Når bevæbnede røvere slår til

I Ikoyi, en mondæn forstad til hovedstaden i et vestafrikansk land, er husene nærmest blevet omdannet til fæstninger. Mange har 3 meter høje mure hvor der øverst er anbragt pigge, glasskår eller pigtråd. Vagtposter bevogter massive porte der er sikret med bolte, slåer, kæder og hængelåse. Vinduerne er tilgitrede. Ståldøre adskiller soveværelserne fra resten af huset. Om natten bliver store hunde, som for eksempel schæfere og rottweilere, sluppet løs. Stærke projektører oplyser området. Og computerstyrede overvågningssystemer bipper svagt når alt synes roligt og fredeligt.

Ingen betvivler nødvendigheden af at sikre sit hjem. Avisoverskrifter lyder: „Bevæbnede røvere udplyndrer samfundet“, „Unge røvere går amok“, og: „Panik mens gadebander slår til [i et bydistrikt].“ Sådan er situationen i mange lande. Som Bibelen har forudsagt, lever vi i kritiske tider. — 2 Timoteus 3:1.

På verdensplan er kriminaliteten, deriblandt væbnede røverier, steget kraftigt. Flere og flere steder kan eller vil myndighederne ikke beskytte deres borgere. I nogle lande er politikorpset, der mangler personale og våben, dårligt udrustet til at rykke ud ved nødhjælpsopkald. Og folk vil nødig blande sig.

Ofrene, som hverken kan håbe på hjælp fra politi eller vidner, må klare sig selv. En kristen ældste i et udviklingsland siger: „Hvis man råber om hjælp, vil røverne lemlæste eller dræbe én. Man kan godt glemme alt om hjælp udefra. Hvis hjælpen kommer, er det godt, men man skal ikke forvente det. Og hvis man råber om hjælp, risikerer man bare at få endnu flere problemer.“

Beskyttelse og Guds ord

Kristne er ikke en del af verden, men må leve i verden. (Johannes 17:11, 16) Som alle andre tager de fornuftige forholdsregler for at sikre sig. Men i modsætning til mange der ikke tjener Jehova, vil Guds folk søge at beskytte sig inden for rammerne af de kristne principper.

Som en kontrast hertil benytter folk i nogle afrikanske lande sig af trolddom for at beskytte sig mod røveri. En heksedoktor laver for eksempel et snitsår på en kundes håndled, bryst eller ryg. Derefter gnider han en magisk medicin ind i såret og fremsiger nogle besværgelser, og patienten skulle nu være immun over for røveriske overfald. Andre anbringer amuletter eller magisk medicin i deres hjem i den tro at sådanne „sikkerhedsforanstaltninger“ vil afholde røverne fra at forulempe dem.

Sande kristne går langt uden om alle former for magi. Bibelen fordømmer med rette enhver form for spiritisme, for sådanne ting kan resultere i at man får kontakt med dæmonerne, der er den egentlige årsag til volden på jorden. (1 Mosebog 6:2, 4, 11) Bibelen siger ligeud: „I må ikke øve magi.“ — 3 Mosebog 19:26.

Nogle søger desperat at sikre sig ved at anskaffe sig våben. Kristne tager derimod følgende ord af Jesus alvorligt: „Alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ (Mattæus 26:52) Guds folk har ’smedet deres sværd til plovjern’, og de vil derfor ikke anskaffe sig våben for at beskytte sig mod røveri eller overfald. — Mika 4:3.

Kan kristne hyre bevæbnede sikkerhedsvagter? Det er en personlig afgørelse, men man må huske at man på den måde lægger våbnet i hånden på en anden. Hvad ville en arbejdsgiver forvente af vagterne hvis en tyv forsøgte at bryde ind? Ville han ikke forvente at vagterne om nødvendigt skød tyven for at beskytte de folk og ejendele de bevogtede?

Nogle der ikke kender Gud, vil måske synes at det er tåbeligt at kristne afviser at bruge magi og våben for at beskytte sig. Men Bibelen giver denne forsikring: „Den der stoler på Jehova beskyttes.“ (Ordsprogene 29:25) Jehova beskytter sit folk som gruppe betragtet, men han griber ikke ind i hvert enkelt tilfælde for at værne sine tjenere mod røveri. Job var en særdeles trofast tjener for Jehova. Alligevel tillod Gud at røvere plyndrede Jobs kvægbestand og dræbte nogle af hans tjenere. (Job 1:14, 15, 17) Gud tillod også at apostelen Paulus var „i farer fra røvere“. (2 Korinther 11:26) Ikke desto mindre lærer Gud sine tjenere at leve efter principper der reducerer risikoen for at blive overfaldet. Han udruster dem også med kundskab som kan hjælpe dem til at tackle røveriforsøg på en måde der mindsker risikoen for at de lider overlast.

Hvordan man mindsker risikoen for at blive overfaldet

En vismand sagde for mange år siden: „Den riges velstand tillader ham ikke at sove.“ (Prædikeren 5:12) De der ejer mange ting, kan med andre ord blive så bekymrede for at miste dem at de ligger søvnløse om natten.

En måde hvorpå man ikke alene kan mindske sin bekymring, men også risikoen for at blive overfaldet, er at lade være med at samle sig en masse kostbare ejendele. Den inspirerede apostel skrev: „Alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men er af verden.“ (1 Johannes 2:16) Det stærke ønske der får folk til at købe dyre ejendele, er det samme der driver nogle til at stjæle. Ved at ’prale med de midler man har at leve af’ kunne man komme til at friste tyve og røvere.

Ud over at holde en lav profil kan man beskytte sig mod røveri ved at vise at man er en sand kristen. Det kan man for eksempel gøre ved at vise kærlighed mod andre, være ærlig i alt hvad man foretager sig, og tage aktivt del i den kristne tjeneste. På den måde kan man i lokalsamfundet blive kendt som et retlinet menneske der fortjener andres respekt. (Galaterne 5:19-23) Et sådant omdømme kan være en langt større beskyttelse end et våben.

Når man udsættes for et væbnet røveri

Men hvad skal man gøre hvis man står ansigt til ansigt med røvere som er brudt ind i ens hjem? Husk at dit liv er vigtigere end dine ejendele. Jesus Kristus sagde: „Modstå ikke den der er ond; men uanset hvem der giver dig en lussing på din højre kind, så vend også den anden til. Og hvis nogen vil . . . tage din underklædning, så lad ham også få yderklædningen.“ — Mattæus 5:39, 40.

Det er et godt råd. Selv om kristne ikke er forpligtede til at give forbrydere oplysninger om hvor deres værdier findes, er der større sandsynlighed for at røverne bliver voldelige hvis de fornemmer at man sætter sig op imod dem, ikke vil samarbejde med dem eller prøver at narre dem. Mange af den slags mennesker har „mistet al moralsk sans“, lader sig let provokere og kan blive ondskabsfulde og skånselsløse. — Efeserne 4:19.

Samuel bor i en boligblok. Røvere afspærrede hele bygningen og plyndrede derefter den ene lejlighed efter den anden. Samuel hørte skud, døre der blev smadret, og folk der råbte, græd og jamrede sig. Det var umuligt at flygte. Samuel sagde til sin kone og sine tre sønner at de skulle lægge sig på knæ på gulvet, løfte hænderne, lukke øjnene og vente. Da røverne kom stormende ind i lejligheden, talte Samuel til dem med nedslagne øjne, idet han vidste at hvis han så deres ansigter, kunne de måske tro at han senere ville udpege dem. „Kom ind,“ sagde han. „I kan frit tage alt hvad I har lyst til. Vi er Jehovas vidner og vil ikke gøre modstand.“ Det overrumplede røverne. I den næste times tid kom der i alt 12 bevæbnede mænd i grupper. De stjal smykker, penge og elektronisk udstyr, men familien blev hverken slået eller lemlæstet med macheter, som det var sket for andre i bygningen. Samuels familie takkede Jehova for at de var sluppet med livet i behold.

Dette viser at man kan nedsætte risikoen for at lide overlast, hvis man ikke gør modstand i de tilfælde hvor røverne går efter penge og materielle ejendele.a

Nogle gange kan en kristen undgå at blive forulempet ved at fortælle om sin tro. Da røvere brød ind i Ades hjem, sagde han til dem: „Jeg ved at I ikke har det let, og at det er grunden til at I lever som I gør. Som Jehovas vidner tror vi at alle en dag vil have mad nok, både til sig selv og deres familie. Under Guds rige vil alle leve i fred og lykke.“ Det dæmpede røvernes aggression. En af dem sagde: „Vi er kede af at vi er brudt ind i dit hus, men du må forstå at vi er sultne.“ De stjal alle Ades ejendele, men rørte ikke ham eller hans familie.

Bevar roen

Det er ikke nemt at bevare roen i en farlig situation, især ikke hvis et af røvernes mål er at terrorisere deres ofre indtil de føjer dem. I en sådan situation er bønnen en hjælp. Jehova vil høre vores råb om hjælp, selv om bønnen er kort og bedes i det stille. Bibelen giver os denne forsikring: „Jehovas øjne [hviler] på de retfærdige, og hans ører [lytter] til deres råb om hjælp.“ (Salme 34:15) Jehova hører os og kan give os visdom til at bevare fatningen i en hvilken som helst situation. — Jakob 1:5.

En anden hjælp til at bevare roen er at man på forhånd beslutter hvad man vil gøre og ikke vil gøre hvis man bliver overfaldet. Det er selvfølgelig ikke muligt på forhånd at vide hvilken situation man vil komme ud for. Men det er alligevel godt at have principperne i tanke, ligesom det er klogt at vide hvilken sikker fremgangsmåde man skal følge hvis man skal redde sig ud af en brændende bygning. Forudseenhed kan hjælpe en til at bevare roen, til at undgå panik og til ikke at lide overlast.

Om sit syn på røveri siger Gud klart og tydeligt: „For jeg, Jehova, elsker ret, hader røveri sammen med uretfærdighed.“ (Esajas 61:8) Jehova inspirerede sin profet Ezekiel til at omtale røveri som en meget alvorlig synd. (Ezekiel 18:18) Denne bog i Bibelen viser dog også at Gud barmhjertigt vil tilgive den der angrer, og som tilbagebetaler de ting han har taget ved røveri. — Ezekiel 33:14-16.

De kristne lever ganske vist i en kriminel verden, men de ser med glæde frem til at leve under Guds rige, hvor ingen vil blive udsat for røverier. Om den tid lover Bibelen: „[Guds folk] skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får [dem] til at skælve, for Hærstyrkers Jehovas mund har talt.“ — Mika 4:4.

[Fodnote]