Spørgsmål fra læserne

Er der i Ordsprogene 30:19 tale om at en mand med list forfører en ung pige, og hvorfor omtales dette i givet fald som noget ’underfuldt’?

Det er muligt at det er sådan man skal forstå Ordsprogene 30:19, hvis betydning ganske rigtigt kan være lidt dunkel.

Når vi søger at få fat i meningen med dette skriftsted, må vi ikke glemme at se på sammenhængen. Umiddelbart forinden har den inspirerede bibelskribent opremset fire ting som i en vis forstand er umættelige. (Ordsprogene 30:15, 16) Derefter følger denne opremsning: „Tre ting er mig for underfulde, ja, fire har jeg ikke lært at kende: ørnens vej på himmelen, slangens vej på klippen, skibets vej i havets hjerte og mandens vej til den unge pige.“ — Ordsprogene 30:18, 19.

Hvordan er disse fire ting „underfulde“?

Nogle bibelforskere forklarer — måske ud fra den tanke at ordet ’underfuldt’ må indebære noget positivt eller godt — at hver af de fire ting fortæller noget om visdommen i Guds skaberværk: det forunderlige ved at en stor fugl kan flyve, at en slange uden ben kan bevæge sig hen over en klippe, at et tungt skib kan flyde på et oprørt hav, og at en stærk ung mand kan blive håbløst forelsket i en sød ung pige og gifte sig med hende, hvorefter de sammen får et dejligt barn. Én har bemærket en anden lighed mellem de fire ting. Ørnen, slangen og skibet følger altid nye veje, og det er også noget nyt hver gang to mennesker bliver forelskede i hinanden.

De fire ting behøver imidlertid ikke at være „underfulde“ i positiv forstand, sådan at fællesnævneren for dem er noget positivt. I Ordsprogene 6:16-19 opremses nogle „ting Jehova hader“. Og som nævnt opregner Ordsprogene 30:15, 16, versene umiddelbart før de skriftsteder vi behandler, noget som aldrig siger: „Nok!“, nemlig Sheol, et barnløst moderliv, et udtørret land og en ild der raser. De ting der her opremses er bestemt ikke positive.

Det hebraiske udsagnsord der i Ordsprogene 30:18 oversættes med „er . . . underfulde“, betyder „at sondre, at skelne, at adskille; at gøre usædvanlig, underfuld“. Noget kan godt være adskilt, usædvanligt eller underfuldt uden at være positivt. I Esajas 29:13, 14 siges der at Jehova vil straffe sit folk ved at „handle underfuldt“ med det. — Jævnfør Femte Mosebog 17:8; 28:59; Daniel 8:23, 24; Zakarias 8:6, fodnote i studieudgaven.

Verset efter Ordsprogene 30:18, 19 giver måske et fingerpeg om hvad det var skribenten havde svært ved at forstå. Vers 20 omtaler en ægteskabsbryderske som „spiser og tørrer sig om munden og siger: ’Jeg har ikke gjort noget forkert.’“ Hun har måske med list syndet i al hemmelighed, men eftersom hendes skændige handling ikke efterlader noget spor, foregiver hun at være uskyldig.

Noget tilsvarende kan siges om den foregående opremsning. En ørn svæver gennem luften, en slange kryber hen over en klippe, et skib skærer gennem bølgerne — alle uden at efterlade sig spor, og det vil være svært at sige hvilken vej de har fulgt. Hvis dette er fællesnævneren for de tre ting, hvad så med den fjerde, „mandens vej til den unge pige“?

Denne kan også være ret vanskelig at spore. En ung mand benytter sig måske af list, glat tale og underfundighed for at vække en uskyldig jomfrus følelser. Uerfaren som hun er, gennemskuer hun måske ikke hans kneb. Selv efter at være blevet forført er hun måske ikke i stand til at forklare hvordan det lykkedes ham at overtale hende; også de der har iagttaget forholdet kan have svært ved at forklare hvordan det hænger sammen. Ikke desto mindre har mange unge kvinder mistet deres dyd på grund af snedige forførere. Det er vanskeligt at gennemskue sådanne upålidelige mænds veje, skønt de — ligesom en flyvende ørn, en krybende slange eller et skib på havet — har et mål, nemlig seksuel udnyttelse.

Set i dette lys handler Ordsprogene 30:18, 19 ikke om undere i skaberværket. Nej, passagen indeholder snarere en moralsk advarsel, ligesom Ordsprogene 7:1-27 advarer mod en overtalende skøge. Kristne søstre bør især være opmærksomme på advarselen i Ordsprogene 30:18, 19 når de kommer i kontakt med mænd der giver det udseende af at de er interesserede i at lære Bibelen at kende. Hvis en venlig mand, måske oven i købet en arbejdskammerat, lader til at være interesseret i Bibelen, bør en søster henvise ham til en broder i menigheden. Broderen kan hjælpe en sådan mand såfremt han viser oprigtig interesse for Bibelen, uden at udsætte sig for moralske farer.