-
Hvad kan vi lære af naturen?Vågn op! – 2006 | September
-
-
Efterligning af gekkoens fødder
Mennesker kan også lære meget af landdyrene. Som et eksempel kan nævnes den lille øgle gekkoen, der er i stand til at klatre på vægge og lofter. Allerede på Bibelens tid var gekkoen kendt for denne utrolige evne. (Ordsprogene 30:28) Hvad er hemmeligheden bag dens evne til at trodse tyngdekraften?
At gekkoen kan hænge fast på selv meget glatte overflader, skyldes at dens fødder er dækket af bittesmå hårlignende børster. Fødderne udsondrer ikke lim, men gør brug af en svag molekylær kraft. Molekylerne på de to overflader binder sig til hinanden på grund af meget svage tiltrækkende kræfter der kaldes van der Waals-kræfter. Normalt er tyngdekraften stærkere end disse kræfter, hvilket er grunden til at vi mennesker ikke kan klatre op ad en væg blot ved at placere hænderne på den. Men gekkoens bittesmå børster gør at der bliver flere kontaktpunkter mellem fødderne og væggen. Når van der Waals-kræfterne ganges med de tusinder af børster på gekkoens fødder, bliver vedhæftningskraften tilstrækkelig stor til at den lille øgle kan holde sig fast på en overflade.
Hvad kan man bruge denne opdagelse til? Syntetiske materialer som er en efterligning af gekkoens fødder, kunne bruges som et alternativ til velcro — en anden opfindelse der bygger på en idé hentet fra naturen.a Tidsskriftet The Economist citerer en forsker for at sige at „gekkotape“ måske i særlig grad vil kunne benyttes „til medicinske formål hvor kemiske klæbemidler ikke kan bruges“.
-
-
Hvad kan vi lære af naturen?Vågn op! – 2006 | September
-
-
Gekkoens fødder bliver ikke snavsede, efterlader aldrig spor, kan fastgøre sig på alle overflader undtagen teflon samt uden besvær få fæste og løsne sig. Forskere prøver at efterligne dem
-