Jøderne hører Guds stemme, men vil de få tro?

Mandag den 10. nisan taler Jesus i templet om sin forestående død. Han er bekymret over hvordan det vil berøre Guds omdømme, og siger: “Far, ophøj dit navn.” En kraftig stemme fra himlen svarer: “Jeg har ophøjet det og vil ophøje det igen.” – Johannes 12:27, 28.

De der står i nærheden, forstår ikke hvad der er sket. Nogle tror at det er torden de har hørt. Andre siger: “En engel har talt til ham.” (Johannes 12:29) Men de har faktisk hørt Jehova tale! Og det er ikke første gang nogle har hørt Guds stemme i forbindelse med Jesus.

Da Jesus blev døbt tre og et halvt år tidligere, hørte Johannes Døber Gud sige om Jesus: “Det er min Søn, som jeg elsker og har godkendt.” Senere, efter påsken i år 32, blev Jesus forvandlet foran Jakob, Johannes og Peter. De hørte Gud erklære: “Det er min Søn, som jeg elsker og har godkendt. Lyt til ham.” (Matthæus 3:17; 17:5) Men nu, tredje gang, taler Jehova på en måde så mange kan høre det!

Jesus siger: “Den stemme lød ikke for min skyld, men for jeres skyld.” (Johannes 12:30) Det er et bevis på at han virkelig er Guds Søn, den lovede Messias.

Jesus har været trofast gennem hele sit liv. Derved har han givet mennesker et godt eksempel på hvordan man skal leve, og bekræftet at Satan Djævelen, denne verdens hersker, fortjener at blive udslettet. Jesus siger: “Nu bliver denne verden dømt. Nu vil denne verdens hersker blive kastet ud.” Jesus’ forestående død vil ikke være et nederlag, men en sejr. Hvordan det? Han forklarer: “Når jeg bliver hævet op fra jorden, vil jeg drage alle slags mennesker til mig.” (Johannes 12:31, 32) Ved sin død på en pæl vil Jesus drage andre til sig, han vil åbne vejen til evigt liv.

Som en reaktion på Jesus’ kommentar om at blive “hævet op” siger folkemængden: “Vi har hørt fra Loven at Kristus bliver til evig tid. Hvordan kan du så sige at Menneskesønnen skal hæves op? Hvem er den Menneskesøn?” (Johannes 12:34) På trods af alle beviserne, deriblandt at de har hørt Guds egen stemme, anerkender de fleste ikke at Jesus er den sande Menneskesøn, den lovede Messias.

Nu omtaler Jesus sig selv som lyset, ligesom han tidligere har gjort. (Johannes 8:12; 9:5) Han tilskynder folkemængden: “Lyset vil være blandt jer lidt endnu. I skal vandre mens I stadig har lyset, så mørket ikke overvælder jer ... Tro på lyset mens I har lyset, så I kan blive lysets sønner.” (Johannes 12:35, 36) Herefter trækker Jesus sig tilbage, for det er ikke den 10. nisan han skal dø. Det er påskedag, den 14. nisan, han vil blive “hævet op” – naglet til en pæl. – Galaterne 3:13.

Når man ser tilbage på Jesus’ tjeneste, er det tydeligt at dét at jøderne ikke troede på ham, var en opfyldelse af en profeti. Esajas forudsagde at folks øjne ville være klæbet til, og at deres hjerte ville være uimodtageligt så de ikke ville vende om og blive helbredt. (Esajas 6:10; Johannes 12:40) Ja, de fleste jøder nægter stædigt at anerkende vidnesbyrdene om at Jesus er deres lovede befrier, vejen til livet.

Nikodemus, Josef fra Arimatæa og mange andre ledere ‘tror faktisk på Jesus’. Men vil de stå ved deres tro, eller vil de holde sig tilbage af frygt for at blive udelukket af synagogen eller fordi ‘de elsker ære fra mennesker’? – Johannes 12:42, 43.

Jesus forklarer hvad det indebærer at tro på ham: “Den der tror på mig, tror ikke kun på mig, men også på ham som har sendt mig. Og den der ser mig, ser også Ham som har sendt mig.” De sandheder som Gud har givet Jesus til opgave at undervise i, og som han stadig forkynder, er livsvigtige. De er så vigtige at han siger: “Den der afviser mig og ikke tager imod mine ord, har en til at dømme sig. Det ord jeg har udtalt, vil dømme ham på den yderste dag.” – Johannes 12:44, 45, 48.

Jesus afslutter med at sige: “Jeg har ikke talt på eget initiativ, men Faren som har sendt mig, har selv befalet hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal lære andre. Og jeg ved at det han befaler, fører til evigt liv.” (Johannes 12:49, 50) Jesus ved at han snart vil give sit liv som et offer for mennesker der tror på ham. – Romerne 5:8, 9.