MYRE

[hebr.: nemalahʹ].

Et lille insekt der findes mange steder og i stort antal. Myrerne lever i kolonier, og de fremhæves i Bibelen for deres flid og instinktive visdom. (Ord 6:6-8; 30:24, 25) Man skønner at der findes over 10.000 arter og underarter, som er udbredt overalt på jorden undtagen i polaregnene.

„Et folk“. Myrerne kaldes i Ordsprogene 30:25 for „et folk“ (hebr.: ‛am), ligesom græshopperne i Joels Bog kaldes „en nation“. (Joel 1:6) Dette er en meget rammende beskrivelse i betragtning af disse insekters levevis. Mens visse myrekolonier kun tæller nogle få snese, har andre op til flere hundrede tusind. Og boet eller tuen, det areal som myrerne har anlagt med gange og gallerier, som normalt er af moderat størrelse, kan i nogle tilfælde dække en hel tønde land. Inden for hver koloni er der stort set tre kaster: dronningen (eller dronningerne), hannerne og arbejderne (sterile hunner). Og dog har myren — som ordsproget siger — hverken „fører, forstander eller hersker“. (Ord 6:7) Dronningen indtager ikke nogen herskerstilling. Man kunne måske mere passende kalde hende myresamfundets ’moder’, for hendes vigtigste funktion er at lægge æg. Dronningemyren kan leve i op til 15 år, mens hannerne kun lever indtil parringen har fundet sted. Arbejdermyrerne kan blive seks år gamle og har forskellige pligter og opgaver, som for eksempel at finde og indsamle føde til kolonien, made dronningen, være barnepiger for larverne, gøre boet rent, grave nye kamre når der skal udvides, samt beskytte boet. Arbejderne kan være af forskellig størrelse, endog inden for samme koloni, og i nogle tilfælde fungerer de største som soldater hvis boet bliver angrebet. Men til trods for den ret præcise arbejdsfordeling (som i nogle kolonier retter sig efter arbejdernes alder og i andre efter deres størrelse) og temmelig komplekse samfundsorden tyder intet på at der er en overordnet fører eller arbejdsleder.

’Instinktiv visdom’. Myrernes ’visdom’ skyldes ikke at de har draget forstandsmæssige slutninger, men beror på det instinkt Skaberen har udstyret dem med. Bibelen henviser til at myren ’gør sin føde klar om sommeren og samler den i høsten’. (Ord 6:8) En af de almindeligste myrer i Palæstina, høstmyren eller den kornsamlende myre (Messor semirufus), samler om foråret og sommeren et stort lager af kerner til brug i de perioder af året, ikke mindst vinteren, hvor det kan være vanskeligt at finde føde. Denne myre lever ofte i nærheden af tærskepladser, hvor der findes mange kerner. Hvis de oplagrede kerner bliver fugtige på grund af regn, bærer høstmyrerne dem ud i solen for at de kan tørre. Det vides endda at de afbider rodspirerne for at kernerne ikke skal spire. Høstmyrekolonierne er ret iøjnefaldende på grund af de stærkt benyttede myrestier og de frøskaller der er efterladt uden for indgangen.

Efterlignelsesværdige egenskaber. Et kort studium af myrernes adfærd giver således tilskyndelsen vægt: „Gå til myren, du dovne; se dens veje og bliv vís.“ (Ord 6:6) Ikke alene det at myrerne instinktivt forbereder sig med fremtiden for øje, er bemærkelsesværdigt, men også deres udholdenhed og beslutsomhed. Ofte transporterer de, bærende eller stædigt slæbende, genstande der vejer dobbelt så meget som de selv eller mere, og vil gøre deres yderste for at klare jobbet, idet de ikke giver op, om de så falder, glider eller triller ned i en dyb afgrund. Usædvanligt samfundsbevidste som de er, holder de boet meget rent og viser interesse for deres fæller, idet de undertiden ligefrem hjælper sårede eller udmattede myrer hjem.