Bibelstudium i Zoologisk Have

FOR nogen tid siden besluttede vi at holde vores ugentlige familiestudium et usædvanligt sted — i den zoologiske have i Emmen (Holland). Det gjorde vi af en særlig grund. Har du lyst til at høre hvorfor?

Ligesom så mange andre kristne familier jorden over har vi en ugentlig bibeldrøftelse. I løbet af en sådan drøftelse sker det tit at vi i Bibelen læser om dyr der bruges som symboler på gode og dårlige egenskaber. Vi kunne godt tænke os at vide noget mere om disse dyr, og bestemte os for at gøre det til et familieprojekt. Hver enkelt i familien fik til opgave at finde oplysninger om et specifikt dyr i Vagttårnsselskabets publikationer som Insight on the Scriptures og de indbundne årgange af bladene Vagttårnet og Vågn op!

Vore børn, Mari-Claire, Charissa og Pepijn, stråler af forventning da vi nærmer os den zoologiske have i Emmen. Vi kommer til at se krokodiller, bjørne, zebraer, myrer, og måske også nogle af de andre dyr vi har læst om i Bibelen. Men først vil vi gerne fortælle lidt om denne zoologiske haves særpræg.

Ingen bure, ingen tremmer

Noorder Dierenpark, som er det hollandske navn for den zoologiske have i Emmen, er anlagt efter moderne principper. Her er dyrene ikke i bure eller lukket inde bag tremmer. Man har derimod gjort alt for at anbringe dyrene i omgivelser der ligner deres naturlige levesteder mest muligt. En af parkens biologer, Wijbren Landman, siger med et smil: „Her er det nok mere de besøgende der føler sig indhegnet.“

„Dyrene er ikke grupperet efter deres art, men efter deres oprindelsessted. Det er grunden til at man på den store afrikanske savanne I ser her, har samlet flest mulige af de dyr der lever sammen i den fri natur.“ Ja, dér ser vi de højeste dyr i verden, de langhalsede giraffer, som kan blive op til 6 meter. De lever her sammen med springbukke, impalaer, zebraer, gnuer, vandbukke, og endda nogle få næsehorn.

Wijbren Landman har mere at fortælle om savannen i Emmen: „Dyrene har tilstrækkeligt med plads at røre sig på. De føler sig aldrig spærret inde. Der er dog også blevet anlagt nogle skjulesteder. Kan I se de store sten derovre? Dér kan springbukkene være i fred for næsehornene. Og bag forhøjningen derovre kan dyrene opholde sig uforstyrret af andre. Men det meste af tiden lægger dyrene knap nok mærke til hinanden, og det er ikke overraskende, da de i tusinder af år har været fælles om det samme levested i Afrika.“

Tørstige zebraer

„Se, der er zebraerne!“ Charissa er meget begejstret, for hun har fundet nogle interessante oplysninger om disse dyr. „Striberne bevirker at zebraen i den grad falder sammen med omgivelserne at selv indfødte med gode øjne ikke altid bemærker en zebra der befinder sig blot 40-50 meter væk. Zebraens gode syn og hørelse såvel som dens hurtighed tjener som beskyttelse mod rovdyr. Den kan løbe mere end 60 kilometer i timen. Salme 104:11 bemærker at ’zebraerne regelmæssigt slukker deres tørst’. Det er grunden til at de sjældent befinder sig mere end 8 km borte fra vand.“ Hun tilføjer så: „Vi må også regelmæssigt slukke vores åndelige tørst ved at holde os nær til menigheden, studere Bibelen og komme til møderne.“

Vi forlader den afrikanske savanne og går hen til et af jordens største rovdyr, kodiakbjørnen. Det er den største af alle bjørne. Den kan blive 3 meter lang og veje op til 770 kilo. Bjørnenes område er smukt anlagt med vandløb og store klippeblokke; disse omgivelser ligner meget dem i naturen. Kodiakbjørnen er i familie med den noget mindre, syriske brune bjørn, der levede i Israel på Bibelens tid. Mari-Claire har fundet ud af at bjørne ernærer sig af en rigt varieret kost. De spiser blade og planterødder såvel som frugter, bær, nødder, æg, insekter, fisk, gnavere og lignende, og de har en særlig forkærlighed for honning. På den tid af året hvor det var knapt med frugter og anden vegetarisk føde, skulle fåre- og gedehyrderne i det gamle Israel være på vagt over for rovlystne bjørne. Som ung mand måtte David afværge et angreb af en bjørn for at beskytte sin faders småkvæg. — 1 Samuel 17:34-37.

„Der står røg ud af dens næsebor“

Men vi skal se flere dyr, så vi må videre. Sidste gang vi havde vores bibeldrøftelse stødte vi på navnet „Livjatan“. Det er et andet navn for krokodillen. I begyndelsen beskrev Pepijn den som ’en slags fisk, men altså en meget stor én af slagsen!’ Krokodiller er følsomme over for skiftende temperaturer, og derfor har man anbragt dem i Afrikahuset, hvor der opretholdes et tropisk klima. Herinde slår varmen og fugten os i møde og får brillerne til at dugge. Desuden må vi vænne os til det svage lys. Vi går over en hængebro af træ og får pludselig øje på et par store krokodiller. Det virker som om de holder vagt over mudderhullerne på hver sin side af broen, mens de ligger helt stille i vandet. Det får Pepijn til at sige: „Det er ikke rigtige krokodiller.“

Krokodillen er et af de største krybdyr der findes. Nogle krokodiller kan blive op til 6 meter lange og veje så meget som 900 kilo. Kæberne, der er tæt besat med tænder, udøver et enormt tryk. Selv et relativt lille eksemplar på 50 kilo kan med kæberne udøve et tryk på 700 kilo. Når krokodillen stiger op til overfladen efter at have været neddykket i nogen tid, fremkalder dens hurtige udånding gennem næseborene et helt springvand, der i morgensolen meget vel kan være de ’lysstråler’ og den ’røg der står ud af dens næsebor’ som er beskrevet i Jobs Bog. — Job 41:1, 18-21.

„Forsigtige som slanger“

Vi har knap nok forladt krokodillerne før vi i det dunkle — heldigvis bag glasruder — kan se nogle eksemplarer af et dyr der i Bibelen bruges som symbol på både positive og negative egenskaber. Det drejer sig om slangen, det første dyr der nævnes ved navn i Bibelen. (1 Mosebog 3:1) I vejledningen til sine disciple brugte Jesus slangens forsigtighed som et eksempel på hvordan de burde opføre sig blandt ulvelignende modstandere. (Mattæus 10:16) Men de fleste forbinder normalt slangen med „slangen fra fortiden“, Satan Djævelen. I Andet Korintherbrev 11:3 siges der at han er forførerisk og underfundig som en slange. — Åbenbaringen 12:9.

„Gå til myren . . . og bliv vís“

Den store myretue vi får at se er et ikke helt almindeligt syn i en zoologisk have. Tuen er hjemsted for tre bladskærermyre-kolonier. De hører til den gruppe myrer der lever som gartnere. Vi kan se kolonien bag en glasrude, og det giver os mulighed for nærmere at studere disse små skabningers adfærd. Bibelen bruger disse interessante dyr som eksempler på flid og instinktiv visdom. — Ordsprogene 6:6.

Wijbren Landman, som også er insektforsker, fortæller: „Man anslår at der findes en million gange en milliard hårdt arbejdende myrer på jorden, hvilket vil sige at der for hvert menneske er ikke færre end 200.000 myrer! Der findes myrer på alle kontinenter med undtagelse af Arktis og Antarktis, og af de 15.000 slags myrer som findes, er der ikke to som ligner hinanden. Hver har sin måde at bygge bo på, og de har også forskellige spisevaner. Men i større eller mindre grad er de alle organiseret på den samme måde.

Bladskærermyrerne dyrker og spiser svampe på samme måde som mennesker dyrker champignoner. I kan se at svampene bliver dyrket under jorden, men deres næring kommer oppe fra jordoverfladen. Hele dagen har arbejdermyrerne travlt med at transportere blade til boet. De kravler op i et træ eller en busk og udvælger et blad. Hurtigt bliver bladet skåret i halvcirkelformede stykker ved hjælp af myrernes kindbakker, der fungerer som sakse. Bagefter bærer de stykkerne som parasoller over hovedet mens de i procession marcherer hen til tuen. Derfor kalder man dem også parasolmyrer. De er så hurtige at de fuldstændig kan ribbe et træ eller en busk for blade på nogle få timer. Det kommer nok ikke bag på nogen at de ikke er særlig populære i deres syd- og mellemamerikanske hjemlande. I tuen bliver bladstykkerne omhyggeligt renset og tygget af andre arbejdermyrer. Bladmassen bliver derefter tilsat enzymer og aminosyrer som myren selv udskiller. Først da kan svampene optage næring fra bladmassen, og på den måde sikres en stadig forsyning af svampe til kolonien.“

Dybt imponerede over den tydelige visdom og kraft i det uendeligt alsidige skaberværk forlader vi myresamfundet. Det er sent på eftermiddagen, og vi skal hjem. Men der er endnu meget at se. Vi har ikke besøgt uglerne (Esajas 13:21), sælerne (2 Mosebog 35:23), flodhestene („Behemot“, Job 40:15), strudsene (Jeremias 50:39) eller de andre bibelske dyr der også lever her. Hvert eneste dyr er et studium værd. Det er bestemt ikke sidste gang vi har besøgt den zoologiske have i Emmen! — Indsendt.

[Kildeangivelse på side 16]

Struds: Yotvatah naturreservat