EDDERKOP

[hebr.: ‛akkavīsjʹ].

Et lille ottebenet, vingeløst dyr der ifølge en strengt biologisk definition ikke er et insekt, men en spindler.

De fleste edderkopper fanger deres bytte i et spind. Almindeligvis har en edderkop tre par spindevorter der sidder på undersiden af bagkroppens bagerste del. De er ved mange bittesmå rør forbundet med silkekirtlerne i dyrets krop. For at spinde en tråd presser edderkoppen spindevorterne imod en genstand og presser noget flydende silke ud. Når edderkoppen bevæger sig væk fra genstanden, strækkes væsken ud og hærder i luften. Edderkoppen kan spinde én tyk tråd ved at holde spindevorterne sammen og flere tynde tråde ved at holde dem adskilt.

Spindet er forskelligt fra den ene edderkoppeart til den anden, men det er altid smukt symmetrisk og yderst kompliceret. Med jævne mellemrum på silketrådene ligger der limdråber, ligeledes frembragt af edderkoppen. Efter at have trukket en tråd mellem to „eger“ i spindet og dækket den med klæbrigt stof trækker edderkoppen tråden nedad og lader den smutte tilbage. Derved fordeles de små limdråber ligeligt på tråden. Denne klæbrige tråd tjener til at holde edderkoppens bytte fast.

Edderkoppen omtales to gange i Bibelen, begge steder i billedlig betydning. Henvendt til Job omtalte Bildad den frafaldne som en der sætter sin lid til eller støtter sig til „en edderkops hus“, det vil sige et spindelvæv, noget som er for skrøbeligt til at holde ham oprejst. (Job 8:14, 15) De troløse israelitters ondskabsfulde gerninger og voldshandlinger sammenlignes med et edderkoppespind. Men ligesom et edderkoppespind ikke var egnet som klædning, kunne de ikke dække sig med det spind af gerninger de øvede. — Es 59:5, 6.