Paulus’ ord være uangribelige, nogle som ikke var drukkenbolte, men udviste selvbeherskelse. — Tit 1:5-12.

Selv om frådseri ikke specielt nævnes som en af „kødets gerninger“, er det ofte noget som er forbundet med umådeholdent drikkeri; og det er i hvert fald indbefattet i udtrykket „ting som disse“, hvis udøvere „ikke skal arve Guds rige“. (Ga 5:19, 21) Som i alt andet er mådehold, også i spisevaner, en kristen dyd. — 1Ti 3:2, 11.