ABANA

(Abaʹna).

En af de to floder som løber gennem Damaskus, og som den aramaiske hærfører Na’aman omtalte da han foragteligt afviste Elisas anvisninger om at han skulle bade sig i Jordan for at blive helbredt for sin spedalskhed. — 2Kg 5:12.

Denne flod identificeres almindeligvis med Nahr Barada, som udspringer i Anti-Libanonbjergkæden nordvest for Damaskus, og som efter at have gennemløbet bjergene dukker frem fra en slugt umiddelbart vest for Damaskus. Derefter løber den gennem byens nordlige del og breder sig i vifteform ud over et stort område før den til sidst forsvinder i sumpe og søer øst for byen. Dens vand, der ved hjælp af grøfter og kanaler benyttes til vanding af marker og frugtplantager, skaber grundlag for en vidtstrakt og frodig oase. Det kan med god ret siges at Damaskus skylder Nahr Barada sin eksistens. Floden har længe givet vand til byens cisterner, fontæner og bade. Klassiske skribenter kaldte den Chrysorrhoas, „Guldstrømmen“. Det lader således til at Na’aman havde gode grunde til at nære høje tanker om Abana.

I flere bibeloversættelser samt i fodnoter til 2 Kongebog 5:12 i Buhls og Kalkars oversættelser kaldes floden „Amana“. Denne læsemåde findes også i en marginalnote til den masoretiske tekst og i den syriske Pesjitta. I mange oversættelser nævnes Amana i Højsangen 4:8, hvormed der uden tvivl sigtes til Anti-Libanon, hvor floden har sit udspring. Den kan således være opkaldt efter de bjerge den udspringer i.