Hovedpunkter fra bibellæsningen — Højsangen 1:1 til 8:14
Den sande kærlighed sejrer!
Der findes en kærlighed som aldrig svigter. Den er stabil og varig, og den vil altid sejre. Mellem Jesus Kristus og hans „brud“, hans åndsavlede menighed, eksisterer der en sådan ubrydelig kærlighed. (Åbenbaringen 21:2, 9; Efeserne 5:21-33) Denne kærlighed skildres smukt i Højsangen.
Denne „ypperste sang“ (1:1), som blev skrevet af den vise kong Salomon for omtrent 3000 år siden, fortæller om kærligheden mellem en fårehyrde og en bondepige fra byen Sjunem (Sjulem). Trods al sin rigdom og pragt var kongen ikke i stand til at vinde sjulamittens kærlighed, for hun var trofast mod sin elskede hyrde.
Når denne poetiske bog læses med den omhu og værdsættelse den har krav på, kan den lære både gifte og ugifte tjenere for Jehova meget om den renhed, ømhed, loyalitet og vedvarende kærlighed som bør kendetegne det kristne ægteskab. Ja, vi kan alle have gavn af denne sang om den sande kærligheds sejr.
Sjulamitten i Salomons lejr
Læs Højsangen 1:1-14. I de kongelige telte talte sjulamitten som om hendes elskede hyrde var til stede. Salomon priste hendes skønhed og lovede at skænke hende guld- og sølvsmykker. Men den unge kvinde modstod hans tilnærmelser og lod ham vide at det kun var hyrden der nød hendes sande kærlighed.
● 1:2, 3. — Hvorfor bruges disse sammenligninger med vin og olie?
Vin fryder hjertet og styrker den nedtrykte sjæl. (Salme 104:15; Ordsprogene 31:6) Man indgned agtede gæster med olie fordi det virkede lindrende og behageligt. (Salme 23:5; Lukas 7:38) Den bedrøvede sjulamit blev altså trøstet og styrket ved at genkalde sig hyrdens kærtegn og hans navn. På samme måde opmuntres resten af Kristi salvede disciple ved at meditere over deres hyrdes, Jesu Kristi, kærlighed og løfter, selv om de stadig er i verden og er adskilt fra ham.
Hvad vi kan lære heraf: Salomon ville have smykket sjulamitten med ’guldringe med knopper af sølv’, men hun modstod disse materielle fristelser og bekræftede derved sin ubrydelige kærlighed til hyrden. (1:11-14) Ved at tænke på hendes indstilling kan medlemmer af brudeskaren styrke deres beslutning om at afvise verdens lokkende materielle tilbud og forblive trofaste mod deres himmelske brudgom. Hvis vore forhåbninger er knyttet til det jordiske og vi påtænker ægteskab, kan denne unge piges eksempel tilskynde os til at sætte de åndelige og ikke de materielle interesser først i livet.
Gensidig længsel
Læs 1:15 til 3:5. Hyrden kom ind i kongens lejr og gav udtryk for sin kærlighed til den ærbare sjulamit, som satte ham højere end alle andre. Da de blev adskilt fra hinanden mindedes den unge pige de glade stunder med sin elskede og bad indtrængende om at han hurtigt måtte komme til hende. Om natten længtes hun efter ham.
● 2:1-3 — Hvad betyder disse billedlige udtryk?
Sjulamitten kaldte sig selv „en krokus på kystsletten“ fordi hun var en ydmyg og beskeden ung pige der betragtede sig som en af de mange almindelige blomster. Hyrden, derimod, var klar over at hun var „en lilje blandt tornet ukrudt“, for hun var både smuk, dygtig og trofast mod Jehova. For sjulamitten var hyrden som „et æbletræ blandt skovens træer“ fordi han var en åndeligsindet ung mand der også tilbad Gud og som havde nogle meget attråværdige evner og egenskaber. En ugift kristen som søger sig en livsledsager bør vælge sig en trofast medtroende med karaktertræk som dem sjulamitten og hendes elskede hyrde havde.
● 3:5 — Hvorfor skulle de sværge ved disse dyr?
Gazeller og hinder er blide, yndefulde og smukke dyr som desuden er kendt for deres hurtighed og sikre fodfæste. Sjulamitten lod altså „Jerusalems døtre“ sværge ved alt hvad der er yndefuldt og smukt. Ved disse dyr forpligtede hun kvinderne til ikke at forsøge at vække hendes kærlighed til andre end den elskede hyrde.
Hvad vi kan lære heraf: Den unge kvinde lod „Jerusalems døtre“, hofdamerne som opvartede kongen, sværge på at de ikke ville ’ægge kærligheden i hende førend den havde lyst’. (2:7; 3:5) Dette viser at det ikke er muligt at nære romantiske følelser for hvem som helst. Den unge pige følte sig ikke tiltrukket af Salomon. Det vil derfor være klogt af en ugift kristen som overvejer at indgå ægteskab, at vente til der viser sig en som trofast tjener Jehova, en som han eller hun virkelig kan holde af. — 1 Korinther 7:39.
Sjulamitten i Jerusalem
Læs 3:6 til 6:3. Salomon vendte tilbage til Jerusalem i pomp og pragt. Hyrden kom dér i kontakt med den unge pige og styrkede hende ved at give udtryk for sin hengivenhed. I en drøm reagerede hun for sent på sin elskedes banken og blev slået af vægterne da hun fortvivlet søgte efter ham. Da „Jerusalems døtre“ spurgte hende om hvad særligt der var ved hendes elskede, beskrev hun ham i glødende vendinger.
● 5:12 — I hvilken forstand var hyrdens øjne som ’duer der bader sig i mælk’?
Tidligere var sjulamittens øjne blevet sammenlignet med dueøjne, fordi de var så milde og blide. (1:15; 4:1) Hyrden havde også kaldt pigen selv for sin „due“. (5:2) Her sammenlignede den kærlighedssyge unge kvinde hyrdens øjne med blågrå duer som bader sig i mælk. (5:8, 12) Med disse ord hentydede hun sikkert til hyrdens mørke regnbuehinde som var omgivet af det skinnende hvide i hans øjne.
Hvad vi kan lære heraf: Sjulamitten var som „en stænget have“. (4:12) Ofte var en have i det gamle Israel anlagt som en park, et helt lille paradis med rigeligt vand og mange forskellige grøntsager, blomster og træer. Normalt var haven omgivet af en hæk eller en mur, og man kunne kun komme ind i den gennem en låge som kunne låses. (Esajas 5:5) For hyrden var sjulamittens yndighed og moralske renhed som en liflig have af sjælden skønhed, med kostelige frugter og dejlige dufte. Hun skænkede ikke en hvilken som helst mand sin hengivenhed, for hun var ærbar; hun var en have der var „stænget“ for ubudne gæster og kun åben for sin retmæssige ejermand. Sjulamitten satte således et godt eksempel i moralsk retlinethed og loyalitet for ugifte kristne kvinder i dag.
„Jahs flamme“
Læs 6:4 til 8:14. Salomon priste sjulamittens skønhed, men hun afviste ham og erklærede i stedet sin hengivenhed for hyrden. Ude af stand til at vinde hendes hjerte, lod Salomon hende gå. Med „sin kære“ ved sin side kom hun tilbage til Sjunem som en moden kvinde der havde bevist at hun var karakterfast. Kærligheden mellem hende og hendes hyrde var lige så stærk som døden og dens glød var som „Jahs flamme“.
● 6:4 — Hvilken by hentyder udtrykket „Den prægtige By“ til?
Dette udtryk kan også gengives med „Tirza“, der betyder „prægtighed, dejlighed“. Byen Tirza var berømt for sin skønhed og blev den første hovedstad i Israels nordlige rige. — 1 Kongebog 14:17; 16:5, 6, 8, 15.
● 7:4 — I hvilken forstand var den unge piges hals „som et elfenbenstårn“?
Den har åbenbart været glat som elfenben og slank som et tårn. Tidligere var hendes hals blevet sammenlignet med „Davidstårnet“, som måske var tårnet på kongens palads langs Jerusalems østmur. På dette tårn hang „tusind skjolde . . . alle de vældige krigeres rundskjolde“, hvilket tyder på at sjulamitten bar en halskæde med runde smykker eller juveler på. — 4:4; Nehemias 3:25-27.
● 8:6, 7 — Hvordan er kærligheden „stærk som døden“?
Døden kræver med usvigelig sikkerhed syndige menneskers liv, og sand kærlighed er lige så stærk. I sit krav om udelt hengivenhed er en sådan kærlighed lige så standhaftig som Sheol eller dødsriget er i sit krav om menneskers legeme. Eftersom det er Jehova Gud der har givet mennesker evnen til at vise kærlighed, udgår denne egenskab fra ham og kan derfor passende kaldes „Jahs flamme“. Selv ikke den rige kong Salomon kunne købe en sådan kærlighed.
Hvad vi kan lære heraf: Sjulamittens oplevelse med kong Salomon var en ransagende prøve som hun bestod med glans. Hun vaklede ikke i sin dyd og kærlighed, som en dør der let drejer på sine hængsler og må spærres med en cederplanke for at den ikke skal åbne sig for en der er uvelkommen eller fordærvet. Nej, sjulamitten modstod sejrrigt alle kongens fristelser, idet hun stod fast som en mur mod alle verdens materielle tillokkelser. Ved at stole på Gud og huske på sjulamittens gode eksempel, kan kristne kvinder på samme måde bevise at de holder fast ved de retskafne principper — til Jehovas pris. — 8:8-10.
Denne „ypperste sang“, der har kærlighed som tema, øger vor værdsættelse af det bånd der findes mellem Jesus og dem som er udvalgt til at være hans himmelske „brud“. Men alle unge mænd og kvinder såvel som ægtemænd og hustruer der er indviet til Jehova, kan have gavn af at efterligne sjulamittens og hyrdens uangribelighed under prøver og fristelser. Og denne smukke del af Guds ord bør tilskynde os alle til for evigt at forblive loyale mod Jehova, kilden til den kærlighed der sejrer.