Hvad siger Bibelen?

Hvilket syn bør kristne have på karneval?

„MAN er bare solgt,“ siger Michael. „Musikken får én op af stolen, sætter gang i fødderne og giver én farve i kinderne — man er ramt af karnevalsfeber.“ Karneval er hvert år ensbetydende med glæde og fest for millioner af mennesker verden over. Ingen steder er feberen dog så høj som i Brasilien, hvor Michael kommer fra. I ugen op til askeonsdag klæder brasilianerne sig i de prægtigste dragter, glemmer alt om tid og sted, og kaster sig ud i nogle imponerende optog der sætter nationen på den anden ende. Det er en tid til at synge, danse samba, og glemme.

„Det er en af grundene til at det er så populært,“ forklarer Michael, der i årevis var en ivrig karnevalsdeltager. „Karneval giver folk mulighed for at glemme deres elendighed.“ Millioner af fattige må leve med mangelen på vand, uden elektricitet, uden arbejde og uden noget håb. Det er ikke så sært at de ønsker at glemme. For dem er karneval som en aspirin — smerten dulmes, men problemerne er der stadig. Dertil kommer den holdning nogle katolske gejstlige har, nemlig at karneval „bidrager til folks psykiske balance,“ som en biskop udtrykker det. Man forstår derfor godt hvorfor mange mener at karneval er en gavnlig adspredelse der har fået det blå stempel. Men hvad er Bibelens syn på karneval?

Uskyldig morskab eller sviregilde?

Guds ord siger at der er „en tid til at le . . . og en tid til at danse omkring“. (Prædikeren 3:4) Eftersom det hebraiske ord for „le“ også kan oversættes med „fejre“, er det tydeligt at Skaberen ikke finder det forkert at vi morer os på en sund måde. (Jævnfør Første Samuelsbog 18:6, 7.) Guds ord fortæller os faktisk at vi skal være glade og fryde os. (Prædikeren 3:22; 9:7) Bibelen godkender altså passende former for morskab.

Bibelen billiger dog ikke enhver form for morskab. Apostelen Paulus slår fast at sviregilder, eller vilde fester, hører til „kødets gerninger“, og at „de der øver sådanne ting ikke skal arve Guds rige“. (Galaterne 5:19-21) Paulus opfordrede derfor de kristne til at „vandre anstændigt . . ., ikke med sviregilder“. (Romerne 13:13) Spørgsmålet er om karneval er et tøjlesløst sviregilde eller blot uskyldig morskab. Lad os først uddybe hvad der ifølge Bibelen menes med sviregilder.

Ordet „sviregilde“, på græsk kōʹmos, forekommer tre gange i De Kristne Græske Skrifter og altid i negativ betydning. (Romerne 13:13; Galaterne 5:21; 1 Peter 4:3) Og det er ikke overraskende, for de første kristne, som talte græsk, vidste godt hvor de berygtede fester, kōʹmoi (flertal), havde deres udspring. Hvor stammede de da fra?

Historikeren Will Durant forklarer: „En gruppe mennesker der bar på de hellige phalloi [symbol på det mandlige kønsorgan] og sang dithyramber [lovsange] til Dionysos . . . udgjorde i græsk terminologi en komos, et svirelag.“ Senere overtog romerne vinguden Dionysos fra den græske mytologi og ændrede hans navn til Bacchus. Forbindelsen til kōʹmos overlevede dog navneforandringen. Bibelforskeren James Macknight skriver: ’Ordet kōʹmois [en flertalsform af kōmos] kommer af Komos, festens og drikkelagenes gud. Disse drikkelag blev holdt til ære for Bacchus, som af den grund fik navnet Kōmastēsʹ.’ Ja, sviregilderne var fester for Dionysos og Bacchus. Hvad var kendetegnet for disse fester?

En beskrivelse af sviregilder

Under de græske højtider til ære for Dionysos „drak [mange festdeltagere] uhæmmet,“ fortæller Durant. „Og de der ikke ville miste deres fornuft . . . blev regnet for ufornuftige. De gik i et vildt optog, . . . [og] mens de drak og dansede, blev de grebet af et vanvid, hvor alle bånd blev løst.“ De romerske højtider til ære for Bacchus (kaldet bacchanalierne) var på samme måde kendetegnet af druk, vellystig dans og musik, samt „meget vanærende handlinger,“ skriver Macknight. Grundelementerne i græsk-romerske sviregilder var således vilde menneskemasser, druk, æggende dans og musik, samt umoralitet.

Indeholder vore dages karneval lignende elementer? Bemærk følgende citater fra artikler om karnevalsfester: „Overordentlig larmende menneskemasser.“ „Fire dages druktur hvor der blev festet hele natten.“ „Nogle har tømmermænd adskillige dage efter karnevalet.“ „Heavy metal-koncerter . . . blegner i forhold til den øredøvende larm.“ „I dag er et karneval uden homoseksuelle som en peberbøf uden peber.“ „Karneval er blevet synonymt med fuldstændig nøgenhed.“ Nogle af karnevalsdansene indeholdt „scener med masturbation . . . og forskellige former for kønsligt samvær“.

Lighederne mellem vore dages karnevaler og oldtidens fester er så tydelige, at hvis en deltager i et drikkelag til ære for Bacchus kom til live midt i en karnevalsfest i dag, ville han føle sig helt hjemme. Det bør ikke overraske os, siger den brasilianske tv-producer Cláudio Petraglia, for som han forklarer, „stammer [vore dages karneval] fra Dionysos- og Bacchus-festerne, og det er i virkeligheden det man forstår ved karneval.“ The New Encyclopædia Britannica siger at karneval kan knyttes sammen med den gamle hedenske saturnaliefest i fortidens Rom. Selv om karnevalsfester tilhører en anden tidsalder, er de alligevel beslægtede med de gamle fester og sviregilder.

Hvilken indvirkning bør det have på kristne i dag at vide dette? Det bør have den samme indvirkning som det havde på de første kristne der boede i provinser i Lilleasien, som var påvirket af græsk kultur. Før de blev kristne plejede de at give sig af med „skamløse gerninger, lyster, overdreven nydelse af vin, sviregilder [kōʹmois], drikkelag og utilladelig afgudsdyrkelse“. (1 Peter 1:1; 4:3, 4) Men da de forstod at Gud anser sviregilder for at være „gerninger der hører mørket til“, ophørte de med at deltage i karnevalslignende festligheder. — Romerne 13:12-14.

Det samme gjorde Michael, som er nævnt i begyndelsen af artiklen. Han forklarer hvorfor: „Efterhånden som jeg fik større bibelkundskab, forstod jeg at karneval og bibelske principper er som olie og vand — uforenelige.“ I 1979 besluttede Michael sig til aldrig mere at deltage i et karneval. Hvad vælger du?

[Illustration på side 14]

En græsk amfora fra førkristen tid med et billede af Dionysos (til venstre)

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af British Museum