Når du råber om hjælp vil de ting du har samlet dig ikke udfri dig, men blæsten vil bære dem alle bort. Et pust vil føre dem bort.“ (Esajas 57:12, 13a)

’De ting Juda har samlet sig’, alle dets afguder, vil ikke være til nogen nytte. Når ulykken kommer, vil de guder som det stolede på, blive blæst bort som med et vindpust.

¹⁵ Disse ord blev opfyldt i 607 f.v.t. På det tidspunkt ødelagde Babylons konge, Nebukadnezar, Jerusalem, nedbrændte templet og bortførte størstedelen af befolkningen som fanger. „Således gik Juda i landflygtighed, bort fra sin jord.“ — 2 Kongebog 25:1-21.

16. Hvad venter der kristenheden og den øvrige del af „Babylon den Store“?

¹⁶ Kristenhedens mange afguder vil heller ikke være til nogen nytte på Jehovas vredes dag. (Esajas 2:19-22; 2 Thessaloniker 1:6-10) Kristenheden vil gå til grunde sammen med den øvrige del af „Babylon den Store“ — den falske religions verdensimperium. Det symbolske ’skarlagenrøde vilddyr’ og dets ti horn vil „gøre [Babylon den Store] øde og nøgen, og de vil æde hendes kød og opbrænde hende med ild“. (Åbenbaringen 17:3, 16, 17) Vi kan glæde os over at vi har adlydt befalingen: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ (Åbenbaringen 18:4, 5) Måtte vi aldrig vende tilbage til hende og hendes veje!

„Den der søger tilflugt hos mig arver landet“

17. Hvilket løfte får den der ’søger tilflugt hos Jehova’, og hvornår vil det blive opfyldt?

¹⁷ Men hvordan forholder det sig med de næste ord i Esajas’ profeti: „Den der søger tilflugt hos mig arver landet og tager mit hellige bjerg i besiddelse“? (Esajas 57:13b) Hvem taler Jehova nu til? Han ser ud over den kommende katastrofe og forudsiger sit folks udfrielse fra Babylon og genoprettelsen af den rene tilbedelse på hans hellige bjerg, Jerusalem. (Esajas 66:20; Daniel 9:16) Hvilken kilde til opmuntring for de jøder som forbliver trofaste!